Genkender du det udtryk? Er det noget du har sagt til dig selv? For nylig? Hos mig lever udtrykket i min indre kritiker. Den der snakker hele tiden med bedømmelser af mig, det jeg gør og det jeg kan. Og aldrig nogle positive bedømmelser. Udtrykket kan den finde på at slynge ud, når jeg bliver usikker. Så jeg bliver endnu mere usikker på mine egne kompetencer. Usikker på kærlighed. Usikker på støtte. Usikker på min egen dømmekraft. Usikker.
Heldigvis taler den indre kritiker kun inden i mig, så du kan ikke høre det. Puha. Tænk hvis dine øre og øjne var i mit hoved. Så vil du kunne se og høre alt det "crap" kritikeren fortæller mig.
Men måske ved du alligevel, hvad den har sagt, når jeg handler, som om kritikeren har ret.
Og tænk, hvis du gør det samme!
Handler som om vi ikke duer til noget.
Nogle siger at minus + minus giver plus, men jeg er ikke overbevist.
Er du?
Hvad gør to, som ikke tror de duer til noget?
Med hinanden.
Med sig selv.
Ingenting?!
Nogle gange er det ikke kun en indre kritiker, som taler til os, men også en ydre kritiker. Den vi troede ville hjælpe os. Den vi troede kunne se vores lys. Den vi troede vil kunne vise vores sårbarhed. Uden at blive dømt uduelig.
Jeg havde fx en mor, der kaldte min storesøster "uduelig og dum som en dør". Tror du, at hun kom til at leve efter det? Tror du, at det kom til at føde hendes indre kritiker?
For den indre kritiker fødes ikke ud af ingenting. Den fødes ud af de tanker, vi har om os selv. De forventninger vi har til os selv. Det er alt sammen rundet af vores historie, det samfund og de omgivelser vi lever i....
Og her lever Jantelovens § 7.
Loven, der gør dig usikker. Loven, der der føder din indre kritiker med hårde ord.
Loven, der holder dig nede.
Loven, der får dig til at føle dig forkert.
Jeg har ikke lyst til at leve efter Janteloven. Det har du sikkert heller ikke.
Jeg har forsøgt at smide den på porten.
Sammen med den indre kritiker.
Og de ydre kritikere.
Jeg har opdaget, at det er lettere med de ydre, og meget sværere med den indre. Altså kritiker.
Den indre er vedholdende og hårdnakket.
Og den dukker op, når jeg har mindst brug for det.
Når jeg er usikker.
Det kan den sgu ikke være bekendt.
Ærlig talt.
At træde på en der ligger ned.
For jeg duer faktisk til noget.
Ligesom du duer til noget.
Når den dukker op, har jeg lært at møde den med udtrykket "kære kritiker, tak for beskeden, men jeg har ikke brug for dig lige nu ♥ ♥ ♥"
Så får den ikke taletid.
Så får jeg ro til at lande min usikkerhed.
Ro til at tro på, at jeg duer til noget.
For det gør jeg jo.
Selvfølgelig.
Ligesom dig.
Det udtryk kan jeg faktisk også bruge til de ydre kritikere.
Du er velkommen til at låne udtrykket, hvis du selv har en kritiker, der kan være hård og fordømmende.
Psst....jeg sætter fokus på Jantelovens hæmmende bud i de næste nyhedsbreve. Del gerne, hvis du synes, at dine omgivelser har brug for et kærligt spark til at føle sig værdifuld ♥
Du modtager denne e-mail, fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrev, deltaget på åben meditationsaften eller til ét Powerful Mind foredrag.