Copy
Nyhedsbrev, AB Blågårdsgade 29, 29A-E
View this email in your browser

Nyhedsbrev juni 2016 om tag- og renoveringsprojektet

Københavns Kommune har besluttet ikke at indstille vores tagprojekt til videre behandling i Borgerrepræsentationen.

På nuværende tidspunkt er intet afgjort, men det ser ikke godt ud.

Som I ved, har vi tidligere fået endog meget positive signaler fra Københavns Kommune undervejs i arbejdet med ansøgningen. Derfor var det nedslående og skuffende, at vores andelsforening ikke er på den liste over projekter, som kommunen nu har indstillet til støttekroner. Politikerne afgør endeligt her i juni, hvem der får tildelt penge, men umiddelbart er der ikke store håb om, at de vil vælge projekter, som ikke er på listen.

En forklaring på, at vi ikke er indstillet, kan være, at der er færre penge til rådighed end først antaget. Vi kender ikke historien i detaljer, men der er åbenbart tale om regnefejl i budgetterne. En anden faktor, som vi hele tiden har været bekendt med, er, at kommunen prioriterer ejendomme, som har installationsmangler (det har vi ikke). Og der har måske været flere interesserede med den profil, end vi er blevet oplyst om.
 

Hvad gør vi nu

Vi skal jo op på hesten igen. Umiddelbart er der to muligheder, som taggruppe og bestyrelse nu vil arbejde med. Dels er der en ny ansøgningsrunde i efteråret, og vi vil tage kontakt til kommunen for at afklare, om vi har en reel chance – eller om den runde også er berørt af budgetfejl. Vi skal desuden vide, om vi kan tilrette vores projekt, så vores chancer forbedres. Dels vil taggruppen gennemgå listen af del-projekter, forsøge at luge ud, så vi får delt op i need-to-haves og nice-to-haves. Vi vil selvfølgelig lave en analyse af, hvad der er decideret dumt ikke at tage med, når stilladset er oppe, og udarbejde nye budgetter for forening og de enkelte andelshavere.

Vi skal have et nyt tag, så meget ligger fast. Når vi har konkrete bud på, hvordan vi kommer videre, får I mere information. Og på et tidspunkt skal vi have en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor vi sammen tager stilling til, hvordan vores byggeprojekt skal se ud.

Med venlig hilsen bestyrelsen

Læs her kommunens beskrivelse af de indstillede projekter.

Copyright © 2016 AB Blågårdsgade 29, 29A-E, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by MailChimp