Novemberhøst

Høsten på denne årstid plejer at snævre ind til kål. Men i år har vi haft et langt mildt efterår, som har givet os en noget større variation på tallerknen. Årets mindste aubergine, årets første artiskokker, oca og helianthiknolde er alle høstet her i november.
I går slagtede Jens de fire kaniner. De er blevet trillet rundt i et lille bur med hønsenetbund og har gnavet græsset ned, firkant for firkant siden sommeren. De var blevet store og flotte, og en af dem spiste vi med det samme i en gryderet, der var inspireret af den belgiske ret kanin i geuze. Det var sager.
Vores 14 gæs har været en tur på Vestlolland for at blive slagtet. Her ligger det nærmeste godkendte fjerkræslagteri. De ti blev solgt til Noma, så nu kan Muld skrive det på sit CV. Det må være nutidens svar på kongelig hofleverandør. På Nomas Instagramprofil, kan man se henvendelser i retning af 'Hello René, please tell me how I can start a farm in Denmark and become a supplier for Noma.' Tjaa. Man må håbe at René er nådig og svarer 'Don't.'
 

Generalprøve og slutspurt

Allerede for fire år siden, da vi besluttede os for at flytte fra Østerbro til Midtsjælland, var køkkenet og salen kerneelementer i planen om et levebrød på landet. Hver gang vi var ude at se på en gård (det var vi 22-25 gange inden vi valgte Eriksholmvej), var mulighederne for køkken og sal noget af det første der blev taget stilling til.
Nu har vi boet på Eriksholmvej i halvandet år, og i al den tid har vi, parallelt med landbruget, arbejdet på selvsamme projekt. Startende med ansøgningen om landzonetilladelse, så vi overhovedet kunne få lov at producere mad og holde arrangementer med betalende gæster, og forhåbentlig snart afsluttende med Fødevarestyrelsens godkendelse af køkkenet.
Alle ved at det er forfærdeligt at bygge om, og der er vel ingen ide i at remse alle stenene i vejen op. Ja det tog betydelig længere tid end først antaget, men nu er det snart overstået, og salen er hverken inficeret af byggetraumer eller uvenskab. Faktisk er det en utrolig rar sal. Ikke en lade, men heller ikke en museumtilbygning. Et stort fleksibelt rum med et stort funktionelt køkken i rustfrit stål og grønne fliser. Der mangler stadig meget inden åben gård på søndag, men vi sætter fuld skrue på, så vi kan byde velkommen i uhørt magelige omgivelser.
Akustiske forbedringer må vente lidt endnu, men vi regner med at have både boblevandshane, opvaskemaskine og ild i brændeovnen. Og det er så søndag den 7.12. kl 12 til 16, at man kan opleve det.
Herover ser man Betty og veninde knokle løs med sandpapir fra morgenstunden, samt et glimt fra generalprøven på sal i forrige weekend, hvor Praktisk Økologis Haveambassadørkursus rykkede ind med 25 mand fra fredag til søndag. Det havde helt klart været planen at salen skulle stå færdig den weekend, men økologerne tog det i stiv arm. Og det gjorde vi så også.

 

Med fire års byggeplaner nærmest eksekveret undrer I jer sikkert over hvad vi så skal lave bagefter.
Det har vi helt styr på. Vi har fået en halv væksttunnel, dvs et bygningsværk på 10 gange 9 meter som det ses på billedet her, hvor vores ven Erling forklarer hvor enkelt det er at tage ned og sætte op (hmm..), og så ser det også ud til, at vi arver et stort drivhus, som lige kan klemme sig ind på vores gårdsplads. Planerne om at kede sig i januar ser til gengæld ud til at ryge i vasken.