Copy

Nyhedsbrev nr. 16


Julen kommer altid tidligt til DISPUK. Den starter i oktober og fortsætter igennem hele november og halvdelen af december mÃ¥ned. Det er den tid pÃ¥ Ã¥ret, hvor vi fÃ¥r gaver i form af skriftlige og mundtlige opgaver og oplæg, bevidnende tilbagemeldinger og afsluttende evalueringer. Vidnesbyrd om hvordan de narrative ideer lever og vokser som hverdagspraksis i organisationer, i kollegagrupper, i smÃ¥ og store samtaler og i de helt nære og intime relationer. Mere end 300 vidnesbyrder har vi i Ã¥r fÃ¥et i form af skriftlige opgaver og oplæg. Rigtig mange har skrevet om bevidnende processer og om kraften, der ligger i at synliggøre menneskers betydning for hinanden. 
I Primo Levis lille bog: Moments of Reprieve, giver han vidnesbyrd til de små episoder af godhed han oplevede i koncentrationslejren. I forordet til bogen står: Evil is too big for us... It passes our understanding and mocks our attempts to render it comprehensible. So we can only defeat it by remembering and conserving each form and instances of goodness. (p.7)
Også mange af underviserne har i årets sidste måneder modtaget vidnesbyrd om betydningen af deres undervisning og af DISPUK som uddannelsessted. TAK.
Følgende uddrag, er et vidnesbyrd, blandt mange, som gør det klart, hvorfor de vigtigste gaver for os, kommer i november:
”Forleden mødtes jeg med min kollega og gode ven. Vi snakkede om familie, kærlighed og irriterende kommunikation og efter et par timers perspektivudveksling stillede jeg ham spørgsmålet: Hvad går du og drømmer om for tiden?”. Til det svarede han, at han drømte om at komme hen til et sted med levende ro. Levende ro tænkte jeg og smagte lidt på ordene. Det var helt fantastisk, syntes jeg og havde en klar fornemmelse af, hvad han mente, og udbrød spontant: ” Det sted kender jeg. Sådan er der oppe på DISPUK”.

Jeg kan nævne mange forskellige aspekter som tilsammen sikkert udgør det billede af rekreativt refugium jeg tænker på, når jeg tænker på DISPUK. Havet, teorien som man kan være i, mangfoldigheden af levet liv, fantastiske medstuderende, den vitale frokost osv. Men afgørende står tilbage den atmosfære du som underviser formår at skabe. Der er noget helt særligt ved det rum, og jeg har været meget optaget af, hvordan du gør, eller hvad det er du kan.”

Tak til alle jer, der kommer på DISPUK og er med til
at gøre dette sted til, hvad det er.

Vi glæder os til 2015


Først og fremmest glæder vi os til vores 25. Ã¥rs jubilæumsseminar pÃ¥ Kreta den 22. til 29. august 2015. Temaet er: "Hvordan man kunne leve livet anderledes". Læs mere her
 
Vi glæder os også til vores Grundlovsseminar den 5. juni 2015. Her kommer den tidligere formand for Børnerådet professor emeritus i psykologi Per Schultz Jørgensen og sociolog lektor Rasmus Willig. Læs mere her.
 
Man kan lige nå at sikre sig en plads på det fire dages lynkursus i "Narrativ ledelse og sublime samtaler", der afholdes den 13.-16. januar 2015. Læs mere her.
 
Der har allerede nu være en overvældende interesse for vores nye uddannelse i narrativ familieterapi. Læs mere her.
 
I 2015 bliver DISPUKS FORLAG en realitet. Den første bog fra forlaget, kommer til at hedde: Narrativ Supervision og vejledning pÃ¥ arbejde.  Læs mere i næste nyhedsbrev.
Vi ønsker alle en rigtig Glædelig Jul & et Fantastisk Nytår.
 
 Bedste hilsner fra os alle i DISPUK



Copyright © 2014 DISPUK

DISPUK's adresse:
DISPUK
Snekkersten Stationsvej 13
3070 Snekkersten
dispuk@dispuk.dk

Klik her hvis du vil ikke vil modtage nyhedsbrevet mere   

Email Marketing Powered by Mailchimp