Ny artikel: 'Forsvarligt inklusionsarbejde'
I perioder, hvor velfærdsprofessionelle forpligtes på at udvikle og forankre mere inkluderende praksisformer på tværs af funktioner, professioner, institutioner og sektorer rækker det ikke at henvise til, at "færre skal gøre mere for flere – bare bedre og billigere" (jf. Mandag Morgen, 2014). Tidens vedvarende effektiviseringsbestræbelser kan i realiteten ende med helt at spænde ben for de samtidige inklusionsbestræbelser. Innovation er nok et svar på en del af inklusionens udfordringer. Men spørgsmålet er ikke, hvor mange penge, der kan spares. Spørgsmålet er derimod, om beslutningstagere har det fornødne mod til at foretage de investeringer, der skal til, for at forsvarliggøre inklusionsarbejdet.
Det er i og for sig ikke viden om forudsætningerne for forsvarligt inklusionsarbejde og -udvikling, vi savner - men snarere vilje til at handle på baggrund af denne viden. I det følgende vil jeg argumentere for, at forsvarligt inklusionarbejde og -udvikling kræver, at der, for det første, er tilstrækkelige økonomiske, (tvær)faglige og menneskelige ressourcer til rådighed - og, for det andet, at disse ressourcer anvendes med omtanke og med de velfærdsprofessionelles dømmekraft som basis.
Læs den resterende del af artiklen 'Forsvarligt inklusionsarbejde' her. |
