Bestyrelsens beretning
af Karen Wøjdemann
 4.-9. oktober deltog en stor del af DSOG’s Bestyrelse i den 21. FIGO-kongres i Vancouver.
Kongressen var en multikulturel oplevelse bl.a. med fokus på kvinders helbred i de dele af verden, hvor demokrati og lighed for kvinder, og dermed kvinders adgang til sundhed, ikke er en selvfølge. Samtidig var det også en kongres med et generelt højere fagligt niveau end på tidligere verdenskongresser. Særligt højt niveau i sessionerne, hvor nogle af vores dygtige danskere holdt oplæg i bl.a. det nordiske ”Nordic Ingemar Ingemarsson Memorial Symposion on Preterm Delivery” og EBCOGs ”New Developments in European Obstetrical and Gynaecological Practice”.
Bestyrelsen deltog naturligvis i mange forskellige sessioner og hver enkelt har bidraget med deres personlige, særligt interessante oplevelse i dette samlede indlæg.
 Herudover deltog vi aktivt i den spændende proces ved FIGOs generalforsamling og ikke mindst i korridorerne, hvor gamle alliancer skulle plejes og nye blev etableret. Da demokrati som anført ikke er en selvfølge, lå det os meget på sinde at arbejde for, at stærke fortalere for kvinders rettigheder ifht sundhed blev valgt ind. Vi har en dansk repræsentant (Anette Tønnes Pedersen, valgt for 2012-2018) i FIGOs Executive Board, som består af 24 medlemmer fra hele verden og 6 FIGO officers – herunder præsident og vicepræsident. Der var stor opbakning til endnu to nordiske repræsentanter og Margit Steinholt fra Norge blev valgt til Executive Board, mens Seija Grenmann fra Finland fik den meget tunge post som Vicepræsident. Udover, at begge er engagerede og kompetente nordiske kolleger fik kønsfordelingen i international gyn-obs-politik hermed et godt spark i den rigtig retning.
Også mange andre danskere havde fundet vej til kongressen og markerede sig både med flotte indlæg som chairmen og som undervisere, og vi arrangerede derfor en ”dansker-middag” (for egen regning), hvor mellem 50 og 60 danske kolleger deltog. Super hyggeligt – jeg tror en tradition er blevet startet.
Karen Wøjdemann, Formand for DSOG
FIGO 2015 - nærværende og berigende
af Thomas Larsen
 Det var tredje gang jeg deltog i verdenskongressen og til forskel fra tidligere var både rammer og indhold på meget højt niveau.
Sjældent har en verdenskongres været så fint tilrettelagt og gennemført som FIGO`s verdenskongres 2015. Beliggenheden var på én gang meget smuk men også logistisk overordentlig velvalgt med kort afstand til hoteller og fremragende lokaler.
Programmet var flot varieret uden at være overfladisk samtidig med det formåede at fokusere på de enkelte subspecialer. Niveauet var for det meste helt i top, med nedslag på de nogle af de store emner der optager de fleste, gynækologer såvel som obstetrikere, og kongressen var uanset en vis bredde meget nærværende.
Særligt hæftede jeg mig ved formanden for Royal College of Obstetricians & Gynaecologists (RCOG), David Richmonds indlæg om kejsersnit på mors ønske. Et glimrende og meget befriende foredrag hvor han nuancerede for og i mod kejsersnit i relation til at skåne bækkenbunden. Et emne der optager mange i Danmark men som også debatteres internationalt, og at skønne ud fra den efterfølgende debat i salen, er en global udfordring med meget stor uenighed!
Uanset var holdningen fra David Richmond og RCOG nu klar jf. billedet af sidste slide. 
FIGO´s Scientific Committee, med danske Anette Tønnes Pedersen som aktiv deltager, havde præsteret et seriøst videnskabeligt program og havde blandt andet benyttet sig af de internationale subspecialeselskaber. Således overværede jeg flere foredrag med internationale kapaciteter. Herunder en særdeles spændene seance af IUGA med tidligere formand Willy Davila. Et urogynækologisk meget velgennemført oplæg der kvalificerede udfordringer med apikale samt høje bagvægsprolapser med inddragelse af nyeste viden og illustreret med meget flot audio visuelt materiale.
Bestyrelen havde stillet meget skarpt på det organisatoriske engagement herunder bestyrelsens deltagelse i FIGO´s generalforsamling. Ud over det var en stor oplevelse opnåede bestyrelsen i høj grad også indflydelse.
DSOG´s internationale organisatoriske engagement har efter min opfattelse stor værdi og der er ingen tvivl om, at resultatet af dette tætte samarbejde i NFOG har været en afgørende faktor i, at vi nu har hele tre nordiske repræsentanter i FIGO. Det kan vi godt være stolte af.
Slutteligt vil også jeg blot komplimentere alle de danske kolleger det lykkedes at samle til en hyggelig aften i Vancouver. Knap 60 danskere var vi samlet torsdag aften til middag og samvær. Det var en stor fornøjelse og skønt at opleve den store opbakning til dette initiativ og den helt særlige ånd der præger vores selskab.
På FIGO gensyn i 2018 i Rio de Janeiro.
Thomas Larsen, Næstformand for DSOG
The FIGO Fertility Toolbox
af Ulrik Schiøler Kesmodel
 FIGO viste for alvor sin værdi som verdensomspændende organisation med lanceringen af den frit tilgængelige FIGO Fertility Toolbox (FFT). Værktøjskassen er en hierarkisk opbygget guldgrube af viden og information, som alle med interesse for fertilitet bør dykke ned i. Der er indgange for både personer med fertilitetsproblemer, pårørende og venner, behandlere og politikere – men i sidste ende har alle fri adgang til alt indhold.
Alt er opbygget i pyramider og underpyramider. I hovedpyramiden er de nederste niveauer de basale værktøjer med information om og mulige svar på helt basale spørgsmål som: Why care? Her kan man også læse om personlige og samfundsmæssige barrierer i forhold til fertilitetsproblemer og behandling. Der burde være læsepligt for regionspolitikere og sundhedsordførere! Næste niveau handler om diagnostik, behandling og løbende evaluering af behandlingsindsatsen, mens øverste niveau handler om forebyggelse.
 Hvert emne er igen opbygget i en pyramide. Klikker man sig fx ind på personlige barrierer indeholder de nederste lag information om fx behovet for at anerkende, at man har et problem, familiemæssige barrierer, omkostninger, afstand til behandlingstilbud, og højere oppe uddannelse af og spredning af information til patienter, borgere generelt og politikere om fertilitetsproblemer.
Til hvert eneste punkt hører en kort introduktion på 1-2 sætninger. Klikker man videre får man en uddybende gennemgang af emnet, og support-værktøjer giver meget konkrete, evidensbaserede handlingsanvisninger; sidst i informationskæden er der referenceværktøjerne, som dokumenterer hele grundlaget for de øvrige lag, og der er tale om særdeles gennemarbejdet materiale.
Alle beskrivelser forholder sig til evidensen men forholder sig samtidig pragmatisk til, at mulighederne og holdningerne er forskellige rundt om i verden.
Værktøjskassen er hverken guideline eller lærebog – den er simpelthen et fremragende værktøj til at hjælpe enhver, der interesserer sig for fertilitet, både med nuanceret og veldokumenteret at besvare mange af de spørgsmål, vi dagligt konfronteres med; og ved at give mulighed for at dykke ned i problemstillinger på alle niveauer, som man bare gerne vil blive klogere på.
En enkelt fin detalje: I Danmark er vi for nylig begyndt at tale om Fertility Awareness, og i Region Hovedstaden har man nu i nogle år tilbudt gratis samtale (og basal udredning) til både mænd og kvinder uden for almindelig arbejdstid. Nyt og banebrydende i Danmark – men i FFT hører det til nederst i pyramiden om udredning. Det er lavpraktisk og billigt at tale med folk og give basale råd om samlejehyppighed, livsstil, vægttab, alder, miljøfaktorer og meget andet – og det er i virkeligheden et godt og relevant sted at starte. Klik ind og få meget konkrete, evidensbaserede råd om, hvad du kan sige.
FIGO Fertility Toolbox kan findes på: www.fertilitytool.com
Ulrik Schiøler Kesmodel, Videnskabelig sekretær
På Pre-congress course - Abnorm Invasive Placenta
af Tine Greve
 På et "pre-congress course" samler man en lang række eksperter inden for et givent emne. En hel dag er dedikeret til dette emne, og når det er ideelt bliver foredragsholderne hele dagen og i pauserne, så der er rig lejlighed til at høre forskellige synspunkter og erfaringer. Således var det om søndagen på "pre-congress course" om abnorm invasiv placenta, hvor der var foredragsholdere fra Argentina, Danmark, Schweiz, Taiwan, England og Frankrig.
Der blev holdt oplæg om både diagnostik og håndtering af abnorm invasiv placenta på steder med centerfunktion for dette. Hvordan skulle man håndtere blødningen? Skulle der balloner i a.iliaca interna, i a.iliaca communis eller i aorta? Skulle man sætte blød tang på aorta? Skulle man i nogle tilfælde forsøge en konservativ behandling, hvor placenta ikke blev fjernet, men blev siddende inde i uterus? Skulle dette være et tilbud, kun for at mindske den operative morbiditet eller skulle det også kunne tilbydes i fertilitetsbevarende øjemed? Hvor mange komplikationer var der forbundet med de forskellige procedure?
 Alle foredrag var rigt illustreret med billeder, video af operationer og/eller cases.
Sluttelig var der take-home messages fra foredragsholderne, særlig med budskaber til os som ikke arbejder på et center med ekspertise for abnorm invasiv placenta, da abnorm invasiv placenta er udiagnostiske i over halvdelen af alle tilfælde (nordiske tal).
- Vær opmærksom på anamnese. Placenta prævia samt tidl. kejsersnit øger risikoen mærkbart, fx er der en risiko på 2-3 % for placenta percreta ved 4.gangs sectio, men 60 % risiko hos en kvinde med placenta prævia og 4.gangs sectio.
- Vær ikke en helt, kald på hjælp og forsøg ikke at fjerne placenta, når den er vokset gennem uterinvæggen.
- Hvis du ser en uerkendt placenta percreta ved et sectio
- Og barnet ikke behøver forløsning nu: Overvej at lukke fascien, klipse huden og overflytte pt. til et sted med ekspertise.
- Hvis barnet skal forløses nu: Forsøg at lave incision i uterus over den øverste afgrænsning af placenta (evt i fundus), hvorefter barnet forløses og afnavles. Uterotomien lukkes og placenta lades in situ. Man kan herefter konferere med et sted med ekspertise for placenta percreta om den videre håndtering af patienten.
Tine Greve, Bestyrelsesmedlem valgt for FYGO
Vidunderligt visuelt
af Pia Ertberg
 Ultralyd er vores primære metode til at visualisere fosteret og anvendes igennem hele graviditeten til at vurdere viabilitet, antal fostre, gestationsalder, placentalokalisation, vækst, fostervandsmængde og misdannelser. Fra dens introduktion for ca. 40 år siden har udviklingen inden for billeddannelse og opløselighed været igennem en rivende udvikling og betyder at vi i dag påviser 80% af alle større misdannelser i den prænatale screening.
Specialiseret UL undersøgelser omfatter bl.a. 1. trimester screening, føtal ekkokardiografi, føtal neurosonografi og Doppler undersøgelser. Føtal MR-skanning er en modalitet der vinder stigende indpas og som øger den diagnostiske sikkerhed og kan anvendes fx ved CNS misdannelser.
 Foruden at deltage i den organisatoriske del af kongressen for DSOG i form af deltagelse i FIGO’s General Forsamling og møde med bestyrelsen, deltog jeg i flere sessioner der omhandlede ”Assessment of Fetal Wellbeing”. Flere sessioner var en flot gennemgang af sygdomme og diagnosticering af fx urinvejslidelser eller CNS misdannelser hos fostre, andre lidt mere blandede studier fra fx Indien, Afrika og Asien.
Et prospektivt studie fra Indien inkluderende 150 gravide undersøgte sammenhængen mellem prænatal navlesnors coiling indeks (UCI) og postnatal navlesnors coiling indeks. Alle gravide blev skannet i 2. og 3. trimester, og navlesnoren blev efterfølgende undersøgt post partum. De fandt at antenatal UCI og postnatal UCI korrelerede. Både hypo og hypercoiling af navlesnoren havde adverse outcomes såsom præterm fødsel, IUGR og indlæggelse på neonatalafsnit. Hos gravide med normal coiling af navlesnoren fandtes ingen adverse outcomes.
En anden retrospektiv undersøgelse fra Philippinerne havde undersøgt sammenhængen mellem CTG og umbilicalflow hos fostre med IUGR. Studiet inkluderede 40 gravide og CTG og umbilicalflow 1 uge før fødsel blev evalueret. Studiet endepunkt var perinatal outcome i form af bl.a. fødselsvægt, indlæggelse på neonatalafsnit, apgar score <7 og perinatal død. Resultaterne viste at såvel CTG som umbilical flow er anvendelige prædiktorer for adverse perinatale outcomes, men Doppler er en bedre prædiktor end CTG da den tidligere kan vise fosterpåvirkning. Påvirket CTG og påvirket flow gav det dårligste outcome.
Der kunne af og til i samme session dukke emner op som ikke lige umiddelbart relaterede til overskriften på hele sessionen, men som alligevel bidrog til indsigt i andre dele af vores fag. Et litteraturstudie fra USA havde undersøgt om vaccination i en gynækologisk/obstetrisk praksis kunne gøres smertefrit. Studiet havde til hensigt at identificere medicinske metoder til at reducere eller eliminere vaccination injektions angst og/eller ubehag i et forsøg på at undgå forebyggelige årsager til intrauterin fosterdød eller dårlige børn ved fødslen. Studiet kunne ikke ved en grundig gennemgang af den foreliggende litteratur finde nogen omtale af vaccine injektions smerter eller metoder til at forebygge injektions smerte. De amerikanske sundhedsmyndigheder har dog flere rekommandationer baseret på evidensgrad I og II:
- Læger kan foretage distraktion når injektionen foretages
- Anvendelsen af kulde eller vibration på den kontralaterale side af injektionsstedet
- Injicér den mest smertefulde vaccination til sidst
- Giv ikke falsk beroligelse eller ”tag dig sammen” advarsler
Konklusionen på studiet var således at evidensen fra non-reproduktiv medicinsk litteratur har vist effektive metoder til at reducere vaccinations injektions smerte og kan anvendes uden besvær i gynækologisk/obstetrisk praksis.
Pia Ertberg, Organisatorisk sekretær
Abort, rettigheder og sundhed
Af Julie Hartnack Tharin
 I Danmark opfatter vi retten til abort som en selvfølge, særligt os født efter 1973, hvor aborten blev fri.
Sessionen ”The Changing Landscape of Abortion”, sætter abort og retten til dette i et større og internationalt perspektiv.
Sessionen bestod af oplæg fra et internationalt panel bestående af læger fra Kenya, Canada, USA samt Argentina.
I Kenya er abort kun tilladt, såfremt en sundhedsfaglig person vurderer, at kvindens helbred er alvorligt truet. Dette medfører at flere kvinder er tvunget til at gennemføre graviditeter trods ung alder samt alvorlige sociale konsekvenser som udstødelse fra familie og lokal samfundet.
Der var flere rørende historier fra Kenya blandt andet om en kvinde, der var uønsket gravid, nu alene boende, med forpligtelser og ansvar, der først skulle opfyldes (børnepasning, høst mv) inden hun kunne komme til sundhedshus med henblik på abort, hvor det viste sig, at hun var for langt henne til, at dette kunne imødekommes.
Dog bliver der alligevel foretaget 300.000 aborter/år sv.t 900/dag (illegale aborter inklusiv) i Kenya.
Ét af problemerne ved den svære opnåelse af tilladelse til abort, er ikke kun de illegale aborter og de sundhedsrisici det medfører, men kvinderne risikerer fængselstraf, såfremt det bliver offentlig kendt, at de har fået foretaget illegal abort.
Derfor er der et antal af uønskede gravide kenyanske kvinder, der tager livet af sig selv i afmagt og frustration.
Den Canadiske foredragsholder (Beverly Winikof) talte om den medicinske aborts store virke. Fx udføres 80% af alle aborter i Europa medicinsk.
Indførelsen af den medicinske abort gør, at flere kvinder kan få foretaget abort tidligt i graviditeten, hvilket har medført, at færre får foretaget abort illegalt. Aborten kan iværksættes hjemme/på ikke-læge klinikker, da misoprostol i flere lande kan købes i håndkøb på apoteket. I de primitive lande, kan det dog medføre, at personalet på apoteket kan sælge medicinen, men ikke nødvendigvis rådgive sufficient.
Kvinderne har taget godt imod muligheden for den medicinske abort, og den sociale stigmatisering, dødsfald (både efter illegale aborter samt selvmord) er faldet i u-landende.
Laura Castleman fra USA talte om andet trimester aborter i USA. I løbet af 10 år er 2. Trimester aborter faldet fra 34-26%, hvorimod andel af aborter efter GA 21 er uændret på 1%. Det er dog fortsat risikabelt for de læger, der udfører aborterne, idet dette ikke er velanset i flere amerikanske stater.
Slutteligt holdt Argentinske Mariana Romero oplæg om aborten set fra kvindens synspunkt. Hendes opgørelse viste, at mange kvinder oplevede negative kommentarer samt følelse af stigmatisering ikke kun fra familie og lokal samfundet, men også fra sundhedspersonalet. Kvinderne oplevede, at sundhedspersonalet havde en klar fordømmende holdning til kvindernes valg, hvilket gjorde situationen for kvinderne sværere.
Rådene var (for os danskere helt indlysende) værktøjer som øjenkontakt, opbyggelse at tillid, forståelse af kvindens svære beslutning samt sårbare tilstand.
 Da det blev tid til spørgsmål fra tilhørerne, var der enkelte spørgsmål, men mest af alt taksigelser og tilkendegivelser til panelet for deres store arbejde, og den betydning det gør for kvinder overalt i verden. Det var meget rørende, og bekræfter en i at abort diskussionen fortsat er meget vigtig og højaktuel også i et velfærdssamfund som Danmark.
Abort er og bliver et vigtigt emne stadigvæk i 2015,- også i Danmark.
DSOGs Efterårsmøde omhandler netop abort på hospital som i praksis. FIGO sessionen bekræfter at det er højaktuelt og vigtigt, at vi selv i et land som Danmark diskuterer dette.
Velmødt til Efterårsmødet 13.-14. November 2015.
Julie Hartnack Tharin, Formand for EFU
Obstetrik i bushen - når etik handler om at prøve at gøre en forskel
Af Jeannet Lauenborg
 Sessionen "Antenatal and postnatal care" blev en lille kulturrejse, der virkelig satte forholdende på en dansk fødegang i perspektiv. De fleste tilhørere var fra udviklingslande - især Nigeria, og indlæggene var overvejende fra "Low-ressource" områder. Det var både en demonstration af den store forskel, der hersker i verden, men også af den vilje, der er, for at forbedre forholdende.
Fra Bangladesh var der et randomiseret studie med nifedipine vs placebo til præterm fødsel. Foredragsholderen blev spurgt om det etiske ved at randomisere til behandling versus placebo ved denne alvorlige tilstand. Svaret var, at det kunne man gøre, fordi der i Bangladesh ikke bliver stillet spørgsmål ved behandling. Her var dyr medicin som tractocile ikke en mulighed - så får etik en lidt anden betydning.
 Fra Nigeria var det en præsentation af en app der skulle gøre det lidt ud for en svangerskabsjournal. Kvinden blev registreret på klinikken tidligt i graviditeten med BT og gestationsalder. Når termin var passeret, blev der sendt en sms til kvinden, om hun havde født, og hvis ikke, at hun skulle ringe. Der blev også sendt en sms til klinikken om at kvinden var to uger over termin. Hvis hun ikke ringede, blev hun ringet op for at få hende til at møde i klinikken til vurdering. Hvis hun havde født, blev hun spurgt ind til forløbet. Et flot forsøg på at holde mandtal med områdets gravide og deres fødsler og hjælpe kvinderne til egenomsorg.
Fra Sri Lanka var et studie af prædiktorer for succesfuld vending ved underkropspræsentation. Der indgik 49 mødre, hvor man havde foretaget UL-vægt og position samt CTG. Kvinderne blev randomiseret til salbutamol/nifedipin (nifedipin som tabletter 8 timer før). Vendingsrate på 45 %. Eneste signifikante forskel var BMI, ikke GA (36) og ikke paritet. De undersøgte også for, om der var forskel på forlæns eller baglæns koldbøtte. Sri Lanka har en sectiorate på 30%. På foredragsholderens hospital var den 18%. Her var en mand, der virkelig ønskede at gøre noget ved sectioraten!
Den eneste præsentation fra et High-ressource område var fra Australien, et deskriptivt studie af dyspareuni efter fødsel. De fandt at 3 mdr. efter fødsel havde 74% genoptaget sex, og efter 6 mdr. var det 94%. Epis, tang+epis, cup+epis samt sectio efter forsøg på vaginal fødsel, var forbundet med øget risiko for dyspareuni sammenlignet med kvinder med normal vaginal fødsel. Gad vide om vi har tal på det i Danmark?
Endelig var der fra Uganda et studie af post partum anæmi. Cut off var baseret på Milmanns grænser. Blandt 1406 kvinder var gennemsnitshæmoglobin 114 g/L (sv.t. 7,14 mmol/l). Post partum anæmi (under 115) blev diagnosticeret hos 45% og 3.3% havde svær anæmi (under 80=4,96mmol/l). 9,5% var Hiv-positive, 8,8% fødte hjemme og 7,7% fik sectio. 93.7% havde fået oxytocin profylaktisk. Risikofaktorer for p.p-anæmi var antenatal anæmi, HIV, CS samt selvrapporteret kraftig blødning. Rystende, at så mange er Hiv-positive. Det må være en udfordring for sundhedsmedarbejderne mht. at beskytte sig mod smitte - visir og dobbeltlags-handsker er nok ikke en mulighed.
Jeannet Lauenborg, Formand for UU
Behandling og livskvalitet i menopausen
Af Vibeke Kramer Lysdal
 Menopause og hormonterapi er et tilbagevendende emne, som ligeledes blev behandlet på FIGO 2015.
Det seneste cochrane analyse støtter ”timing hypothesis”, som lyder som følgende, for at få den maksimale kardiovaskulær fordel af hormonbehandling, skal hormonterapi opstartes nær menopausen, og der lettes de klimakterielle symptomer ligeledes.
Ligeledes var budskabet, at vi skal stoppe med at 5 års regel for hormonterapi til kvinder i menopausen, og derimod individualisere behandlingen for at optimere helbred og livskvalitet hos den enkelte.
 Effektiv behandling af menorrhagi er enten medicinsk eller kirurgisk. Medicinsk behandling indebærer enten oral administreret medicin eller gestagen-spiral. Kirurgisk behandling inkluderer enten endometrieablation eller hysterektomi. Valget af behandlingstype for den enkelte kvinde afhænger af om kvinden ønsker fremtidigt fertilitetsmulighed og hendes generelle helbredstilstand, men det afhænger også af effektivitet, sikkerhed og pris. Hysterektomi har tidligere været den foretrukne valgmulighed, pga. metodens umiddelbare effektivitet, hvor mindre invasiv behandling så som endometrieablation og gestagenspiral bliver tiltagende populære. (S. Heliövaara-Peippo)
Både hysterektomi, gestagen-spiral og endometrieablation har alle høje tilfredshedsrater hos patienterne og deres effekt på livskvalitet er sammenlignelige. Medicinsk behandling er som regel de foretrukne førstevalg af såvel kvinderne som de professionelle.
Laparoskopi bliver i flere og flere lande et tilbud fremfor laparotomi. På Patel Hospital, Karachi, Pakistan er dette blandt andet tilfældet, og en meget inspirerende læge fortalte om vejen fra diagnostisk laparoskopi til operativ laparoskopi som f.eks. adnexkirurgi og hysterektomi. Tiden for laparoskopisk hysterektomi blev over 5 år halveret og er i dag i gennemsnit 100 minutter. Ligeledes er deres konverteringsrate faldet enormt fra 14- 25% til omkring 1%.
Vibeke Kramer Lysdal, Kasserer
Humanitære aspekter af gynækologi og obstetrik
Af Camilla Mandrup
 FIGO 2015 var min første deltagelse i en verdenskongres – men det bliver ikke den sidste – det var en stor oplevelse. Stemningen på kongressen var fantastisk, at være sammen med så mange fagligt og politisk engagerede kollegaer fra hele verden var enormt farverigt og inspirerende. Oplevelserne var mangeartede; lige fra en diskussion om legitimiteten af at være surrogatmor med en indisk fertilitetslæge, foredrag af én af de mest anerkendte forskere indenfor genomisk sekventering, Dennis Lo, som fortalte om hans opdagelse af føtalt DNA i maternelt blod og hans videreudvikling af teknikken til brug ved præsymptomatisk cancerdiagnostik, til deltagelse i en debat, organiseret af Amnesty International, om sundhedspersoners rolle i kampen for at forsvare kvinders rettigheder.
 Jeg kunne skrive mange beretninger fra kongressen, men én af de sessioner som gjorde størst indtryk på mig, var en højaktuel diskussion om flygtninges reproduktive sundhed og rettigheder. Sessionen bestod af flere indlæg, som spændte bredt. Ét af dem omhandlede den stigende dreng:pige ratio blandt indiske immigranter i Ontario (Canada), som formentlig skyldes inducerede aborter af pigefostre. En japansk obstetriker fortalte om de menneskelige og logistiske udfordringer, det japanske sundhedsvæsen stod overfor i tiden umiddelbart efter jordskælvet i 2011, som bekendt medførte en tsunami samt ødelæggelse af atomkraftværket i Fukushima.
Til slut fortalte Dr. Faysal El-Kak fra Beirut i Libanon, om deres aktuelle udfordring med 1.3 millioner flygtninge i landet, fortrinsvist fra nabolandet Syrien. Libanon har, vel at mærke, en oprindelig befolkning på 4 mio. 78% af flygtningene i Libanon er kvinder og børn og 40% menes at være gravide eller ammende, så presset på sundhedsvæsenet især inden for gynækologi, obstetrik og pædiatri er enormt. Antallet af årlige fødsler i Libanon forventes at stige fra de vanlige 80.000 til 125.000, hvilket allerede har udmøntet sig i en stigning i andelen af fødselskomplikationer på 40% samt en stigning i præmature fødsler på 26%. Desuden registreres der en stigning i teenageægteskaber, i andelen af kvinder som bliver sexuelt chikaneret, samt i andelen af kvinder som overvejer at tage deres eget liv.
Fertilitetsraten er stigende, både pga. manglende adgang til prævention, men formentlig også fordi nogle flygtninge vil kompensere for børn de har mistet under krigen. Dr. Faysal mener samtidig, at nogle syriske flygtninge ønsker at være gravide under deres ophold i Libanon, da Libanon er kendt for at have et velfungerende sundhedssystem. Men det er en saga blot, og han vurderer at deres sundhedssektor ville bryde sammen inden for ca. 3 år, med mindre antallet af flygtninge falder, eller der kommer betydelig mere hjælp udefra. Jeg spurgte ham om han overhovedet kunne se nogen løsning på problemet og til det trak han opgivende på skuldrene – ”where to start? ”.
Camilla Mandrup, Formand for FYGO
|
