Copy
Nyhedsbrev nr. 12
Se nyhedsmail i browser

Indhold i dette nyhedsbrev

1. Specialundervisning
2. Evaluering af Åben Skole
3. Dialogmøder i januar
4. Bibliotekskursus
5. Skolelederkursus i februar
6. Ny UU-vejledning
7. Nyt kursus for nye tilsynsførende
8. Særligt OK 13-tillæg
9. Kalender

Specialundervisning

Ny lov på vej - men indtil den træder i kraft fortsætter den nuværende ordning.

Skolerne er ved at lægge budget for næste år og vi får mange spørgsmål om specialundervisning og inklusion. På et møde i ministeriet i fredags, blev vi orienteret om, at der forventes vedtaget en ny lov på området i februar - og at det forventes, at der i bemærkningerne til denne lov kommer til at stå, at den nuværende ordning forlænges frem til 1. januar 2017.
Det betyder at man på skolerne - forsigtigt - kan budgettere med, at inklusionstilskuddet bliver kr. 70.000 pr. skole + kr. 300 pr. elev. Tilskuddet til SPS-elever skal søges på samme måde som tidligere - og det bliver måske en anelse større end de 40% skolerne har fået i indeværende skoleår.
Hvad den nye lov kommer til at byde på fortoner sig stadig på ministeriets gange på Christiansborg...
 

Åben Skole  - evaluering!

Torsdag den 6. november åbnede 227 skoler dørene landet over i forbindelse med dette års Åben Skole-kampagne. Heraf deltog 21 folkeskoler. Det var anden gang, der blev holdt Åben Skole og initiativet vokser for hver gang.
I år samarbejdede De frie Grundskoler (6 skoleforeninger) samt forældreorganisationen Skole og Forældre om Åben Skole.

Initiativet skal styrke det bevidste skolevalg og den generelle viden om grundskolen, skabe ejerskab til skolerne og styrke fortællingen om den danske grundskole. På Åben Skole-dagen viser vi den danske grundskole frem. Fordi ikke to skoler er ens. Nu er det tid til at evaluere indsatsen i 2014. Derfor vil vi gerne bede om en tilbagemelding, uanset om skolerne deltog i Åben Skole eller ej.

https://da.surveymonkey.com/s/W9GLZR5

Der er lavet en lille video med indtryk fra dagen. Se den her https://vimeo.com/112060704

Næste år bliver der Åben Skole d. 5. november 2015

Dialogmøder i januar

Bestyrelser og ledelser inviteres til 3 møder i januar

Programmet er sendt ud til skolerne, men kan også downloades her. Formålet med dialogmøderne er at opkvalificere arbejdet i bestyrelse og ledelse til gavn for eleverne og de ansatte på skolerne.

Tilmeldinger er begyndt at komme og jo flere, der er med fra den enkelte bestyrelse, jo bedre kan man arbejde videre med det bagefter.

Tilmelding senest d. 12. december på fkf@kristne-friskoler.dk

Internatkursus for bibliotekarer

Så er programmet klar for kurset, der afvikles d. 5.-6. marts på Brogården i Middelfart. Se programmet her.

Skolelederkursus d. 24. februar
på Nyborg Strand

Tema: Hvorfor vælge en kristen friskole?

Se programmet her

Ny UU-vejledning

Nye frister for uddannelsesparathedsvurdering

Fristerne for afgivelse af oplysninger i forbindelse med uddannelsesparatheds-vurderingerne er præciseret med en ændring af bekendtgørelsen. I de nye frister skelnes der mellem, hvorvidt det er Ungdommens Uddannelsesvejledning eller skolen selv, der forestår vejledningen. På skoler, hvor UU står for vejledningen, skal skolens leder sikre, at oplysningerne om standpunktskarakterer, sociale og personlige forudsætninger og elevens ønske om ungdomsuddannelsesområde er afgivet, således at oplysningerne er til rådighed for uddannelsesparathedsvurderingen i optagelse.dk senest 1. december. På skoler, hvor UU ikke forestår vejledningen, skal skolens leder sikre, at oplysningerne er til rådighed, således at uddannelsesparathedsvurderingen er foretaget senest 1. februar. Endvidere slås det fast, at indberetningen af prøvekaraktererne i dansk og i skriftlig matematik for henholdsvis 9. og 10. klasseprøverne for de elever, der har søgt en erhvervsuddannelse, skal ske senest den dato, som er sidste frist for afviklingen af prøven i mundtlig dansk – jf. de datoer der fremgår af bekendtgørelsen om prøvedatoer. Ændringerne er skrevet ind i bekendtgørelsen om uddannelsesparathed, uddannelsesplaner og procedure ved valg af ungdomsuddannelse, udstedt den 3. november 2014, med ikrafttræden den 7. november 2014.

Kursus for nye tilsynsførende

FKF er tovholder på det næste kursus for tilsynsførende, som afvikles på Koldkærgaard Konferencecenter ved Århus d. 26. - 28. februar 2015.

Er jeres tilsynsførende certificeret? - ellers er muligheden der nu. Kurset er gratis for skolen og for deltageren. Alle friskoleforeningerne står bag disse kurser og de arrangeres i fællesskab, men skoleforeningerne skiftes til at være tovholder. Se programmet her.
Tilmelding på fkf@kristne-friskoler.dk senest d. 19. januar 2015.

Særligt OK13-tillæg

Kært barn har mange navne

FSL og skoleforeningerne er blevet enige om en fælles betegnelse for det tillæg som alle har fået pr. 1. august 2014 (kr. 2800 pr år (2012)) . Der er blevet brugt mange betegnelser ude på skolerne, men vi opfordrer til at bruge den fælles betegnelse: "Særligt OK 13-tillæg".

Kalender

2015

12.-14. januar                 Dialogmøder for bestyrelser og ledelse
22.-23. januar                 SFO-lederkursus på Severin i Middelfart
27. januar                        Netværksmøde for kristendomslærere i Østjylland
24. februar                      Skolelederkursus på Hotel Nyborg Strand
26.-28. februar                Certificeringskursus for tilsynsførende på Koldkærgaard
5.-6. marts                       Bibliotekarernes internatkursus
14. marts                         Generalforsamling på Hotel Storebælt i Nyborg
18. marts                         Skoleledermøde Vest i Randers
19. marts                         Skoleledermøde Øst på Gideonskolen

5. november                    Åben Skole

 

Israel (=Guds folk), hvil altid trygt i Herren og stol på ham!" Sl 131,3

Jette Vibe Johansen og Hans Jørgen Hansen



Frameld email    Opdater dine kontaktoplysninger

Email Marketing Powered by Mailchimp