Luns vs. Muld

Jens havde engang en restaurant i København, der hed Luns. Det var en gryderetsrestaurant med en særdeles uhøjtidelig stemning, lavt serviceniveau, tæt seating, lave priser, seriøst vinkort, Jaques Brel drønende ud af højttalerne og god mad, serveret/kylet ud på bordet i den varme kasserolle. Luns åbnede mens gode restauranter i Danmark mestendels var gastronomiske templer med Michelinstjerner. Billigt og godt-kombinationen fandtes ikke i restaurationslivet som den gør nu og har gjort i en del år efterhånden.
Derfor blev Luns vildt populær og vi hører stadig med jævne mellemrum nostalgiske suk efter Luns-tiden.
Forleden så vi Luns' menukort fra den sidste åbningsdag i 2008 posted på Instagram. Charcuterie, laks, oksebov i sovs, ost, svesker til dessert. Rigtig god mad, men det mindede os om hvor meget der er sket siden. Luns havde ingen ambitioner om økologi. Økologi havde slet ikke den udbredelse det har nu, og slet ikke blandt kokke. Det var noget for vegetarer og fremtidsdeprimerede eller blødsødne typer. Det var ikke noget man lærte på kokkeskolen eller i finere fransk madlavning, så det var der ikke mange kokke der interesserede sig for.
Brødet på Luns var bagt med masser af gær. Succeskriteriet var at Jens selv bagte det, og ikke købte det af en bager. Nu spiser vi gærbrød hvis alt andet glipper, eller i ny og næ for sjov, men det blegner noget ved siden af et vellykket surdejsbrød med sprød skorpe, sej krumme og stor smag.
På Luns var alle råvarer skaffet udefra. Helst fra Danmark og gerne fra Søren Wiuf, men ikke nødvendigvis. Vi boede i en lejlighed i byen og kunne ikke drømme om at dyrke noget selv. Den tanke fandtes ikke. 
Nu køber vi helst ikke grøntsager, kun lidt til børnenes madpakker. Vores måltider følger sæsonernes skiften, simpelthen fordi det er den mad vi har. Så det er ikke engang for at være frelste, og denne sammenligning skal ikke læses som en sejr over en mørk fortid. Selvfølgelig skal hverken familier eller restauranter i byen være selvforsynende. Vi er blevet det fordi vi startede med at dyrke lidt, og så ville have mere og mere og mere. Vi er glade for smagen og friskheden i det hjemmedyrkede og friskhøstede, og nu kan vi ikke undvære den.
Så beskeden til eventuelle Luns-nostalgikere er: Spis godt og billigt på masser af restauranter i København og tag så herud til åben gård og smag den mad Jens laver af vores grøntsager, urter, frugt og kød. Det kan ikke sammenlignes med Luns.
 

Kik forbi på søndag

Vi holder åben gård på søndag kl 12 til 16, hvor det begynder at blive mørkt.
Det bliver i festladen og vi vil gøre alt for at hygge og lune om jer, men tag alligevel godt med efterårstøj med, og støvler der kan tåle en tur rundt og se til dyr og planter.
Menuen byder på græskarsuppe med hvidløg, urtesalat og svin samt sugekage med blommer og skyr. Priserne overstiger som sædvanligt ikke 100 kr, og vi tager dankort, hvis det skal være.
Sidst vi holdt åben gård blev det et skønt efterårsvejr og det strømmede ind med omkring 100 frokostgæster. Heldigvis fik vi hjælp af vores nye ven, Gustav, som også dedikerede det meste af sin efterårsferie til Muld. Her fik han lov til at luge, rense frø, høste og plukke duer, og så var han parat til at vende tilbage til studierne på DTU. Ungdommen nu til dags. De knokler, lytter ivrigt og brænder for gode sager.

Høst

Vi høster stadig på livet løs. Ane bruger meget tid på frøhøst, tørring, tærskning og pakning. Det er et møjsommeligt arbejde, men det hele værd når der skal sås næste år. Og så er det ikke kedeligt, snarere hyggeligt.
Grøntsager der skal gemmes til vinteren har nu fået et forhåbentlig frostsikkert forrådskammer som Jens har bygget af genbrugsmaterialer inde i den store lade. Alternativt skulle vi have købt en udtjent og isoleret container fra Århus Havn. Det løb op i rigtig mange tusinde kr., så vi er rigtig glade for vores hjemmebyggede løsning. Rummet vil snart være tætpakket med kartofler, løg, kål, æbler, gulerødder, bønner og andet der tåler at blive gemt, men ikke tåler kulde.
Majsene spiser vi med det samme, og de der ikke bliver spist i tide, får grisene og hønsene. Den på billedet er ekstra nuttet. De fleste er mere normale i længden.

Blomsterhøst

Til sidste åbne gård solgte Paula og Betty buketter og sammenplantninger i æggeskaller. Og Ane har bundet to bårebuketter på bestilling og har dermed taget hul på endnu et håndværk og forretningsmulighed. Det leder tanken hen på bryllup og fest. Faktisk er det sådan at hvis man holder sit bryllup hos Muld, så kan man være med til at vælge hvilke blomster der skal pyntes op med og hvilke grøntsager der skal i maden. Man skal bare sige til i så god tid at vi kan nå at så det. Ane kaster sig gerne ud i en brudebuket, hun holder sågar en opbyggelig tale hvis man beder hende om det, men det koster naturligvis ekstra.