Copy

NYHEDSBREV DECEMBER 2015
Du kan læse om:
  • Julehygge i frivilligcentret
  • Fællessang onsdage i lige uger
  • Frivillige efterlyses
  • Frivilligcenterets årsskrift på gaden inden jul
  • Nina på barsel
Julehygge i frivilligcentret
Kom med til julehygge i frivilligcenteret for alle foreninger, frivillige og brugere af huset onsdag d. 2. december kl. 14:00.
Der vil være juleklip, juleknas og julesang på programmet.
Læs mere her
Fællessang onsdage i lige uger
Onsdage i lige uger har man nu rig mulighed for at få rørt sangmusklerne, når frivilligcenteret byder indenfor til fællessang. Her er ingen krav til niveau eller teknik - bare man har lyst til at synge i fællesskab med andre. Læs mere her
Frivillige efterlyses
Er du en handymand/kvinde med tid og overskud til at  hjælpe andre med at slå et søm i hist og her o.l.? Så er du måske frivilligcentrets frivillige handymand? 

Har du ADHD inde på livet? Så kan du være med til at starte en lokalafdeling af ADHD-foreningen på Langeland, hvor der kan arrangeres netværksmøder og oplæg.
Læs mere om ADHD-foreningen her

Kontakt os i frivilligcentret for at høre mere om at blive frivillig.
 
Frivilligcentrets årsskrift 2015 på gaden inden jul
Igen i år udgiver vi i frivilligcentret et lille årsskrift, hvor man kan læse om lokale frivillige sociale foreninger og ikke mindst om, hvad vi har bedrevet i Frivilligcenter Langeland i årets løb.
I skrivende stund venter vi spændt på at få årskriftet sendt retur fra trykkeriet. Du kan fra midten af december hente et gratis eksemplar i frivilligcentret eller på biblioteket.
Nina på barsel
Medarbejder i frivilligcentret, Nina Andersen, går på barsel den 18. december. Hvis alt går som forventet, er hun igen at finde på kontoret til september 2016. 
Copyright © 2015 Frivilligcenter Langeland, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp