|
|
|
|
INDHOLD
- Til stede i verden – Trond Lexaus leder handler i dette nummer om den tragiske hændelse i København
- Temadag om bukser i brand – Forfatter og samfundsdebattør Tor Nørretrander anskuelser er højaktuelle ovenpå skudepisoderne i København
- Lad tankerne flyve på Ulrikens topp – Nyhed om årets seminar i Norge
- Giv konflikten tilbage til skilsmisseforældrene – Artikel om at adskille hjælp og jura
- Sinnsro & balanse – Lancering af en anderledes bog om havepsykologi
- Udbreder mægling – Læs om de erfaringer, Nordiske Mediatorer indtil nu har opnået i et projekt med KTO og KL
- Aktive mæglere – Forbedring af Nordiske Mediatorers hjemmeside
- Ligger du inde med en nyhed? – Så fat tastaturet og skriv til os
|
|
- 20. marts : Åben konference om konflikter i arbejdslivet
- 20. marts : Generalforsamling i forlængelse af den åbne konference
- 19. maj : Salgskursus
- 11.-14. juni : Folkemødet på Bornholm
- 24.-26. August : Seminar i Norge for medlemmer af Nordiske Mediatorer
- 4. december : Julefrokost
|
|
De tragiske hendelser i København danner bakteppet for disse betraktninger. Når tragedier skjer, har det vonde i situasjonen oppmerksomheten. Godt er det da å legge merke til all den kraft og det sterke samholdet som manifesteres via bildene fra Fælledparken. Med slik kraft, og verdig adferd, skal sorgen og utryggheten bekjempes.
Akkurat her, midt i virkeligheten, midt i verden, er vår plass. Det er akkurat nå behovet for dialog er påtrengende, men også krevende. Tanken på gjengjeldelse, eksklusjon, beskyttelse, er en refleks som vi alle har, og som vi vil møte i situasjoner som dette. Vi vil møte forestillingen om at dialog ikke hjelper når det kommer til real life. Da gjelder det å peke på at dialog er hardware, ikke software, og at samarbeid er et arbeid, ikke en god stemning.
|
Virkeligheten skal man se i øynene, og naivitet fører ingen steds hen. Foten skal settes ned for det som ikke kan aksepteres, men det menneskelige møtet må aldri forhindres eller erstattes av andre strategier. Det er den potente dialog som er vår genuine medisin, ikke tilbaketrekning og konfliktskyhet.
Oppfordringen går til dere alle, om engasjement i det levende samfunnet. Vi har en kompetanse det er bruk for, og vår plikt er å bruke den i samfunnets interesse, i en krevende tid. Koble gjerne foreningen på, om noen har anledning til det. Vi stiller opp, så sant vi har ressurser. Våg å ta et initiativ!
Vennlig hilsen
Trond Lexau
Formand
|
|
|
TEMADAG OM BUKSER I BRAND
|
|
”Bennys bukser brændte. Børge råbte, åh! Børge havde nemlig Bennys bukser på.”
Et populært børnerim af Halfdan Rasmussen blev rammesættende for en temadag om fællesskabets kraft. Hovedpointen var, at vi alle sammen går rundt med Bennys bukser på, og at vi er meget mere påvirkede af, hvordan hinanden har det, end vi forestiller os.
Af Anja Gredal fra Marcussen & Company
|
|
I anledning af Nordiske Mediatorers 10 års jubilæum havde vi inviteret Tor Nørretranders til at holde et oplæg under overskriften ”Vær nær – sammenhæng i sammenfundet”. Det skabte åbne og livlige debatter om vigtige emner som grupperinger i samfundet, social interaktion og empati. Med drabene og drabsforsøgende i København er disse emner blevet højaktuelle.
|
|
|
Tegning af Ib Spang Olsen i Halfdans ABC
|
|
I kølvandet på angrebet
Efter det første chok har lagt sig ovenpå skyderierne i København, rejser der sig en række spørgsmål. Hvordan kunne det overhovedet komme så vidt? Hvad kan få et menneske til at slå andre mennesker ihjel? Hvor kommer disse impulser fra? Hvordan undgår vi noget tilsvarende i fremtiden? Tors oplæg på temadagen kan være med til at kaste lys over disse spørgsmål.
Tor argumenterer for, at evnen til empati er præget af gruppetilhørsforhold. Vi vil gerne mærke hinanden, hvis vi hører til samme gruppe. Hvis ikke, er vi mindre tilbøjelige til at føle os forbundne med hinanden. Tor henviser til en undersøgelse, hvor forskere er kommet frem til, at vi har langt lettere ved at føle empati for et menneske, vi har fysisk lighed med.
Det kræver tid og kræfter at se et menneske med et fremmed udseende som det unikke individ, han i grunden er, frem for som repræsentant for en befolkningsgruppe. At kunne se det hele menneske er en grundforudsætning for empati. Hvis vi kan mærke et andet menneskes smerte og glæde, bliver det straks sværere at påføre ham smerte.
Det er ikke kun vores udseende, der har indflydelse på vores gruppetilhørsforhold. Ifølge Tor er det helt naturligt for os at konstruere grupper i forskellige sammenhænge som fx sportsklubben, arbejdspladsen og familien.
|
Omkostningen ved disse grupperinger er imidlertid, at de ikke inkluderer alle. Når nogle er indenfor, må der også være nogle, der er udenfor, som vi ikke tør vise empati og tillid. Alle kan ikke være indenfor. Eller kan de? Det synes at være det gennemgående spørgsmål på temadagen.
”Temadagen har givet mig en mere nuanceret forståelse af ingroup og outgroup. I en ingroup er der også brug for positionering og kampe.” (Susanne Grove, hold 4)
De oplysninger, der er kommet frem om den formodede gerningsmand, Omar Abdel Hamid El-Hussein, peger i retning af, at han har tilhørt en udenfor-gruppe i det danske samfund. Formentlig har han ikke haft en fornemmelse af at dele benklæder med de mennesker, han skød.
Tværtimod har han nok været mere tilbøjelig til at se dem som ansigtsløse og unavngivne repræsentanter for alt det, han afskyr og væmmes ved i det danske samfund. Snarere end at være et angreb på enkeltpersoner, har det antageligvis været et angreb på den indenfor-gruppe, som det store flertal i Danmark tilhører. Det kan være en plausibel forklaring på, hvordan skyderierne overhovedet kunne finde sted.
|
|
Hvordan undgår vi noget tilsvarende i fremtiden?
Ifølge Tor går vi alle går rundt med hinandens bukser på, om vi vil det eller ej. Hvis Bennys bukser brænder, så har det betydning for andre. Vi er meget mere forbundne med hinanden, end vi umiddelbart går rundt og tror. Det er derfor i vores fælles interesse at passe på os selv og hinanden. Med Tors ord: ”Du får det bedre, når alle har det godt. Alle får det bedre, når du har det godt.”
Man kan vove den påstand, at hvis Omar havde haft en fornemmelse af at have Bennys bukser på, havde skyderierne aldrig fundet sted. For at undgå, at noget tilsvarende sker igen, er det derfor tvingende nødvendigt at gøre op med tankesættet ”dem” og ”os”. Det splitter i stedet for at samle os.
”Jeg har fået en ny måde at se egoisme og altruisme på. Hvis man gør sig selv glad, gør man også andre glade, og hvis man gør andre glade, gør man også sig selv glad. Det er ikke et enten-eller, men et både-og.” (Jens Emborg, hold 1)
|
Den enkelte og samfundet kan forhindre at flere bukser brænder. Det er et samfundsmæssigt anliggende at skabe færre ghettoer og parallelsamfund.
I stedet er der brug for, at det bliver lettere at etablere fællesskaber for mennesker med forskellige baggrunde, kulturer og historier. Og det er alles ansvar at indgå i små og store fællesskaber. Som en start kan vi invitere naboen indenfor, indånde forårets kommen eller hjælpe en fremmed i supermarkedet.
”Tor har fat i en pointe, når han siger, at man kan vælge at forholde sig som et offer for det onde eller tage livet på sig og prøve det gode.” (Marianne Telling, hold 4)
Du kan læse mere om sammenhæng i sammenfundet i Tor Nørretranders bog ”Vær nær”. Eller læse ”Love 2.0” af Barbara L. Fredricksin”, som Tor anbefaler.
|
|
LAD TANKERNE FLYVE PÅ
ULRIKENS TOPP
|
|
Efterårets store satsning, et luftig arrangement på Ulrikens topp. På efteråret, nærmere bestemt 24.-26.august 2015, inviterer vi til et nytt interessant sted, som plattform for seminar på arbeidslivsområdet. Stedet er Bergen by, men ikke i byens brosteinslagte gater. Derimot 600 meter over havet!
Af Ulla Viskum og Trond Lexau
Temaet på seminariet er ”Konflikter og mægling i grupper”. Vi kommer omkring temaet gennem oplæg, mæglingsøvelser, analyse af konkrete konflikter, refleksion, dialog og videndeling.
|
Derudover vil der være tid, rum og processer til kyndig, konstruktiv, kærlig og gensidig sparring og inspiration i forhold til de spørgsmål, vi hver især er optaget af netop nu i forhold til mægling i eget arbejdsliv.
På byens tak ligger mange foreningshytter, bygd av 1930-tallsmennesker, som bar opp stein og materialer. En av disse, Turnerhytten, har brukbare faciliteter for oss.
Vi tar gondol-bane til Ulrikens topp (byens høyeste topp) og vandrer et stykke innover. Her blir vi for oss selv og kan kombinere det faglige med det sportslige, med innlagte turer som de fleste nok vil mestre godt.
Program udsendes til i april.
|
|
GIV SKILSMISSEKONFLIKTEN TILBAGE TIL PARTERNE
|
|
|
Når skilsmissekonflikter overgår til det juridiske system, oplever mange forældre, at de i stedet for at være uenige med en person, de trods alt har en fælles sag med, ender i en kamp mod et ansigtsløst system. Ingen kan samarbejde med en pistol for brystet – hjælp og jura må skilles ad
|
|
|
Artiklen er skrevet af Ruth Juul og blev bragt i Information den 26. februar 2015
Onsdag den 18. februar skriver Nanna Bolund i en kronik i Information om den juridiske jungle, som forældre kastes ud i efter en skilsmisse. Nanna Bolund argumenterer for, at man bør oprette en familiedomstol – et organ, som gennem forældreevneundersøgelser automatisk sikrer, at bopælsforælderen er den med bedst forældreevner.
Der tales og skrives meget om størrelserne ’forældreevne’ og ’barnet bedste’. Ofte som var de entydige, objektive og klart definerbare størrelser. Men hvad er gode forældreevner, og hvad er barnets bedste? Skal barnet passes hjemme, gå i skovbørnehave, eller skal det gå i en integreret institution? Skal barnet gå i folkeskole, på en mindre friskole eller på en større privatskole?
Når ikke vi taler om forældre uden forældreevne – altså den gruppe af forældre, som vi alle har underretningspligt i forhold til – hvilke parametre vurderer vi så forældreevne på baggrund af? Egne normer, samfundets normer eller tidligere tiders normer? Der er ikke noget objektivt givent svar på de disse spørgsmål.
Det er netop forældres opgave, forpligtelse, ansvar og glæde at træffe alle disse valg. Valg, der har til formål at skabe det, netop disse forældre vurderer er de bedst tænkelige betingelser for, at et sundt og livskraftigt barn kan udvikle sig og vokse op som et harmonisk og levedygtigt voksent menneske.
Det er ikke og har aldrig været enkelt, når to forældre med hver deres erfaringer for, hvad der er det gode børneliv, og hvad der absolut ikke er det, skal finde fælles fodslag i opdragelsen af det fælles barn. Uenigheder, uoverensstemmelser og konflikter opstår, og da det vedrører noget af det mest betydningsfulde i vore liv, vores børn, rører det ved de stærkeste følelser.
Når denne vanskelige opgave så krydres med kampen om, hvad der er mest retfærdigt for de voksne, og hvad der er mest ligestillingspolitisk korrekt, hopper kæden af, og slagord som ’forældreevne’ og ’barnets bedste’ sættes ind.
Juraen får overtaget, forældre tildeles etiketter som bopælsforældre eller samværsforældre, som lige så vel kunne kaldes det, de i realiteten betyder: første- og andenrangsforældre, forældre med reel indflydelse og forældre med ret til samvær.
|
Mægling frem for jura
Den generation, som bliver forældre i dag, er den første generation, hvor størsteparten reelt lever i ligestillede relationer. Ligestillede i forhold til at tage ansvar både i forhold til omsorg og forsørgelse. Det er udfordrende, for der er langt færre fastlagte roller, end i de forudgående generationer, og alt er til forhandling. Men det er også opmuntrende, for det er det, vi har tilstræbt i årtier: kønnenes ligestilling.
Den norske sociolog og samfundsdebattør Nils Christie taler i sin artikel »Konflikt som ejendom« om at give konflikten tilbage til parterne. Han taler om, hvordan magtesløsheden tager over, når konflikten flyttes fra at være en konflikt parterne imellem til at være en konflikt mellem den enkelte og samfundet.
Mange skilte forældre vil kunne skrive under på følelsen af, at uvirkelighed og magtesløshed tager over, når kampen om børnenes liv og egen forældrerolle skal udspille sig i et uigennemskueligt juridisk system, og det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvordan det vil påvirke konfliktniveauet, såfremt den ene forælder får officielt papir på at have de bedste forældreevner.
Der er behov for at give konflikten tilbage til parterne. Det er tid til at ruste vor tids individualistiske voksne til at drøfte uenigheder og sammen finde løsninger. Der er grund til at tage hånd om den indbyggede konflikt, at skulle samarbejde efter en skilsmisse og skulle enes om de mange vanskelige valg, der ingen entydige svar er på.
Mange forældre oplever, at uenighederne hurtigt overgår fra at være en uenighed med én, med hvem de trods alt har en fælles sag, til at det bliver en kamp mod et ansigtsløst system.
Der er brug for hjælp og redskaber i form af tilbud om konfliktløsning, mægling og undervisning, uden at der er en underliggende trussel om, at hvis ikke parterne retter ind, så træffer statsforvaltningen, domstolen og fogedretten afgørelsen.
Ingen kan samarbejde med en pistol for brystet. Hjælp og jura må skilles ad.
Hvad, der er barnets bedste, skal i langt de fleste tilfælde afgøres af barnets forældre. Lad os give dem den hjælp, det kræver. Det fortjener børnene.
Ruth Juul er leder af Center for Kontakt og Dialog
|
|
HAGEPSYKOLOGI er en annerledes bok for hageelskere og for dem som er opptatt av å finne harmoni i seg selv og med naturen. Grethe Nordhelle forteller om sin egen hage og hvordan den kan skape mer sinnsro og balanse i livet.
Hagens fysiske, psykiske og spirituelle kraft lader oss opp. Kanskje tennes en gnist til å skape ditt unike miniparadis gjennom fotos og tekster fra forfatterens egne kreative hage- og livsprosess. Enten man har hage eller ikke, er denne boken en kilde til inspirasjon om hvordan man kan leve mer i pakt med naturen.
|
Grethe Nordhelle er klinisk psykolog og har tidligere praktisert som advokat. De siste tjue årene har hun arbeidet som terapeut, psykologisk rådgiver og mekler. Hun har skrevet til sammen åtte fagbøker og holder foredrag og kurs i inn- og utland.
Boken er på lager 26. mars og kan bestilles
Boklansering og foredrag på Bygdøy
Spennende og interessant boklansering og foredrag med en spasertur i vårlufta på Bygdøy. Gratis entré!
Tid Lørdag 18. april kl. 1200
Sted Villa Grande, Senter for studier av
Holocaust og livssynsminoriteter,
Huk Aveny 56, Bygdøy, Sverige
|
|
Hvordan og i hvilket omfang kan mægling forbygge, at personrelaterede konflikter på en arbejdsplads optrappes og belaster det psykiske miljø og i værste fald føre til opsigelser eller dyre afskedigelsessager? Det er de spørgsmål som Nordiske Mediatoer er med til at finde svar på i et stort udviklingsprojekt.
Under overskriften ”Konfliktmægling på arbejdspladsen” har KL og KTO indledt et samarbejde med Nordiske Mediatorer om at mægle i personrelaterede konflikter i Næstved Kommune. Sigtet er medarbejder-medarbejder og medarbejder-leder konflikter, der har stået på gennem længere tid, og som skaber spændinger hos mindst én af parterne i en sådan grad, at det har indflydelse på miljøet på arbejdspladsen.
Projektet er kommet godt fra start
To af vores medlemmer, Anja Hofgaard og Mie Marcussen, er eksterne mæglere på projektet. Foreløbigt har de afsluttet fire mæglingsforløb, og to er igangværende. Målet er at nå 15-30 mæglingsforløb i projektperioden. Undervejs har der vist sig at være et behov for at udvide projektet til også at omhandle gruppemæglinger.
Modning til mægling i organisationen
Erfaringen fra projektet er, at det kræver tid og ressourcer at ”modne” en organisation til mægling. Ledere og medarbejdere skal have en fornemmelse af, at konfliktmægling spiller sammen med og ikke imod det eksisterende forhandlingssystem.
|
De skal oparbejde kompetencer til visitering og bevidsthed og viden om konflikter og konfliktmægling. Det er vigtigt, at disse tankegange og arbejdsgange slår rod dels i forvaltningen, dels på de enkelte arbejdspladser i kommunen.
Som et centralt led i ”modningsprocessen” har mæglerne afholdt informationsmøder for ledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter og HR-medarbejder i kommunen. Erfaringen viser, at det er positivt at inddrage denne trio i projektet, da tilbuddet på denne måde kan forgrene sig i organisationen.
Få mere viden om projektet
KTO og KL har nedsat et team af konsulenter fra de deltagende organisationer til at forestå en evaluering af projektet.
Der vil være mulighed for at få et større indblik i projektet på en workshop på Nordiske Mediatorers konference den 20. marts 2015. Her vil Anja Hofgaard perspektivere de opnåede erfaringer i projektet til andre sammenhænge. Vi har mailet invitationer til konferencen til jer.
|
|
Nordiske Mediatorers hjemmeside er blevet fornyet med en oversigt over aktive mæglere. Alle med interesse for mægling kan læse om mæglernes erhverv og baggrund samt de sager, de håndterer i deres daglige arbejde.
|
Hvis man ønsker at henvende dig til en af mæglerne, er der også kontaktoplysninger at hente på hjemmesiden.
Se hjemmeside
|
|
|
LIGGER DU INDE MED EN NYHED?
|
|
|
Hvis du har en artikel eller et andet materiale til vores nyhedsbrev, så hører vi gerne fra dig. Skriv til Nordiske Mediatorer på kontakt@nordiskemediatorer.com
|
Fristen for modtagelse af materiale til næste nyhedsbrev er den 31. maj.
|
|
|
|
|
|
|
