Copy

Nyhedsbrev nr. 18

HVORDAN KUNNE MAN LEVE?
HVORDAN KUNNE MAN LEDE?


Kære <<Fornavn>>

Foråret er på vej. Solen og lyset får mere kraft.

I DISPUK glæder vi os især til to ting:
Desværre har Nils Christie fra Norge meldt afbud til Jubilæumsseminaret. Han blev kørt ned på sin cykel af en lastbil i december og føler ikke, at han i en alder af 83 år er frisk nok til at tage til Kreta. Men vi har fået en fantastisk erstatning for Nils Christie, der styrker det ledelsesmæssige og organisatoriske fokus: Suzanne Aaholm, der er tidligere kommunaldirektør, tidligere direktør i KL og tidligere hospitalsdirektør. Hun har arbejdet med og praktiseret narrativ ledelse i talrige sammenhænge med fremragende resultater.

Der er god grund til at have fokus på ledelse i Danmark – og at styrke den. For det går ikke lige godt alle steder. Og man bliver nødt til at tale om problemerne – dermed kan man undgå mange af konflikterne. Som Jerome Bruner skriver, er det problemerne, der gør livet spændende og overraskende.

Ensomhed er det største problem blandt børn, fortæller en ny undersøgelse offentliggjort torsdag den 9.april. Børn er i dag mere ensomme end tidligere.
Gymnasielever sammenligner sig hele tiden med andre. De tror, at alle de andre klarer sig bedre og har styr på livet, for det eneste, man har at sammenligne sig med, er de andres ”selv-branding”: Billeder og beretninger om egne succeser. Der er langt flere unge med angst og utilstrækkelighedsfølelse.

Voksne knækker sammen pga stress. Mere end 30.000 er sygemeldte hver dag.
Venstrepolitikeren Søren Pind siger i et interview i Politiken tirsdag den 7.april, at vi må forstå Omar, der dræbte to i København. Søren Pind mener, at der mangler tro og næstekærlighed i Danmark og i den vestlige verden. Der mangler ånd og engagement i Danmark. Det hele er gået op i besparelser, økonomisk vækst og regneark.

Men der kan leves anderledes. Og der kan ledes anderledes. Vi kan lede vores eget og andres liv på andre måder. Virkelige ledere, skriver ledelsesfilosoffen Ole Fogh Kirkeby fra CBS, leder efter det, de endnu ikke har fundet – ellers ville der ikke være nogen grund til at lede.

Ledelse handler om at stille sig åben for begivenheden og at eksperimentere. Og om at turde se i øjnene, at vi ikke ved, hvad vi har gjort førend det er for sent. Både ledere og medarbejdere har brug for omsorg og opbakning. Ledere skal og kan ikke vide alt. De skal ikke svare. De skal turde spørge.
 
Vi håber at se mange af jer – både til Grundlovsseminaret den 5.juni og til vores Jubilæumsseminar på Kreta til august. Men skynd jer – tilmeldingsfristen udløber snart.
 
Kærlig hilsen
 
DISPUK
 
Share
Tweet
Forward
Copyright © 2015 DISPUK, All rights reserved.

Vores adresse er:
DISPUK
Snekkersten Stationsvej 13
3070 Snekkersten

dispuk@dispuk.dk

Hvis du ikke vil modtage vores nyhedsbrev mere, så klik her

Email Marketing Powered by Mailchimp