Copy
Nogle få gode råd til bedre søvnkvalitet.
 
Nytårsforsætter på godt og ondt ...
Klik her for browserversion.
Kan du se billederne? Virker links? Hvis ikke, så tjek dine sikkerhedsindstillinger og tillad eksternt indhold.
Dette nyhedsbrev indeholder:
1) Mit personlige nytårsforsæt - bedre søvnkvalitet.
2) Hvorfor kan jeg ikke holde mine gode forsætter?
3) Hvad skal jeg gøre?
Du har modtaget dette nyhedsbrev, fordi din emailadresse er i min adressebog. Hvis du ikke ønsker at modtage mere, så klik "slet mig fra denne liste" i bunden af siden.
 
hellgren.dk
Lad mig være helt ærlig: Selvom jeg er terapeut og behandler, så er mit liv ikke optimalt. Der er bestemt plads til forbedring. Jeg har valgt ét punkt, jeg gerne vil gøre noget ved – min søvnkvalitet. Det er ikke nogen hemmelighed, at jo bedre søvnkvalitet, jo bedre fungerer vi i vågen tilstand. Jeg har besluttet, at jeg vil gøre følgende på alle aftener søndage – torsdage:
1) Gå i seng på samme tidspunkt hver dag (indenfor en halv time).
2) Ikke se fjernsyn mindst en halv time (og gerne en time) før jeg lægger mig til at sove, og heller ikke arbejde på pc, kigge på tablet eller mobiltelefon i samme tidsrum (fjernsyn, pc osv. stimulerer hjernen og hæmmer produktionen af søvnfremmende stoffer i pinealkirtlen i hjernen). I stedet kan jeg læse, skrive et eller andet (i hånden), løse kryds og tværs, tegne eller hvad jeg nu har lyst til. Punktum.
Det er mål, jeg forventer at kunne overholde, og det vil garanteret give mig en bedre søvn. Andre gode tips til at få en bedre søvn kan være:
1) Undlad at drikke kaffe efter kl. 16 om eftermiddagen. Hvis du absolut må drikke kaffe om aftenen, så drik koffeinfrit. Undlad også at drikke sort, grøn eller hvid te efter kl. 16 (det indeholder også koffein). Hvis du vil drikke te om aftenen, så drik rooibos eller urteteer. (Forskellige energidrikke om aftenen er også en dårlig idé).
2) Undlad hård fysisk aktivitet i mindst en time før sengetid.
3) Sørg for, at der er helt mørkt, hvor du sover. Brug evt. en øjenmaske.
4) Sov gerne med åbent vindue/ventilation, så der er frisk luft og køligt, hvor du sover.
5) Sluk mobiltelefoner, tablets, pc og andet elektronisk udstyr, eller anbring det i et andet rum.
6) Forebyg forstyrrelser fra kæledyr/husdyr.
7) Undlad indtagelse af alkohol før sengetid. Selvom alkohol siges at kunne hjælpe mod søvnløshed, viser forskning, at det forstyrrer hjernen under søvnen, så man får en dårligere søvn ud af det.
 
Hvorfor kan jeg ikke holde mine gode forsætter?
Man beslutter sig for et nytårsforsæt (eller flere), man er meget stålsat og opsat på, det skal lykkes, nu skal der virkelig ske noget … og så, efter 1 måned, eller 14 dage, eller 1 uge eller endnu kortere tid, så begynder det at smuldre. Man får ikke lige gjort det, man havde lovet sig selv at gøre, eller man gjorde netop det, man havde svoret ikke at gøre … og hvorfor er det så lige, det sker? Det er der rigtig mange gode grunde til, men først og fremmest vil jeg understrege, at det intet har med svaghed at gøre. Ofte sætter vi os simpelthen for store og dermed urealistiske mål. Mange danskere lever et travlt og presset liv med for lidt tid til noget som helst andet en den daglige trummerum. Hvert minut i døgnet er ofte optaget. Og så er det enormt vanskeligt pludseligt at lægge flere timers motion ind om ugen, eller flere timers læsen opskrifter, handlen ind og laven speciel mad. Men det kan også være følelser, især ubevidste, som spiller os et puds og spænder ben for vores gode intentioner. Der kan være ubevidst frygt forbundet med at opgive en uvane; der kan være en fysisk og følelsesmæssig afhængighed af fx, cigaretter, kaffe, sukker, sex eller andet, og stålsat vilje og udholdenhed får os måske nok igennem den fysiske afhængighed, men det fjerner ikke den følelsesmæssige årsag til problemet. Eller der kan være stor ubevidst modstand på at ændre tingenes tilstand, fordi vi et eller andet sted har nogle fordele af ”problemet”, selvom vi ikke har lyst til eller vitterligt ikke kan se dem.
 
hellgren.dk
Hvad skal jeg gøre?

 
Først af alt skal du være realistisk. Hvis du fx vil ændre dine madvaner, så start i det små. Hvis du normalt ikke spiser morgenmad, så lov dig selv at spise morgenmad bare en eller to dage om ugen i en måned. Når du så har gjort det, så sæt det op til tre dage om ugen i en måned, og læg så en dag mere om ugen på. Hvis du vil ændre dine generelle kostvaner, så start med en enkelt ting, fx at holde op med at bruge fedtstof på brødet. Eller skift én kop kaffe om dagen ud med te eller varmt vand eller et kaffeerstatningsprodukt fra en helsekostforretning. Begynd i et motionscenter én gang om ugen i kort tid (om muligt). Når det så har fungeret i et stykke tid, så kan du ændre en ting mere, sætte tiden i motionscenteret op etc. Princippet i at lave små ændringer tager tid, ja, men der er væsentligt større chance for, du får succes med det. Og hvis det så ikke lykkes alligevel, så lad være med at skælde dig selv ud. Tal altid pænt til og om dig selv. ALTID.
Har du forsøgt vejen med ”små sikre succes´er”, og det alligevel gik galt, så er der sandsynligvis mere eller mindre ubevidste mekanismer på spil. Frygt, modstand, følelsesmæssig afhængighed, uerkendte fordele ved at beholde ”problemet” … og hvad gør du så? Så tager du stilling til, om det er alvorligt nok for dig til at bede om hjælp til at få det løst. Hvilken form for hjælp, der fungerer for den enkelte, er svært at sige. Jeg sværger til TFT/EFT, både til mig selv og mine klienter. Jeg har ikke oplevet nogen anden behandlingsform, der virker så godt og så langvarigt på både små og store problemer, fysiske som psykiske og følelsesmæssige.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med dine nytårsforsætter og et fantastisk år 2015!
 
TFT/EFT
 

Alt kan ændres - og det starter med dig!

 

 

Du har modtaget dette nyhedsbrev, fordi din mailadresse <<Email Address>> er i min adressebog.
Hvis du ikke ønsker at modtage mere, så klik på "slet mig fra denne liste".

slet mig fra denne liste    opdater mine oplysninger

Email Marketing Powered by Mailchimp
Hellgren.dk | Søndergade 36 | 4130 Viby Sj.
Telefon 2577 5734 | info@hellgren.dk | www.hellgren.dk