Jul og Nytår nærmer sig med hastige skridt

Vi vil derfor gerne takke samarbejdspartnere og øvrige modtagere af FIIBL's nyhedsbrev for et fantastisk 2015. Vi glæder os til det videre samarbejde og den fortsatte gode kontakt i 2016.

Centrets nyhedsbrev udkommer kvartalsvis og byder på korte, aktuelle indlæg om børn og unge i relation til idræt, bevægelse og læring. Hertil kommer oplysninger om kommende arrangementer, seminarer og nye forsknings-resultater.

Over 50 % af modtagerne åbner nyhedsbrevet. Det er faktisk ret flot – sammenlignet med mange andre elektroniske nyhedstjenester. Vi tolker det på den måde, at indholdet af nyhedsbrevet er brugbart. Det er vi naturligvis glade for.

Lad os sammen arbejde for, at flere får mere ud af bevægelse.

Glædelig jul og godt nytår.

På vegne af FIIBL
Lisbeth Runge Larsen og Thomas Skovgaard

Nyt fra Trivsel og Bevægelse i Skolen...
 
En indsats der styrker trivsel gennem bevægelse
 
Af: Marie Damgaard, studerende ved Folkesundhedsvidenskab (KU), praktikant ved Active Living, Institut for Idræt og Biomekanik (SDU). 

Elever der ikke trives i skolen, står ofte uden for fællesskabet - det gælder også fællesskaber omkring bevægelse.  
I forskningsprojektet Trivsel og Bevægelse i Skolen undersøges det, hvordan idræt og bevægelse hænger sammen med børns trivsel. I den forbindelse har 2.882 elever i 4.-6. klasse fra 24 skoler svaret på et spørgeskema omkring fysisk aktivitet og trivsel.
 
De første data viser, at de fleste elever trives i skolen, men at der er en klar sammenhæng mellem, hvor ofte eleverne er fysisk aktive i skolen, og hvor godt de trives. Figuren viser, at elever som dagligt er aktive i frikvarteret, oftere er gladere for skolen sammenlignet med de elever, som ikke så ofte bruger frikvarteret på bevægelse.


 
De fleste elever er glade for idrætsundervisningen i skolen, men der er også en gruppe af elever, som forbinder idræt og bevægelse med dårlige oplevelser. Mere bevægelse i skolen skaber derfor ikke automatisk større inklusion i bevægelsesfællesskaber.
 
I dette skoleår afprøver 12 skoler målrettede bevægelsesindsatser, der sigter mod bevægelsesfælleskaber i både frikvarter, idrætstimer samt brainbreaks i den typisk stillesiddende undervisning. De første erfaringer fra den igangværende indsats på skolerne tegner et billede af, at både lærere og elever er motiverede for at styrke fællesskabet gennem bevægelsesaktiviteter, og at dette faktisk også lykkes mange steder. Således tyder projektresultaterne på, at det er muligt at skabe gode bevægelsesoplevelser for alle elever, som på sigt vil kunne øge elevernes trivsel.

Trivsel og Bevægelse i Skolen er støttet af TrygFonden. 

 

Ud af kriminalitet og ind i idræt

Det siger forskningen om... 

Medbestemmelse, kompetencer og gode relationer giver elever lyst til at være aktive i idrætstimerne 
 
Af Heidi Klakk, Post Doc, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
 
Lærere med gode relationer og pædagogiske evner er med til at øge elevernes motivation for aktiv deltagelse i idrætstimerne. Det konkluderes i et nyligt publiceret engelsk studie. Studiet bygger på kvalitative interviews med 14 elever (13-14 år) og fire lærere på en enkelt High School (9.klasse) i England. Interviews og analyser er inspireret og drevet af teorien Self Determination Theory (SDT), hvor særligt begreberne autonomi, kompetence og relationer i idrætsundervisningen undersøges og defineres. De analyserer sig frem til, at lærerne kan øge elevernes lyst til deltagelse i idrætstimerne ved at støtte den enkeltes oplevelse af autonomi -  f.eks. ved at give dem forskellige aktiviteter at vælge imellem og hjælpe dem med at sætte personlige mål.
 
Endvidere kan lærerne øge elevernes oplevelse af at have gode idrætskompetencer ved at tilpasse udfordringerne i idræt til elevernes fysiske og kognitive formåen. Flere af eleverne oplever, at idræt i skolen er mindre sjovt og frit end sport i fritiden, hvilket ikke øger den indre motivation, men kun presser den ydre. F.eks. oplever de, at man i fritidssport tager en pause, når man har brug for det, hvor det i skolen er læreren, der vil bestemme, hvornår der er pause. På samme måde oplever både elever og lærere, at mindre fokus på disciplin og i stedet opbygning af gode relationer øger lysten til at deltage i idrætstimerne.
 
I alt udfyldte 124 elever det indledende spørgeskema, hvor de blandt andet skulle score deres egne idrætsevner på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget gode evner. Desværre var der ingen af de elever, der scorede sig selv lavt (3 eller derunder), der ønskede at deltage i et interview, hvorfor resultaterne ikke nødvendigvis kan tages som udtryk for de elever, der har det ”værst” med idræt i skolen. 
 
I artiklen konkluderes det endvidere, at hvis idræt i skolen skal være med til at give børn lyst til og glæde ved fysisk aktivitet hele livet, er det vigtigt, at idrætsundervisningen opleves personligt og socialt relevant. Dette kræver, at skolerne involverer eleverne i planlægning af indhold og forløb af idrætstimerne. Det er herunder vigtigt, at lærerne formår at tilpasse timerne til den enkelte elevs kompetencer og lader eleverne vælge aktiviteter og intensitet baseret på egne mål og behov.
 
Redaktionens kommentar: Et interessant studie, som understreger vigtigheden af, at elevernes oplevelse af at være med, føle sig accepteret og være gode nok, er langt vigtigere, end et biologisk perspektiv på idrætstimerne, hvor sundhedseffekter og intensitet kommer i fokus. Studiets konklusioner er naturligvis begrænset af det lille antal elever, der alle kommer fra samme skole. Ligeledes kan overførbarheden fra en engelsk til en dansk skolekontekst, hvor der ofte er en mindre kontrolleret og disciplineret tilgang til skoleidræt, diskuteres. Studiet, som er drevet af en meningsfuld og robust teori (SDT), understreger med disse resultater vigtigheden af at møde eleverne, der hvor de er, hvis idrætsundervisningen skal være en god oplevelse og dermed startskuddet til et godt og aktivt liv - både fysisk og socialt.

 

Foto: Tobias Nicolai