Hvordan kommer du bedst i gang med din træning, mere massage og Lyserød Lørdag med gode tilbud.
View this email in your browser
Share
Tweet
Forward


Nyhedsbrev September 2015

Kom godt i gang hos Pilates B!

Hvis du ikke allerede træner hos os og benytter dig af alle de forskellige hold så som fx. Hatha Yoga, Semi Privat Pilates, Tower Class, Pilates åbent måttehold, Pilates Intro/Ideal/Challenge måttehold, Yin Yoga eller privat timer, så kan det måske være forvirrende hvordan du kommer bedst igang og hvad de forskellige navne dækker over? Vi har beskrevet det på vores hjemmeside og i bookingsystemet, men vil her give dig en generel vejledning i hvordan du kommer bedst i gang med din træning. 

            

Er du helt ny hos Pilates B og har du aldrig prøvet Pilates før og har du ingen skader eller skavanker, så skal du starte på Pilates Intro måttehold eller med 3 gange privat til intro pris. På et Intro måttehold, er der både nye og gamle kunder og navnet dækker over intensiteten i træning. Her får du alle grundbegreberne og grundøvelserne på plads, inden du rykker videre på de andre hold. Snyd ikke dig selv for denne introduktion, selvom du føler dig stærk eller øvet - det giver dig den bedste indgang til klassisk Pilates. Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil træne hele systemet og i apparaterne, så kan du vælge at starte direkte med 3 gange Intro privat til intro pris. Her betaler du for 2 timer, men får 3. På første time tager vi en snak om dine mål og ambitioner, hvordan du har det og hvilket udbytte du forventer og afrunder med en 30-45 min træning hvor du kommer igennem de fleste apparater. De 3 gange privat er også obligatorisk for, at kunne deltage på vores Semi Private hold hvor der trænes på alle de klassiske apparater på små hold.

Hvis du har skader, nye som gamle, som generer dig, så er du stadig velkommen på et Intro hold, med mindre det er en meget ny skade, du er nyligt opereret, har stærke smerte eller bevægelser som gør dig utilpas fx. efter et piskesmæld eller lign. I disse tilfælde, så anbefaler vi dig at starte med 3 gange Intro privat. Her er der tid til at gennemgå hvilke øvelser der er gode og dårlige for dig og vi modificerer træningen hvor der er behov, så du får en sikker træning og en positiv oplevelse af det af bruge din krop igen. Dette sikrer, at du får en god og tryg oplevelse af at træne Pilates hos os og det giver dig en tiltro til, at du kan godt holde til det. Derudover vil du mærke at du bliver udfordret og forbedrer din fysisk fra gang til gang.

Har du dyrket Pilates i længere tid og er du godt bekendt med metoden og i god form, så kan du starte enten med Pilates åbent niveau eller Pilates Ideal måttehold. Vi anbefaler stadig, at du prøver et Intro hold hvis du ikke er bekendt med de klassiske begreber og teknikker, men det er ikke et krav til dig inden første time. Hvis du vil deltage på Tower class, så skal du træne 3-5 gange på et måttehold eller tage de 3 gange privat. For at deltage på Semi Privat, så skal du have de 3 gange privat, med mindre at du før har trænet hos et andet anerkendt studio enten i Danmark eller udlandet og på alle apparater. Henvend dig til os på mail eller telefon hvis dette er dig, så finder vi en løsning.

Vil du have fuldt udbytte af din træning hver gang og har du nogle klare personlige mål? Så skal du træne privat med en af vores dygtige personlige trænere. Vi er alle højt uddannende og blandt de bedste inden for vores fag i Danmark. Vi kender til Pilates og har lange uddannelser bag os, så du er garanteret en god, effektiv og skånsom træning og du vil lære hvad original og klassisk Pilates egentlig er. Der er mange myter og fordomme - nogle påstår at det er for hårdt for de fleste og ikke tager hensyn til den enkelte - vi siger, at det er direkte forkert og disse udtalelser skyldes mangel på viden om Pilates metoden. Hos os risikerer du ikke, at få den halve sandhed eller at betale mange penge for at træne hos en instruktør kun med et weekend kursus. Pilates er en trænings metode hvor detaljen i øvelserne og udøverens teknik har stor betydning for udbyttet. Det er derfor, at en ordentlig uddannelse som Pilates instruktør tager flere år, så vi kan videregive dette bedst muligt til dig. Vi kan træne både dig, der kommer direkte fra den primære genoptræning og dig, der har ambitiøse mål om en skadefri ekstrem sport præstation og alt derimellem.

Er du vild med Yoga eller vil du gerne lære at blive det? Så er du meget velkommen til en gratis prøve time i enten Hatha eller Yin Yoga i Birkerød. Yin Yoga er et rigtig godt supplement til al dynamisk sport og en travl og stresset hverdag. Yin Yoga er meget mere end træning og vores instruktør Kira er nok en af de bedste til at formidle dette! Du vil ikke fortryde en time hos hende, det garantere vi. Hatha Yoga tager dig gennem alle de klassiske Yoga øvelser på en sikker og god måde. Du vil få en god træning med tid til fordybelse i øvelserne hvor du bliver rettet i hver enkelt stilling af vores kompetente instruktør Lone.
 

Er du i tvivl om hvad Tower class og Semi Privat er?

Tower class er for dig der godt kan lide måtteøvelserne, men også gerne vil have en lille smag af system Pilates og hvorfor Pilates kaldes for hel krops træning. Dette begreb bruges ofte som en kliche i flæng hvilket er synd, men der er noget om snakken og det vil du mærke på denne type hold. Vi følger stadig det klassiske system og du starter med 25 minutters måtteøvelser til opvarmning efterfuldt af 30 minutters træning på Wall Units.

Semi Privat, Duet og Privat Pilates er samme system træning på alle de skønne apparater og forskellen er blot  hvor mange deltagere der er af gangen. Vi har aldrig mere end 4 personer i apparaterne af gangen og der trænes på Reformer, Cadillac, Wall Units, Chairs, Barrels og måtten. Grunden til maks. 4 deltagere er for hele tiden at kunne sikre dig en effektiv træning med fuldt fokus på din teknik og detaljerne i øvelserne. På timen vil der være deltagere med forskelligt niveau og erfaring - vi er alle uddannede til at håndtere dette og give dig den bedste individuelle træning.

Derudover tilbyder vi forskellige speciel hold så som "Pilates for gravide", "Pilates med baby", "Teen Pilates", "Børne Pilates" og særlige events og workshops.

For yderligere information eller vejledning, er du altid velkommen til at skrive til os på info@pilatesb.dk eller ringe til os i et af studierne på Lyngby 45870648 og Birkerød 45890648.

Holdplan og booking
Massage
Vi tilbyder nu både Fysioterapeutisk massage og Ayurvedisk massage hos Pilates B i Birkerød så du har endnu mere at vælge imellem og flere datoer! 
 

Fysioterapeutisk Massage

Fredag den 02/10, 13/11 og 11/12
Tider fra kl. 14-19

Massagen er en kombination af forskellige massageteknikker som afspænder og lindrer dine muskler og led. Overordnet er der tale om en afslappende og afstressende wellness massage bestående af forskellige teknikker som blid strygning og udspænding, dybe cirkelbevægelser og massage af musklerne. Afhængig af dine behov, kan der i massagen indgå elementer af idrætsmassage, bindevævsmassage og akupressur.
 

Ayurvedisk massage

Fredag den 09/10 og 04/12
Tider fra kl. 11-19

Prøv en skøn form for massage og oplev den særlige følelse af de varme olier. Denne form for massage er utrolig velværende og blid samtidig med, at du får løsenet spændinger i kroppen. Olien arbejdes ind i huden med bløde strøg og tryk langs musklerne. Ikke alle spændinger i kroppen skal frigøres ved hårde tryk og træk.

Du kan læse mere på vores hjemmeside under MASSAGE eller skriv til os på info@pilatesb.dk.

Køb nu

Lyserød Lørdag 3. okt 2015

Du kan også støtte Lyserød Lørdag hos Pilates B lørdag 3. okt kl. 11.30 i studiet i Birkerød! Vi tilbyder et hold hvor pengene går ubeskåret til det gode formål. Anja står for træningen og alle er velkomne - så tag gerne en du kender med!

Timen koster 75 kr. og pengene går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse - du bedes medbringe pengene i kontanter på dagen. Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede idag enten via linket eller ved at skrive til os på info@pilatesb.dk.

På dagen vil der også være salg af tøj og produkter til støtte for indsamlingen. Der er bl.a. gode tilbud på tøj fra Dimenzione Danza, No Balls og Moshi Moshi Mind samt lækre SPA produkter fra Karmameju.
Tilmeld dig gratis timen
Vi ønsker jer alle rigtig god træning og glæder os til at byde dig velkommen i studiet!
Copyright © 2015 Pilates B, All rights reserved.


Slet mig fra nyhedsbrev mailinglisten    Opdater mine mailing præferencer 

Email Marketing Powered by Mailchimp