Har du nogensinde sagt det til en anden? Eller bare tænkt det? Prøv at være helt ærlig...
Jeg ville gerne sige nej, men jeg har! Og ved du hvad det gjorde ved mig?
Jeg følte mig som en dårlig ven.
Jeg følte jeg holdt en anden udenfor fællesskabet.
Jeg følte livet var en konkurrence.
Det gav mig dårlig energi.
Det holdt mig nede.
Det holdt den anden nede.
Det dræbte mit initiativ.
For hvis jeg stikkede næsen frem, kunne jeg jo finde på at møde den samme dom.
Det er Jantelovens § 3.
Loven med de 10 bud, der dræber fællesskab. Loven, der handler om sammenligning.
Loven, der handler om konkurrence. Loven, der altid kun har tabere.
Loven, der æder talenter.
Ingen af os har lyst til at leve efter loven, men mange af os gør det alligevel. Helt ubevidst.
På en måde, så vi holder os selv nede af frygt for selv at blive dømt med de samme øjne. Af frygt for at være for meget. Mere end fællesskabet. Mere end gennemsnittet.
Vi vil nemlig allesammen gerne være en del af fællesskabet.
Høre til.
Være med.
Inkluderes.
Inviteres.
Accepteres.
Holdes af.
Holdes om.
Rummes.
Men det kan vi kun, hvis vi ikke stikker ud.
Hvis vi ikke er for meget.
Mere END de andre.
Det kildne ord er nemlig END.
Det ord, der sammenligner.
Det ord, der gør det til et regnestykke.
Ordet, hvor det er afgørende på hvilken side af det vi står.
I regnestykket.
Om vi er ude eller inde.
Af fællesskabet.
En ligning vi hele tiden regner på.
Hvornår er vi for meget?
Hvornår er vi for lidt?
Nogle gange så meget, at vi glemmer at "regne på", hvornår vi er os selv!
Og om vi kan være os selv i fællesskabet.
Men ved du hvad?
Det regnestykke kan du aldrig regne ud!
END IKKE MED DINE BEDSTE matematik kundskaber.
Så stop forsøget på at regne det ud.
Livet er ikke en konkurrence.
Du behøver ikke at sammenligne dig med andre.
Du må gerne være mere.
Ikke mere END.
Men mere dig.
Med alt hvad du indeholder.
Vis dine talenter.
Så meget du kan.
Giv den gas.
Lev dem ud.
Så er du mere.
Ikke mere END.
Bare mere.
Mere dig.
Du skal tro, du er klog. For det er du. ALTID ♥ ♥ ♥
Klog på dig.
Klog på dit liv.
Klog på dine behov.
Klog på dine grænser.
Klog på dine værdier.
Klog.
Og det er de andre også.
Kloge.
Stop sammenligningen.
Der er ingen mening i den.
Den skubber os ud af os selv.
Væk fra den vi er.
Væk fra det vi kan.
Væk fra det meningsfyldte fællesskab.
For de findes.
Den slags fællesskaber, der ikke puster hinandens lys ud, men hjælper dem med at skinne. Og hjælper dig med at tænde lyset igen, hvis et lys går ud. De fællesskaber, hvor deltagerne ikke er lyseslukkere, men lysetændere.
Overvej næste gang du møder en anden om du er lyseslukker eller lysetænder?
Hørte du lyden?
Wzzz.... Det var den tændstik, jeg tændte for at hjælpe dit lys.
Du må nemlig godt være mere i mit fællesskab. Lysende hilsner
Lone Steiness
Lysetænder og lysebærer
Psst....jeg sætter fokus på Jantelovens hæmmende bud i de næste nyhedsbreve. Del gerne, hvis du synes, at dine omgivelser har brug for et kærligt spark til at føle sig værdifuld ♥
Du modtager denne e-mail, fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrev, deltaget på åben meditationsaften eller til ét Powerful Mind foredrag.