Copy

Randers Folkeuniversitet – nyhedsbrev februar 2016


I februar er der seks forelæsninger om kunst, historie, mindesmærker, arkæologi, solsystemet og litteratur.


Den 9. kl.10:30 - 13:30 – ”Hvad enhver dansker bør vide om billedkunst”
Også den 9. men om aftenen 19:00 - 21:00 – hør om ”Klostre og borge i Randers og langs Gudenåen”
Den 10. kl. 10:30 - 13:30 – ”Magt, Minder, Mennesker. Mindesmærker i dag”
Den 10. kl. 19:00 - 21:00 – kan man komme ”På sporet af flintesmeden”
Den 11. kl. 18:45 - 21:00 – kan du komme med ”På rumkrydstogt ud i solsystemet”
Den 24. kl. 10:30 - 13:30 – kan du få pulsen på ”Litteraturen lige nu”


For arrangør og evt. tilmelding se hjemmeside www.randersfolkeuni.dk


Billede indsat i tekst 1


I dette nyhedsbrev vil jeg fremhæve det første af tre streamede foredrag i Kulturhusets sal. Jeg er meget glad for at Randers Bibliotek er med til at streame foredrag om naturvidenskabelige emner fra søauditorierne på Aarhus Universitet. I det første af de tre foredrag kan du komme med på en rejse ud i solsystemet med professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.


I foredraget tager vi på rumkrydstogt til en række fascinerende og smukke naturscenerier i solsystemet. På en tænkt rejse fra jorden besøger vi en række af planeterne, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer. Ved hjælp af billeder og målinger, foretaget af en lang serie af rumsonder, vil vi se nærmere på verdener, som er meget forskellige fra vores egen planet. Vi begynder turen med at besøge overfladerne på Venus og Mars, hvor vi skal besøge lavasletter, store isgletsjere og enorme kløfter. Vi fortsætter ud i Solsystemet og ser på Jupiter, Saturn og Pluto.

Foredraget vil være illustreret med et væld af betagende billeder fra NASA og ESA's rummissioner.

Læs mere her: http://randersfolkeuni.dk/alle-foredrag/paa-rumkrydstogt-ud-i-solsystemet/ 



Venlig hilsen
Peter Staugaard
Randers Folkeuniversitet
Sindalvej 7
8940 Randers SV
mobil 3035 1392