Copy
Galerie Wolfsen - Nyhedsbrev junl 2014

50 kunstværker markerer 50 år

Fernisering lørdag den 14. juni kl. 11.00-14.00. 
Ferniseringen åbnes af Kent Wolfsen kl. 11.30. De fleste af kunstnerne vil være til stede.
Udstillingen slutter lørdag den 2. august 2014.
 

Galleriejer Kent Wolfsen fra Galerie Wolfsen i Aalborg fylder 50 år i sit 25. år som gallerist,
og det fejres med særudstillingen Masterpieces med 50 kunstværker af 50 top-kunstnere.

De 50 bidrag er alle af særligt indbudte skulptører og malere, som hver især har haft betydning for Galerie Wolfsen eller Kent personligt. Blandt de deltagende er foruden populære Ole Ahlberg, Jacob Rantzau, Morten Andersen og El Mac (USA). Også andre danske topnavne som Michael Kvium, Christian Lemmerz, Peter Bonde og Kirsa Andreasen er med. De har alle sammen forsøgt at skabe et mesterværk – det har nemlig været oplægget udover at bidrage til at fejre Kent Wolfsen og galleriet naturligvis.

Det har været en stor og spændende opgave at skabe udstillingen. 50 kunstnere er en stor velsmagende mundfuld, og alt tegner til, at det bliver en mindeværdig begivenhed. 

 

Ole Ahlberg

Tintin og nøgne damer har gjort Ole Ahlberg til ikke bare dansk men international Pop Art Star. I Danmark sælger hans originalværker med få undtagelser øjeblikkeligt og i november 2013, udstillede han solo for første gang i New York – endda på West Broadway. Allerede på åbningsdagen var 17 af 18 værker solgt. Ahlbergs amerikanske debut var en bragende succes.

 


Jacob Rantzau


Neo Renæssancens danske topnavn Jacob Rantzau maler med stærke tråde tilbage til bl.a. Rembrandt, og som den allerførste siden Krøyer selv, blev han i 2013 inviteret til at male i Krøyers atelier på Skagens Museum. Det er en enorm anerkendelse og hæder, ikke mindst fordi resultatet af arbejdet bliver udstillet inde på selve museet – i de hellige haller – når det er klart.


Morten Andersen

Er netop udvalgt af engelske ”The Culture Trip” til en af Danmarks 10 bedste kunstnere (sammen med bl.a. Jesper Just og Olafur Eliason), og han er den eneste på listen, der kommer fra Street Art. Derudover blev Morten i 2013 udnævnt til Nordjysk kulturambassadør, bl.a. pga. af hans popularitet i udlandet, hvor han allerede er et stort navn på vej. Til juli åbner Morten sin første solo i USA (Los Angeles).



El Mac

En af de allervigtigste og største Street Art stjerner i verden. El Mac har lavet portræt til Barack Obama, har udsmykket indgangspartiet til Adobe (Photoshop), Hall’en hos Fergie fra Black Eyed Peas og hænger i flere af de vigtigste samtidskunstsamlinger i verden.


Udstillingen åbner officielt lørdag den 14. juni kl. 11.00. Alle er velkomne. Der serveres et glas koldt øl eller rødvin. Evt. gaver frabades venligst.

Med venlig hilsen
Kent Wolfsen & Co
 
Copyright © 2014 Galerie Wolfsen, All rights reserved.