Copy
Nyheder fra Efterskolen Epos
View this email in your browser
Kære modtager af Epos' nyhedsbrev
Vi nærmer os nu dagen hvor Efterskolen Epos tager imod sit første elevhold. Det er en spændende tid med mange bolde i luften. I dette nyhedsbrev kan du få et indtryk af hvad der rører sig, og hvilke muligheder du har for at være med.

Overskrifter i dette nummer:
  • Koncert på lørdag d. 6 Juni
  • Arbejdsweekend 6-7 Juni
  • Hold sommer-arbejdsferie på Epos 27. Juni - 2. Juli
  • Billeder fra Cosplay-rollespils campen
  • Luises blog fra Cosplay-rollespils campen
  • 60 elever har nu skrevet sig op
  • Brandtrappe under konstruktion
  • Mor til ny Epoet donerede symaskiner
  • Undervisere fra Østerskov Efterskole holdt workshops på Epos
  • Arbejdslørdag 25. april var velbesøgt
Koncert på lørdag d. 6 Juni
Det dygtige københavnske kor Vocalicious giver koncert på Epos på lørdag. 
Korlederen Mads Granum er bror til Epos' forstander, og er tidligere lærer på Danebod Højskole.
Tilmeld dig på facebookbegivenheden eller mød blot op.

Koncerten er gratis, hvis man deltager i arbejdsweekenden.
Ellers: Entre 50 kr. som betales i døren. Koret donerer hele overskuddet til støtte for Epos' opstartsarbejde.
Arbejdsweekend 6-7 Juni
I den kommende weekend har du mulighed for at komme forbi og sætte dit præg på Epos. Vi vil kaste os over en række fysiske arbejdsopgaver som havearbejde, malerarbejde, rengøring og flytning af møbler. Der bliver også tid til at slappe af og få en snak undervejs. Man kan deltage en eller begge dage. Kontakt os hvis du kunne tænke dig at overnatte. 

Tilmeld dig i facebookbegivenheden eller (hvis du ikke er på facebook) ved at besvare denne mail. Meld dig gerne til senest på fredag middag, så vi ved hvor meget mad vi skal lave. 
Du kan se et mere udførligt program på facebook eller nederst i denne mail.
Hold sommer-arbejdsferie på Epos 27. Juni - 2. Juli
Nyd sommeren på Epos og hjælp os med at forberede første elevholds ankomst.

VI TILBYDER:

- Mulighed for at benytte skolens faciliteter – bl.a. beachvolleybane, bålplads og brætspil.
- Hyggeaftener med selv-organiseret spil og leg.
- En dejlig blå-flag badestrand få minutter fra skolen. 


VI BEDER OM:
- Ca. 5 timers praktisk arbejde om dagen.
- 50 kr. i døgnet per person for mad.

Hvis jeres barn deltager i Fantasmos campen ugen efter kan vi godt lave en særlig aftale om, at I kan blive boende på Epos indtil campen starter for at spare den ekstra køretur herned.


I øvrigt kan man deltage så mange eller så få dage man har lyst. Læs mere på facebook eller nederst i denne mail.
 
Billeder fra Cosplay-Rollespilscampen
Vi har uploadet billeder fra vores seneste camp på Epos' hjemmeside. Se et par eksempler herunder. Flere billeder er på vej. 
Luises blog for Cosplay-campen
Luise Natasja Hansen er Cosplayer og rollespiller, og deltog som arrangør på sidste camp. Hun har skrevet denne blog om sine oplevelser:

MIN FØRSTE COSPLAY CAMP
Cosplay campen var min første fantasmos-camp. Både som deltager men også som arrangør. Til at starte med tvivlede jeg måske lidt, jeg var ikke 100% sikker på hvad det helt præcis var jeg gik ind til. Men jeg kom afsted og mødtes med de andre arrangører onsdag, for at gøre klar til campen. Jeg blev hentet af vores dejlige chauffør, og min tvivl blev hurtigt udslettet af folks imødekommenhed, og jeg følte mig hurtigt hjemme. Læs mere
60 elever har nu skrevet sig op
I sidste uge modtog vi indskrivning nr. 60 til Epos' første skoleår. Det er en milepæl, fordi vi i vinters ansatte lærere ud fra en forventning om, at vi ville nå de 60 elever inden den 9 August. Indskrivningerne fortsætter i et støt tempo, så det er ikke usandsynligt at vi får fuldt hus - dvs. 70 elever - allerede til vores første årgang. Det er gået over al forventning, og i vores oprindelige budgetter havde vi regnet med at starte ud med blot 40 elever.
Brandtrappe under konstruktion
Håndværkerne er nu gået i gang med at lave en ny forbedret flugtvej, hvilket betyder, at vi bliver i stand til at benytte hele skolens gamle fløj til beboelse.
Mor til ny Epoet donerede symaskiner
Mette Harboe - mor til Chris, der skal gå på Epos til August - har skænket os nogle gode gaver til vores syværksted, bl.a.:  Et stk. broderimaskine til de avancerede kostumedesignere, håndsyningsmaskine til læder, deluxe bøger om sydetaljer i historiske dragter og andet godt. Vi er meget begejstrede for gaverne, og glæder os til at bringe dem i spil!
Undervisere fra Østerskov Efterskole holdt workshops på Epos
Under vores sidste personaleweekend fik vi besøg fra vores søster-skole Østerskov Efterskole. Mads Lunau (forstander) Jakob Bavnshøj (viceforstander) og Morten Brøsted (matematiklærer) holdt workshops for Epos’ medarbejdere og delte erfaringer om pædagogik og design af læringsforløb. Østerskov Efterskole har arbejdet med at udvikle læringsrollespil i 10 år, og det er meget værdifuldt for os at kunne trække på deres solide erfaringer. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med vores gode kollegaer fra Hobro.
Fra venstre: Mads Lunau (forstander på Østerskov Efterskole), Rasmus Overgaard (lærer på Efterskolen Epos), Mia Lilliendahl (lærer og kommuikationsmedarbejder på Efterskolen Epos). I en pause mellem workshops på personaleweekenden.
Arbejdslørdag 25. april var velbesøgt
Den 25. april holdt vi arbejdslørdag på Epos, og omkring 30 voksne og børn mødte op for at give en hånd. Vi malede, flyttede møbler, kørte på lossepladsen, gjorde rent, sorterede og ryddede op. Vi tog også hul på det store arbejde med at fjerne den gamle plastikmaling fra køkkenkælderen, som har forhindret murværket i at ånde ordentligt. Siden arbejdsdagen har bl.a. Gunnar Jensen og Frede Jensen fulgt op på den opgave, så køkkenkælderen nu er ved at være i orden. Tak til alle for en god indsats!
Se billeder herunder.
Tak for din interesse i Efterskolen Epos!

Bedste hilsener,
Mathias Granum, forstander
Program for arbejdsweekend 6-7 Juni

LØRDAG
10-12.30: Første arbejds-stræk, med mulighed for en kop the eller kaffe undervejs.
12.30-13.30: Frokost – udendørs om muligt.
13.30-16.30: Andet arbejds-stræk med kaffe og kage undervejs. 
17-20: Vi går hver til sit. Hvis du kommer langvejs fra inviterer vi dog på aftensmad i forstanderboligen (skolens spisesalen er optaget af gæster denne aften)
20: Koncert i teatersalen med koret Vocalicious. Gratis entre hvis man har deltaget i arbejdsweekenden. Vi sidder ved cafeborde, og det er muligt at købe kaffe/the, kage eller et glas vin. 

SØNDAG
10-12.30: Første arbejds-stræk, med mulighed for en kop the eller kaffe undervejs.
12.30-13.30: Frokost – udendørs om muligt.
13.30-16.30: Andet arbejds-stræk med kaffe og kage undervejs. 

I løbet af dagen kan man blandt andet melde sig på følgende arbejdsopgaver:

- Havearbejde
- Flytte møbler
- Køre på lossepladsen med skrald
- Male
- Gøre rent i køkken og i køkkenkælder
- Afkalke toiletter
- Hjælpe til med kaffe og kage samt andre køkkentjanser.

Tag gerne familien med - vi har masser af plads for børn at boltre sig på, og hvis man trænger til en pause er den smukke blå-flag badestrand ikke mange minutter væk. 

Tilmeld dig på facebook eller ved at besvare denne mail. Skriv i hvilket tidstrum du deltager, og om du ønsker at spise med lørdag aften i forstanderboligen. Skriv også hvis du har forstand på et håndværk, eller hvis du foretrækker en bestemt type opgaver.
Invitation til sommer-arbejdsferie på Epos 27. Juni - 2. Juli
En uge hvor du kan sætte dit præg på Efterskolen Epos, og hjælpe os med at gøre skolen klar til tage imod sit første elevhold.


HVAD TILBYDER VI?
- Mulighed for gratis overnatning på skolen. 
- Tid til at nyde skoven og den gode blå-flag badestrand få minutter fra skolen.
- Mulighed for at benytte skolens faciliteter – b.a. beachvolleybane, bålplads, brætspil, nerf guns, evt. havkajakker (hvis en kompetent instruktør kan tage ansvar for det) med mere. 
- Hyggeaftener med selv-organiseret spil og leg. 
- Deltag så mange eller så få dage du har lyst.
- Børnefamilier er også velkomne, og vi har god plads som børn kan boltre sig på. 

HVAD BEDER VI OM?
- Ca. 5 timers praktisk arbejde om dagen.
- 50 kr. i døgnet per person for mad.

HVILKE TYPER OPGAVER KAN MAN UDFØRE?
- Malerarbejde
- Indretning
- Indkøb af møbler, kostumer og rekvisitter i genbrugsbutikker
- Rengøring
- Oprydning og køreture til lossepladsen
- Ombygning, opsætning af gipsvæg, tømrerarbejde. 
- Havearbejde
- med mere

TURIST ATTRAKTIONER
Hvis du har taget turen til Als langvejs fra, har du mulighed for at benytte lejligheden til at opleve en af egnens store turistattraktioner: Kampen om Als, som er en spektakulær gengivelse af det afsluttende slag i 1864 krigen. Det sker 27-28 Juni. http://www.kampenomals.dk/velkommen

TILMELDING
Hvis du kunne tænke dig at deltage i arbejdsugen - eller en del af den – så tilmeld dig på facebook eller besvar denne mail. Skriv: 1) Hvilke dage du planlægger at deltage, 2) Ønsker du at overnatte, 3) Er der særlige typer opgaver du foretrækker, og har du særlige evner du gerne vil stille til rådighed? (Handyman? Kok? Arrangør af hygge-aktiviteter?), 4) Skriv gerne en sætning eller to om, hvem du er.


Hvis dit barn deltager i Fantasmos campen ugen efter kan vi godt lave en særlig aftale om, at I kan blive boende på Epos indtil campen starter for at spare den ekstra køretur herned.
Copyright © 2015 Efterskolen Epos, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp