KVINDEKLUBBEN
Om lørdagen er Trampolinhuset kvindernes hus. I Kvindeklubben mødes en blandet gruppe af asylansøgere, flygtninge, kvinder der bor midlertidigt i Danmark og kvinder, der altid har boet her. Sammen udvikler de et fællesskab, der gør dem stærkere.
"Kvindeklubben er et fællesskab. Vi føler os hjemme her”, siger en kvinde og rækker mikrofonen videre til den næste i sofaen, der fortsætter: ”Kvindeklubben gør os stærkere, fordi vi kan dele vores historier og høre de andres erfaringer. Det hjælper os til at finde måder at klare vores problemer på.” I denne uge har
kvindeklubben besøg af Bridge Radio, og de er i gang med at træne til et live program, der skal sendes fra kvindeklubben 14 dage senere. I radioprogrammet vil kvinderne gerne nå ud til endnu flere kvinder i asylcentrene, så de ved, at de er velkomne i huset, og at de ikke er alene med deres problemer.
Lyt til det færdige radio program her.
Exitcirklen
Bridge Radio er denne uges specielle aktivitet. Andre gange er der foredrag og debat. Der har blandt andet været besøg af fodboldspilleren Khalida Popalzai, som grundlagde det afghanske kvindelandshold, og af den iransk/kurdiske freelance journalist Lawja Jawad Mohammad. Siden januar har der en gang om måneden været Exitcirkel med Sherin Khankan. Det er et samtaleforum, hvor deltagerne kan bearbejde deres oplevelser med mental vold og social kontrol.
Ud over ugens specielle aktivitet er der tilbud om hjælp fra kvindelige læger og en udlændingerets advokat. Hver gang starter kvindeklubben med, at en kvinde deler sin historie. Derefter er der fælles motion, og dagen slutter med, at alle spiser sammen. Kvindeklubben har også sammen skabt Sisters’ Cuisine, der er kvindeklubbens catering service.
Begyndelsen
Medarbejder Tone Olaf Nielsen er koordinator for kvindeklubben. Hun fortæller, at ideen om at lave en særlig kvindeaktivitet opstod, da Trampolinhuset havde kørt et års tid: "Vi hørte en masse beretninger fra kvinderne om, at de følte sig utrygge på asylcentrene og at nogle af dem var udsat for sexuel chikane. De følte sig heller ikke altid trygge i Trampolinhuset.” Derfor lavede Trampolinhuset workshops for henholdsvis kvinder og mænd, hvor de talte om kønsroller. ”Det førte til en diskussion af, hvilken slags kønskultur vi gerne ville have i huset, og til at vi begyndte at omtale hinanden mere som en familie.”
Det blev også klart, at kvinderne havde brug for et frirum. Efter at have prøvet forskellige former og tidspunkter af, er det endt med den nuværende kvindeklub, lørdag eftermiddag kl. 14-18 (sidste lørdag i måneden lukket). "Og så er det jo eksploderet”, siger Tone. "Hvor der tidligere måske kom 6-8 kvinder, er der nu 20-30 kvinder hver gang.”
Anderledes atmosfære
"Stemningen i huset er anderledes om lørdagen. Jeg oplever, at kvinderne nyder, at det er deres eget hus. Mange af kvinderne har brug for at blive set og hørt. Vi lærer hinanden at kende, og der opstår en søstersolidaritet. Det gør, at vi kan vise omsorg for hinanden, hvis der er én, der har det svært.”
Samtidig er kvindeklubben en mulighed for kvinder med børn for at komme ud af centrene og være voksne sammen med andre, da der altid er børnepasning. "På grund af det stressede miljø de lever i, er der altid fuld fart på børnene. Men vi har udviklet børnepasningen, så der er et program for børnene hver gang, og de er begyndt at synes godt om hinanden og opbygge et fællesskab.”
Kvindedag hver dag
En anden vigtig effekt af kvindeklubben, som Tone påpeger, er, at flere kvinder er begyndt at bruge Trampolinhusets andre tilbud: "Kvinderne er blevet tryggere i huset de andre dage. De føler sig stærkere og har opbygget en solidaritet, der gør, at de støtter hinanden.”
|
