Copy
Use this area to offer a short preview of your email's content.
View this email in your browser

NYHEDSBREV #12, Nov., 2014

 

Bestyrelsen arbejder på at etablere diverse frivillige udvalg, som medlemmer kan engagere sig i alt efter interesseområde. Senest har vi lavet en god gammeldags væg med beskrivelse af de udvalg, som er etableret - lige ud foran omklædningsrummene. Klubben skal være en stærk og levende klub, som drives af OS alle. Det frivillige arbejde er nerven i klubben og afgørende vigtige for klubbens sociale liv og drift. 

 

Vores klub er en kompleks organisation og der er masser at lave - der er masser af læring i alle opgaver - og det kan ikke nok understreges, at der er behov for mange og alle er velkomne til at løfte. 

 

De Nordiske Juniormesterskaber i Blocs & Walls

SÅ er der ikke en gang en måned til den første og dermed hidtil største internationale konkurrence i B&W – De Nordiske Junior Mesterskaber i ruteklatring 2014 i weekenden d. 6.-7. december. 

 

Det er en stor konkurrence, og derfor bliver dele af klatrevæggene lukket ned i dagene op til, fordi vi tager greb ned. Til gengæld kan vi IGEN se frem til nye ruter i mange variationer og sværhedsgrader til alle klatrere bagefter. 

 

Henunder aftenen søndag den 30. november vil vi gå i gang med at tage greb ned fra væggene efter strukturvæggen og hele World Cup sektionen hen til og med aréte'en.

 

Hjørneområdet med børnebouldervæggen vil være tilgængeligt i ugens løb, men bliver inddraget til konkurrencen lørdag og søndag.

 

For at gøre konkurrencen til en succes, så er der behov for FRIVILLIGE HJÆLPERE!

 

Vi har behov for folk til at videofilme. Nogen skal sikre klatrerne. Vi har brug for dommere til at notere score’ene og tiderne. Ingen af opgaverne er særlig vanskelige, og de kan sagtens udfyldes af dig, også selvom du ikke har forudgående erfaring. 

 

Der er især behov for hjælp om lørdagen d. 6. dec. fra kl. 9-16. Men der er også behov for hjælp fra søndag d. 7. dec. kl. 9-14. 

 

Kom frit frem og kom glad! Skriv til koordinator, Mitchell på condis2@gmail.com

 

Så vil du gøre dig selv og din klub en tjeneste, så gå tidligt hjem fra julefrokosten fredag aften og kom og vær en del af de Nordiske Junior Mesterskaber 2014.

 

Alle lørdagshjælpere bliver tilbudt frokost - of course!!

 

Kan du sælge? Tjen en skilling og hjælp din klub

Klatrehallen bliver brugt alt for lidt i dagtimerne og klubbens økonomi kunne være meget bedre, hvis den blev udnyttet i hele åbningstiden. 

 

Derfor har bestyrelsen besluttet at lade alle medlemmer få 20 % af events de kan sælge, hvor klatringen er afviklet inden kl. 17. Sælg klatring til en begivenhed i familien, din arbejdsplads. Sælg en fødselsdag, en teambuilding dag eller en polterabend eller …

 

De 20 % kan:

  • udbetales som løn til medlemmet (dig som har skaffet eventet)
  • gives i rabat til firmaet eller
  • doneres til en hjælpeorganisation eller
  • doneres til klubben.

 

De produkter du kan sælge er:

  • 6 timer i mødelokale + 2 timers klatring, inkl. frokost for 10-40 personer.
    Grundprisen er kr. 2.400,- + kr. 400,- pr. pers
  • 3 timer med aktiviteter og frokost - vælg mellem klatring eller
    Escape Room for 6+ personer, kr. 360,- pr. pers.

 

Produkterne kan tilpasses og booking sker gennem vores eventmanager, Jacob Seir 4076 2266 eller event@blocs-walls.dk

 

20% i rabat til medlemmerne på fantastiske skioplevelser i bjergene!

For at fremme bjerg aktiviteterne i vores BJERGklub har klubbens ude-kursus-udvalg indledt et samarbejde med den danske bjergguide Kasper Berkowicz (tidligere DBKK- medlem). På denne måde kan vi tilbyde vore medlemmer fede ture i de store bjerge med kompetent vejledning og følgeskab. 

 

“Ski touring” (også kaldet “randonnee-skiløb”) er for jer, som er til både OFFPISTE SKILØB og BJERGOPLEVELSER:

 

I april 2015 tilbyder Kaspers firma “Climbhigh” tre guidede ture:

  • Gran Paradiso: 12. - 17. april 2015
  • Monte Rosa: 19. - 24. april 2015
  • Berner Oberland: 26. april - 1. maj 2015

 

Priserne er i forvejen gode og oven i det, får du altså 20%. Se mere om indhold og forudsætninger på: http://climbhigh.dk/vinter/Skitouring/Skitouring_vestalperne2015/index.html

 

OBS! OBS!  Antallet pladser på turene er begrænset og sælges efter først-til-mølle-princippet. 

 

For at få rabat skal du oplyse dit DBKK-medlemsnummer ved tilmelding. God tur!!

 

Vi kan næsten ikke få armene ned - godt nyt om Optisk Tårn

Ikke helt til at tro, men klubben har fået bevilget 550.000 kr fra Københavns kommunes klubhuspulje til istandsættelse af Det Optiske Tårn. Beløbet udbetales fra 2015. Det betyder, at vi nu har kr. 750.000,- til istandsættelse af perlen på toppen. 

 

Det første skridt er at oprette og få godkendt en byggesag, og derefter går byggeriet/ renoveringen i gang - forhåbentlig til januar. Og går alt som planlagt er det færdigt i marts.

 

Der bliver mulighed for møder og klubaftener mandag og torsdag aften samt weekend

arrangementer efter aftale.

 

Omsider plads til et bibliotek … Omsider plads til behagelige lænestole, og de store

landkort ud over bordet, de gode historier foran pejsen, og planlægning af de næste ture.

 

Er du ny i klubben? 

Vi har lavet en pdf folder som giver dig informationer om Dansk bjerg- og klatreklub. Her står lidt om klubbens historie, hvordan Dbkk og klatrehallen hører sammen, kommunikation og noget om de forskellige udvalg, du kan engagere dig i. http://www.blocs-walls.dk/media/9514/gronfolder_web.pdf

 

”Ka vi du i Peru?”  - Filmaften d. 9. dec. kl. 20:00

Så vises der hjemmelavet film fra Peru. DBKK'ere Lars Fjendbo Møller og Anker Bak har klatret højt i Peru. Det har de lavet en film om. Og også om alt det der sker indimellem.
”Ka vi du i Peru?” vises d. 9. december.  Kom glad!

 

Upcoming begivenheder - masser af jul op til jul. Se også kalenderen

Julefrokost i B&W d. 29. november - TILMELDING SENEST d. 21. NOVEMBER!

Filmaften den 9. december: Lars Fjendbo og Anker viser deres Peru film

Julekoncert i B&W fra kl. 18:00 Luciaaften - 13. december

Jule-rute-klatre-konkurrence og klatrefilm d. 19. december - mere info følger!

Julefrokost i Kullen-hytten lørdag d. 27. december

 

Skal du bruge multifunktionsrummet?

Husk at booke det hos Jacob Seir, hvis du skal holde møde eller lave et arrangement. Event@blocs-walls.dk

 

Tjek vores kalender 

Kalenderen vil indeholde info om det der foregår i klubben og hallen, og den henviser også til andre interessante begivenheder rundt omkring.

http://blocs-walls.dk/andre-medlemstilbud/

 

Nyttige links
DBKK’s hjemmeside:
www.dbkk.dk
DBKK på facebook: https://www.facebook.com/groups/11710080647/
Blocs-Walls: www.blocs-walls.dk
Blocs-Walls på facebook: https://www.facebook.com/koebenhavnsklatrecenter
Søger du en klatremakker i hallen: https://www.facebook.com/groups/166025556926978
Forum for traditionelklatring: https://www.facebook.com/groups/159747337496052/
Netværk for klatrekvinder: https://www.facebook.com/groups/dollsonwalls/
Dansk Klatreforbund: www.klatreforbund.dk

 

Copyright © 2014 DBKK, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp