Copy
Nyhedsbrev fra Dome of Visions.
View this email in your browser
Forsamlingshuset på kajen
 
I april har Dome of Visions fejret et års fødselsdag på SKP med et program, der blandt andet har budt på italiensk inspireret fællesspisning, tre dages påskebesøg af en present saviour, koncertarrangementer, to dages hyldest til det skrevne ord, korsang, samtalesalon, fællessang med gruppemeditation, prisoverrækkelser, realeases, konferencer og virksomhedsseminarer.  Det mangfoldigt kuraterede program blev belønnet med et rekordstort publikum, der har mærket den helt specielle følelse af ro, som rammer, når man træder ind i domen. Den lidt skæve bygning med den særlige akustik, fornemmelsen af haven, der er fantastisk uanset årstiden, og beliggenheden tæt ved vandet har en særlig indflydelse på sindsstemningen. For mig betyder roen, at jeg øger min parathed til både at kunne give til og modtage fra det fællesskab, jeg møder i Dome of Visions.

Jeg er sikker på, at mange deler min oplevelse, og jeg fornemmer, at et  nysgerrigt publikum vil benytte de kommende måneder til at besøge domen for første, anden, tredje fjerde gang…

Forsamlingshuset ved kajen siger velkommen.
 
Tak til arrangører og optrædende for en måned med mange unikke oplevelser  - og tak til vores eget bar-crew, der har sørget for afvikling i god ro og orden!


På vegne af Dome of Visions crew
Ulrik Gerdes

DINE #DOMEOFVISIONS
Photo: @razbrazi #artform #breakdance #handstand Come see @kidguma at #midweekbrakes at #battleofthemonth the 1st of April #brasildinamarca #denmarkbrazil #cultureexchange #floorwars

KOMMENDE EVENTS:

POLITIK OG PSYKEDELISK MEDICIN
MAY 9 @ 11:30 - 21:00 | DKKR250
Kom og vær med når domen åbner dørene for et symposium, der sætter fokus på de helbredende og heuristiske potentialer, som psykedeliske stoffer har.
 
MODERJORD’S DAG
MAY 10 @ 15:00 - 17:00 | Free
Ta’din mor, datter eller søn med under armen og kom til Bæredygtig Morsdags fest i Dome of Visions, når bandet LITTLE BIRD og Storyteller Ninna Nygaard indtager domen.
 
AT VASKE BØRNEBØGER – OM POLITISK KORREKTHED OG MÆRKNING AF BØRNEBØGER
MAY 19 @ 17:00 - 19:00 | Free
Hvad har børn godt af, og hvad kan de tåle at møde i litteraturen? Den 19. maj er der børnelitteratur i domen med fokus på politisk korrekthed og børnebøger.
 
LYDMOR RELEASEPARTY
MAY 22 @ 20:00 - 23:00 | DKKR30
Kom med når Lydmor og venner indtager Dome of Visions til en fejring af hendes kommende plade.

Se resten af det spændende program på domeofvisions.dk/events/

NY BILLEDSERIE
Vinteren er forbi, og foråret er i fuld gang. Det har været en tid med reflektive timer under Københavns største paraply, mens vandet drev ned ad ruderne. 

Jonathan Grevsen har samlet op på vinteren i billeder. Se mere.
 

HIGHLIGHTS FRA DEN SENESTE TID:

Kirtan. Med vidunderlige, smukke stemmer og en ophøjet virtuositet på deres klassiske indiske instrumenter inviterede The Kirtaniyas den 16. april lytterne ind i en musik, der spredte kærlighed, stemning og lykke.
Cirkulær Økonomi. På en konference i Dome of Visions, onsdag 8. april 2015, endevendte en god håndfuld eksperter og tre folketingspolitikere cirkulær økonomi og især den del af den, som decideret drejer sig om ressourcer. Læs mere
Lille Bogdag. Den 18.-19. april husede domen Lille Bogdag, der er en uformel hyldest til alle de fantastiske bøger, der i disse år ser dagens lys på mindre, danske kvalitetsforlag.
Mathildeprisen 2015. Den 24. april uddelte Dansk Kvindesamfund Mathildeprisen. Prisen går til kvinder, mænd, organisationer eller andre, der er med til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.
A Savior is Present. Påsken i domen var stærkt præget af “A Saviour is Present”, en eksperimentel performance-installation af Christian Gade Bjerrum inddelt i tre akter: Death Ritual+Dream ceremony / Transition / Resurrection.
Kulturmødet på Mors. Kulturmødet finder sted altid og overalt i Danmark men kulminerer i Nykøbing Mors 20.-22. august 2015. Den 14. april holdt de møde i domen om problemerne og udfordringerne for dansk kunst og kultur lige nu.
Copyright © 2015 Dome of Visions, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp