Copy

http://randersfolkeuni.dk/wp-content/themes/twentyfourteen-hg-folkeuni/pix/top-folkeuni-ny2.png       Nyhedsbrev Randers Folkeuniversitet januar 2015

 

En sæson med velbesøgte foredrag er slut. En ny venter forude. Efter jul og Hellig Tre Konger starter en ny sæson for Randers Folkeuniversitet med mange spændende foredrag.

Tag på rundtur i moderne islandsk litteratur med Erik Skyum-Nielsen og Sct. Clemens Højskoleforening, eller hør om ”At skrive slægtshistorie” med Slægts- og Egnshistorisk Forening. Det er bare to af de spændende foredrag i januar.


I januar starter også de to første af fem foredrag om arkæologi arrangeret af Randersegnens Amatørarkæologer. De handler om en nyopdaget stormandsgård ved Hedeby og om vikingernes magtcentre i Uppåkra, Lejre og Gudme. Om Füsing og stormandsgården ved Hedeby kan man læse på www.videnskab.dk under titlen: Sagnomspunden vikingeby fundet. Foto ved Århus Universitet


I 2015 er det et hundrede år siden kvinderne fik stemmeret med grundloven af 1915. Det markerer Randers Folkeuniversitet sammen med højskoleforeninger, oplysningsforbund med flere foreninger lørdag den 14. marts. Vi kommer rundt om emnet med foredrag om tiden omkring 1915 og de lange linier for kvinders vilkår, plus vi krydrer dagen med musik af dygtige musikere fra Randers Kammerorkester. Læs mere om dagen på www.randersfolkeuni.dk/stemmeret og køb allerede nu billetter på www.randersbib.dk/stemmeret.


Alle foredrag i Folkeuniversitetet i Randers er arrangeret af Højskoleforeningerne, Amatørarkæologerne, Randers Amts Historiske Samfund, Slægts- og Egnshistorisk Forening, Randers Kunstmuseum, Randers Bibliotek og Randers Folkeuniversitet. Du kan læse meget mere om foredragene i den trykte folder, som udkommer ved juletid eller på hjemmesiden for Randers Folkeuniversitet www.randersfolkeuni.dk. Den trykte folder kan du hente på bibliotekerne i Randers og Langå og på museerne i Kulturhuset.


Folkeuniversitetet i Danmark, som Randers Folkeuniversitet er en del af, har som formål at arrangere foredrag om videnskabens teorier, metoder og resultater. Det er universitetet for alle, og der er ingen adgangsbegrænsninger.

Venlig hilsen
Randers Folkeuniversitet






 
This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Randers Folkeuniversitet · Stemannsgade 2 · Randers 8900 · Denmark