Copy
Nyhedsbrev fra Dome of Visions.
View this email in your browser

Tak for alle de gode øjeblikke!

DINE #DOMEOFVISIONS

@buddyandseoul
Thank you for being a friendly place,
a spacious office and a generous public park @domeofvisions ❤️ @ktejlgaard @mvoola @lunasigne @gryworrehallberg etc.. #domeofvisions

DOMEN TAKKER AF

København, du har lagt os ned. To års liv på havnen er kommet til sin ende. To dages afskedsfest i domen er nu forbi. Vi er enormt overvældede, rørte og en smule forpustede. Med et tætpakket program, som blandt andet rummede musik i alskens genrer, spirende visioner for en bæredygtig fremtid, akrobatik og lydkunst, kolde øl og bobler, russiske toner, flyvende balloner og kulørte lamper, var I med til at sende Dome of Visions overbevisende af sted. For nu er det slut. I hvert fald i København.

Indtil nu har det været en sansemættet og poetisk tour de force. Imellem byen, domen og jer. Vi har nydt de smukke aftener, hvor byens intensitet interagerede og vævede sig ind i domens puls, lys og liv. Hvor nattemørket sneg sig ind, og det spejlblanke vand sirligt reflekterede livet i og omkring Dome of Visions.

Vi har følt os forbundet med byen og med kulturens unikke nerve og fået vores sanser vækket.
Tak for de smukke øjeblikke!

Læs om fredagens taler og se en lækker billedreportage fra de to dage skudt af fotograf Jonathan Grevsen.

BOGEN OM DOME OF VISIONS ER UDE!

Bogen EXPERIMENTS TOWARDS SUSTAINABLE FUTURES er en fortælling om Dome of Visions. Vi inviterer dig med ind i maskinrummet og giver dig et førstehåndskendskab til de tanker og visioner, der ligger bag projektet. I bogen vil du kunne læse om, hvordan det hele begyndte, om den kuppelformede arkitektur og dens historiske oprindelse, den kunstneriske og kulturelle sandpumpe, der har tiltrukket mere end 600 events, de brede partnerskaber, menneskene bag og ikke mindst det forretningsmæssige mod og den store tillid, der har været med til at drive og finansiere livet under halvkuglen siden vinteren 2013. Bogen koster 350 kr. incl. moms. og kan købes via signemai@domeofvisions.dk.

Se billeder fra trykstarten og læs om bogen og de grafiske overvejelser med mere.

HIGHLIGHTS FRA DEN SENESTE TID:

Der var små bøger, store bøger, tynde bøger, tykke bøger og bøger i stakke, da Dome of Visions i weekenden 16. og 17. april 2016 lagde rum til Lille Bogdag – de små forlags fest. Dagen var en uformel hyldest til de bøger, der i disse år ser dagens lys på mindre, danske kvalitetsforlag. Dagene var fyldt af forfattere, forlag, oplæsninger og meget andet. Læs mere.
I hele ni dage fra 19. april – 27. april kunne besøgende i Dome of Visions opleve udstillingen Don’t Run Out. Seksten unge designere fra designgruppen HOLDBAR havde placeret deres tretten bæredygtige designs rundt omkring i domen for at sætte fokus på bæredygtigt design og produktion set fra forskellige vinkler
Læs mere.
Den 21. april besøgte The Ritual / Denise / Shanghai Lulu domen. Aftenen var en kombination af varm emo-pop fra vokal, keys og akkordeon, tempofyldt, medrivende guitarpop og swampy riffs, der med kraftig indflydelse af native american kultur vakte rock’n’rollens slumrende ånd. Se billederne fra koncerterne.
Den 24. april blev der danset tango til den sidste af de efterhånden otte tango-arrangementer, der de seneste to år har fyldt domen til bristepunktet og tiltrukket dansere og nysgerrige tilskuere i hundredevis. Læs mere.
Fredag 15. april blev Dome of Visions pyntet med vaginaer, da de to passionerede instruktørelever Anita Beikpour & Marie Limkilde fra Den Danske Filmskoles Dokumentarlinie inviterede til releasefest på deres musikvideo ’HUNGRY VAGINAS’.
Læs mere.
Domen fik en musikalsk afsked med en tresidet koncertoplevelse leveret af vokalgruppen Oktober, bluegrass trioen Twang den 26. april til “Forårsfeeling”. På aftenen kunne man interaktivt bevægede sig rundt i og omkring domen og fornemme rummets muligheder, imens musikken spillede.

Følg Dome of Visions på Facebook, Twitter og Instagram


Copyright © 2016 Dome of Visions, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp