|
|
|
|
|
DSOG Nyhedsbrev
Juni 2015
|
|
Kære DSOG medlem,
Velkommen til den nye udgave af DSOG's Nyhedsbrev.
I forbindelse med afviklingen af DSOG Bladet var det Bestyrelsen magtpåliggende, at det trykte blads normale indhold fandt vej til medlemmerne i et nyt digitalt format.
Derfor vil vores almindelige Nyhedsbrev fremover være platformen for disse faste indlæg, som f.eks. klummer og rejsebeskrivelser. Nyhedsbrevet vil blive udsendt 6 gange årligt til dem, som har tilmeldt sig Nyhedsbrevet pr. e-mail, men kan også læses direkte på hjemmesiden. Desværre tillader databeskyttelsesloven ikke, at vi får direkte adgang til medlemmernes e-mail adresse fra Lægeforeningens register, hvorfor hvert enkelt medlem må tilmelde sig individuelt, hvilket knap 500 medlemmer i skrivende stund har gjort.
Herunder finder I en oversigt over Nyhedsbrevets indhold med direkte links til den pågældende sektion, hvis man ikke ønsker at læse Nyhedsbrevet fra A-Z.
I er velkomne til at komme med konstruktiv kritik og forslag til forbedringer.
God sommer!
Søren Lunde
Webredaktør, Afdelingslæge
Nyhedsbrevets indhold
|
|
Formandens klumme
Høj faglig kvalitet og dygtige gynækologer og obstetrikere kommer ikke af sig selv - derfor er fokus på uddannelse og efteruddannelse noget af det, der fylder allermest i DSOG. Der er så mange facetter lige fra selve uddannelsesprogrammet med kurser, til inspektor-ordning via Sundhedsstyrelsen, hvor vi har mulighed for direkte at byde ind og have indflydelse, og i høj grad gør det.
Når der så er udefra kommende omstændigheder, med eksempelvis politiske beslutninger om lukning af uddannelses-afdelinger, der fjerner en brik i puslespillet, så melder afmagten sig - specielt hos de direkte involverede. Det er dér, vi har mulighed for at rykke lidt tættere sammen i selskabet og f.eks. udsende en presse-meddelelse eller ringe lidt rundt i netværket for at forsøge at afværge forringelser. Vi må og kan ikke tage alle de gode uddannelsesordninger, som hårdtarbejdende kolleger i tidens løb har fået indført, for givet. Det kræver en fælles indsats at fastholde og udvikle, og derfor er det også utrolig positivt med den stadig store opbakning der er, når bestyrelsen henvender sig med konkrete faglige spørgsmål, ønske om hjælp og indstillinger til diverse tillidsposter og arbejdsgrupper.
Der er heldigvis også fortsat på de fleste afdelinger overskud til at prioritere uddannelse og efteruddannelse samt den faglige kvalitet bl.a. i form af støtte til at medlemmer kan komme med til vores møder. I år havde vi rekordstor tilslutning til Forårsmødet – Der var 224 deltagende – og selv om den helt igennem fantastiske revy må tage æren for noget af dette – tror jeg bestemt også professorerne og ph.d.-afhandlingerne tiltrak mange.
Ved Generalforsamlingen blev nye medlemmer både til bestyrelsen og under-udvalg valgt ind – og de nye sammensætninger kan ses på hjemmesiden. Den nye bestyrelse er allerede godt i gang med arbejdet og forbereder sig bl.a. til FIGO verdenskongressen til oktober. Som noget nyt tager hele bestyrelsen afsted, bakket op af Generalforsamlingen. Vi glæder os både til det input det kan give i forhold til det interne samarbejde i bestyrelsen samt de internationale input. Vi har stort fokus på de internationale samarbejder både i NFOG, EBCOG og FIGO og deltager fra dansk side ofte med kvalificerede faglige anbefalinger, og har dertil også, som fortalt ved forårsmødet, valgt at markere vores privilegerede stilling globalt set med en donation til et undervisningsprogram under FIGO i 3. verdens lande.
Vores nordiske samarbejde er jo i høj grad præget af arbejdet med tidsskriftet ACTA (eller AOGS, som det jo egentlig hedder nu) – der leveres løbende en stor indsats fra de danske editorer og her har Anja Pindborg netop valgt at stoppe fordi hun har fået det meget flotte hverv som redaktør på Ugeskrift for Læger – tak og tillykke Anja. Som ny dansk associate editor byder vi velkommen til Kirsten Tryde Macklon. ACTA har for øvrigt også netop offentliggjort den nye fortsat stigende impact factor som er 2,426. Imponerende.
Den nye Specialeplan fra Sundhedsstyrelsen er kommet 1. juni og lige nu er mange af jer sikkert i gang med de regionale kommentarer og senere de lokale ansøgninger til højt specialiserede- og regions-funktioner. Dem er der ikke helt så mange af som tidligere – specielt i obstetrikken er flere ting kommet på hovedfunktionsniveau, hvilket bliver til stor gavn for de fødende.
Jeg ser frem til et godt år med indtil videre spændende ting på programmet i form af: FIGO-kongres – efterårsmøde med tema om abort og sundhedsøkonomi – temamøde med jordemoderforeningen om sectio og så alle de andre emner, der nok skal komme undervejs.
God sommer til alle!
Karen Reinhold Wøjdemann
Formand DSOG, Overlæge, PhD
|
|
FYGO Formandens klumme
På trods af alt for få solskinstimer og varmegrader viser kalenderen juni måned, og sommerferien står for døren. Det har været et travlt forår for FYGO’s nye bestyrelse, hvor flere medlemmer - herunder undertegnede - skulle finde sig tilrette på nye poster. De tre medlemmer, som forlod FYGO’s bestyrelse ved årets generalforsamling i marts, var utrolig kompetente kollegaer, som har lagt et kæmpe arbejde i FYGO-regi. Vi i den nye bestyrelse vil gøre vores bedste for at fortsætte arbejdet, så vi også fremover har en videreuddannelse, vi kan være stolte af.
For vi hár en god speciallægeuddannelse i Danmark, hvilket blev understreget på NFOG Educational Committe Course i maj, hvor Martin Grønnebæk-Tolsgaard og Jeannett Strandbygaard, begge yngre læger, demonstrerede de nyeste tiltag indenfor kirurgisk oplæring i Danmark. Men vi kan stadig blive endnu bedre, og samarbejdet med vores nordiske og europæiske kollegaer er meget givende i forhold til at tænke uddannelse på nye måder og lære af andres erfaringer.
I juni måned sendte FYGO og DSOG tre uddannelseslæger på udveksling med ENTOG (The European Network of Trainees in Obstetrics and Gynaecology) til Holland. FYGO fik mange gode ansøgninger, og vi er glade for interessen for udveksling blandt vores medlemmer. I kan læse mere om de udsendtes oplevelser i deres rejsebeskrivelse her i nyhedsbrevet. På ENTOG’s generalforsamling i forbindelse med udvekslingen, blev Anna Aabakke valgt som ny formand for ENTOG - FYGO ønsker stort tillykke.
Som tidligere annonceret lancerer FYGO snarest en undersøgelse af introlægernes kompetencer ved afslutningen af deres 1-årige ansættelse. Som bekendt medfører 5-års reglen, at ansøgerne til hoveduddannelsesstillingerne i gennemsnit er yngre og har mindre klinisk erfaring end tidligere. Derfor er det nu endnu mere vigtigt, at alle introlæger opnår de basale kompetencer under introduktionsstillingen. Formålet med undersøgelsen er at kunne målrette vores indsats overfor medlemmernes uddannelsesvilkår bedst muligt fremover.
Alle uddannelseslæger i gynækologi og obstetrik har siden 1. november 2014 hørt under den elektroniske udgave af logbogen logbog.net, som de fleste nok kender fra AP-lægerne. De har udgivet en ny app, så man kan tilgå sin logbog mere fleksibelt, eksempelvis på vagt, og derved nemt kan gemme billeder, registrere indgreb og cases. I er meget velkomne til at kontakte os, hvis I har problemer eller forslag til forbedringer i forbindelse med brugen af app’en, da vi har mulighed for at tage kontakt til projektgruppen under lægelig videreuddannelse, som står for app’en. .
Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer.
På vegne af FYGO’s bestyrelse
Camilla Mandrup
FYGO Formand, Reservelæge, ph.d. studerende
|
|
Dansk præsident for ENTOG
Mange tak til FYGO for deres lykønskninger med udnævnelsen til præsident for ENTOG (The European Network of Trainees in Obstetrics and Gynaecology).
Danmark har siden ENTOG's grundlæggelse i 1997 haft flere danske medlemmer og vi er fortsat stærkt repræsenteret med to danske bestyrelsesmedlemmer, hvilket er flot. Jeg ser frem til at samarbejde med den nye bestyrelse, som udover undertegnede og Laurids Bune fra Danmark omfatter medlemmer fra Slovakiet, Slovenien og Polen.
The European Board and College of Obstetrics and Gynaecology (EBCOG) har mange interessante initiativer til at styrke uddannelsen i Gyn/Obs i Europa og jeg finder det yderst vigtigt at de Europæiske yngre gynækologer er repræsenteret i dette arbejde. Jeg håber som formand for ENTOG's bestyrelse, at gøre dette på bedste vis. Desuden håber jeg, at ENTOG kan blive mere synlig i løbet af de næste år. Vores nye hjemmeside er på trapperne og desuden kan vi følges på facebook, hvor vi opfordrer alle til at tilmelde sig gruppen.
Anna Aabakke
Præsident, ENTOG
|
|
Beretning fra ENTOG Exchange 2015
European Network of Trainees in Obstetrics and Gynaecology (ENTOG) afholdt i år d. 8.-12. juni udveksling for 25. gang. Holland var værtsland med 49 deltagere fra 21 lande, og fra Danmark var vi tre prækursister, der deltog med støtte fra FYGO og DSOG: Selma Kløve Kranich (Herlev Hospital), Malene Skorstengaard (Bispebjerg Hospital) og Anne Ersbøll (Rigshospitalet).
Vores hollandske værter havde bygget et godt og velplanlagt program op. De første tre dage var vi hver især placeret på universitetshospitaler i hhv. Utrecht, Leiden og Groningen sammen med 4-5 andre deltagere. Dagene var lange, men godt tilrettelagte og gik med undervisning i hollandsk gynækologi og obstetrik, speciallægeuddannelsen i Holland, deltagelse i klinikken, besøg hos hjemmefødselsjordemødre og sociale aftenarrangementer. Desværre fik ingen af os mulighed for at deltage i en hjemmefødsel.
Den fjerde dag mødtes alle deltagere i Utrecht, hvor der var et fælles program med foredrag og workshops med simulations- og teamtræning samt ”den svære kommunikation”. Det var grænseoverskridende men også ret sjovt at træne eklampsi-scenarier på engelsk med tyrkiske, finske, spanske, slovakiske og hollandske kolleger! Dagen sluttede med middag og fest for alle deltagere og arrangører, inden der var møde med EBCOG og generalforsamling den sidste dag. Anna Aabakke (Herlev Hospital) blev her valgt til ny præsident for ENTOG.
 
Simulations- og teamtræning
Uddannelse og arbejdsforhold i Holland
Medicinstudiet i Holland tager seks år, opdelt i en bachelorgrad og en kandidatgrad. Efter studiet kan man tage vikariater indenfor de specialer, man er interesseret i, men der findes ikke en decideret introduktionsstilling, som vi har det i Danmark. Hvis man ønsker speciallægeuddannelsen, er det en forudsætning, at man indstilles af afdelingen til at kunne ansøge. Speciallægeuddannelsen tager seks år, og man ansættes af staten med tilknytning til ét af universitetshospitalerne. De første to år uddannes man på et mindre regionalt hospital; de næste to år er man på det pågældende universitetshospital, det femte år enten på regionalt eller universitetshospital og det sjette år kan man søge frit i hele Holland efter interesse og ønske om subspecialisering. Lønnen, der er betalt af staten, følger lægen, og kan også tages med til udlandet, hvis blot uddannelsesprogrammet kan godkendes. Vi mødte bla. en hollandsk kursist, der havde planlagt ni måneders ophold i Sydafrika, og en anden, der allerede havde været seks måneder i Sverige på et kombineret forsknings- og uddannelsesophold, som en del af deres respektive hoveduddannelsesforløb.
Der er stort fokus og bruges mange ressourcer på uddannelse. De syv lægeroller (benævnes CanMEDS) er dybt integreret i speciallægeuddannelse, og der skal udfyldes en meget detaljeret elektronisk logbog med kompetencer indenfor alle lægeroller. Alle yngre læger skal bla. bestå et simulationstræningsprogram i den første del af uddannelsen, før de får lov at operere/lave deloperationer i det kliniske arbejde. De yngre læger vælger selv en mentor, som er en speciallæge, og denne mentor er en slags vejleder for dem alle seks år i uddannelsen.
En arbejdsuge for en yngre læge er 48 timer, og dertil kommer der ofte overarbejde, da der skal laves meget administrativt arbejde, som det er svært at nå i den kliniske arbejdsdag. De fleste yngre læger med børn arbejder på nedsat tid (80%), hvilket for praktiske formål betyder en ugentlig fridag og selvfølgelig forlængelse af hoveduddannelsesforløbet. Dette er udbredt og fuldt accepteret. Barselsorlov er 16 uger for mødre og kun to dage for fædre.
Svangreforhold
En væsentlig forskel mellem Danmark og Holland er andelen af gravide, der får foretaget 1. trimesterskanninger. Idet det i Holland koster omkring 1000 kr. for den gravide, er der i flere områder kun omkring 20%, der får foretaget skanningen. Misdannelsesskanningen bliver foretaget nogenlunde på samme tid som i Danmark, og denne er gratis. Der er fri abort frem til uge 24. Holdningen til afbrydelse af graviditeten pga. f.eks. Downs Syndrom samt misdannelser er en anden end i Danmark, og meget færre vælger at afbryde graviditeten. Vi fik forklaret, at dette skulle medvirke til en lidt højere perinatal mortalitet i Holland.
Fødsler
![]() Der er ca. 185.000 fødsler om året i Holland. Den største forskel mellem landene er selvfølgelig andelen af hjemmefødsler, som i Holland er omkring 20%. I Holland bliver de gravide kvinder visiteret til én af tre grupper:
- First line: Består af fuldstændig ukomplicerede graviditeter med spontant igangsættende veer. Fødslen varetages af first-line jordemoder (som ikke er oplært i CTG-tolkning) og kan enten foregå i hjemmet, på fødeklinikker eller på hospitalet uden at en læge bliver involveret.
- Second line: Kvinder, der f.eks skal sættes i gang, have Syntocinon-drop under fødslen eller har mindre komplikationer i graviditeten. Disse kvinder føder på hospitalerne, og fødslen varetages enten af en jordemoder med efteruddannelse i CTG-tolkning eller af en uddannelseslæge.
- Third line: Kvinder med mere alvorlige komplikationer som f.eks. præeklampsi, hypertension eller diabetes. Hele fødslen varetages af en uddannelseslæge.
Uddannelseslægerne udfører med andre ord meget af det arbejde, som i Danmark varetages af jordemødre.
Igangsættelser i Holland foregår i øvrigt primært med Foley-kateter og kun sjældent med prostaglandin-præparater.
Barselsomsorg
Alle ukomplicerede fødsler er ambulante og der findes ikke noget, der svarer til de danske barselshoteller. Til gengæld er der en meget veludbygget ”Kraamzorg”-ordning. Disse kraamzorge er kvinder ![]() med en kort videregående uddannelse inden for barselsomsorg såsom amning, spædbørnspleje etc. Når den nybagte mor er kommet hjem, kommer kraamzorg’en i hjemmet hver dag de første otte dage efter fødslen i 3-8 timer dagligt. De hjælper med at passe den lille, vaske tøj, gå tur med barnet så moren kan sove og ordner andre huslige gøremål. Familiens udgifter til dette er 4€ pr. time; resten dækkes af forsikringen. Ordningen gælder både første- og flergangsmødre. Vores umiddelbare reaktion, da vi hørte om denne ordning var noget i retning af ”vi ville sørme ikke have lyst til at have en fremmed til at opholde sig i vores hjem så mange timer, lige efter vi har født”. Vi var dog alle på hjemmebesøg med en jordemoder efter fødslen (sv.t. når sundhedsplejersken tager på hjemmebesøg i Danmark i ugen efter fødslen), og der var ingen tvivl om, at ordningen fungerede, og de hollandske kvinder var glade for den hjælp, de fik.
Det har været enormt lærerigt, inspirerende og sjovt at deltage i ENTOG Exchange, og vi opfordrer på det varmeste alle FYGO-medlemmer til at søge om deltagelse i 2016, hvor udvekslingen foregår i Istanbul, Tyrkiet. Der var deltagere på alle uddannelsestrin ¾ fra nye introlæger til læger, der var få måneder fra at være færdiguddannede speciallægelæger, og vi tør godt love at alle fik et stort udbytte.
![]() Tak til FYGO og DSOG for støtte.
Selma Kløve Kranich
Malene Skorstengaard
Anne Ersbøll
|
|
|
|
Efterårsmødet 2015
Hvad har Øjvind Lidegaard, Karen Thisted samt en Østrigsk gynækolog med eget museum til fælles?!
- De kan alle høres til DSOGs Efterårsmøde den 13.-14. november 2015 i København.
Her vil vi diskutere abort i et større perspektiv fra fakta, statistikker, til kvindens rettigheder og arbejdsforholdene i USA for ”abortlæger”. Hvad koster aborterne samfundet? Og hvem sætter egentlig ”pris på sundhedsvæsenet”? - Politikerne, DJØF’erne eller lægerne?
Kom og hør mere og deltag i debatten samt den gode fest.
Efteruddannelsesudvalget
|
|
Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger har etableret Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis, som har til formål at fremme den faglige udvikling inden for speciallægepraksis.
Fonden fremmer den faglige udvikling inden for speciallægepraksis ved at yde tilskud til:
Speciallægers efteruddannelse
Kvalitetsprojekter
Forskningsprojekter
Andre projekter inden for fondens formål
Fondens bestyrelse består af seks medlemmer - tre udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og tre udpeget af Foreningen af Speciallæger. Såvel Regionernes Lønnings- og Takstnævn som Foreningen af Speciallæger har udpeget en ansvarlig sekretær for fondsbestyrelsen. Fondens daglige sekretariat varetages i fællesskab af Regionernes Lønnings- og Takstnævns sekretariat og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgning om midler fra fonden
Tilskud til speciallægers efteruddannelse
Praktiserende speciallæger, der har overenskomst på praksisområdet, har ret til tilskud til deltagelse i efteruddannelse i syv dage årligt. Retten til tilskud opnås gennem deltagelse i efteruddannelse, som på forhånd er optaget på en liste over efteruddannelsesaktiviteter, der er godkendt af fondens bestyrelse efter indstilling fra Foreningen af Speciallæger.
Vejledning om ansøgning og ansøgningsskema om tilskud til efteruddannelse findes på Lægeforeningens hjemmeside:
Lægeforeningens hjemmeside - www.laeger.dk
Støtte til forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter
Fonden yder efter ansøgning tilskud til forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter, der er forankret i den faglige praksis i speciallægepraksis.
Fondsmidlerne bevilliges primært til praktiserende speciallæger, men andre faggrupper kan komme i betragtning, hvis genstandsfeltet er relateret til speciallægepraksis og dermed falder inden for fondens formål.
Ansøgning kan fremsendes to gange om året - frister i 2014 er mandag den 14. april klokken 12.00 og tirsdag den 14. oktober 2014 klokken 12.00.
Læs mere her
|
|
Kalenderens 5 næste emner
2nd Nordic Congress on Obesity in Gynaecology and Obstetrics
- Aug 27 - Aug 29
- Middelfart
5th International Symposium on Critical Bleeding (ISCB 2015).
ESSIC Annual Meeting
NESA Days
Gynækologisk guidelinemøde
- Sep 18 - Sep 19
- Hindsgavl
|
|
|
|
Increase in AOGS impact factor
It gives me an immense pleasure to inform you the impact factor (IF) of AOGS has increased from 2.005 to 2.426!
We have made it to the top-20 in the OBGYN category and our ranking has improved from 31st among 78 to 20th among 79 journals in our specialty. Congratulations, this is a fantastic achievement and I am very aware of the fact that this all is due to your hard work. So, thank you very much indeed for all your valuable time and expertise.
We will continue to improve our journal in respect to its scientific quality, impact, popularity and visibility as well as the services to our authors.
Ganesh Acharya, MD, PhD, FRCOG
Chief Editor, Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica
|
|
Pressemeddelelse vedr. HPV-vaccinen
HPV-vaccinen forebygger udvikling af celleforandringer i livmoderhalsen og kønslæber samt i endetarmen. Celleforandringerne kan udvikle sig til kræft, og vaccinen forebygger således et stort antal kræfttilfælde. Herudover nedsætter vaccinen antallet af forstadier til kræft meget betydeligt. Inden vaccinen kom på markedet, er den testet i et meget stort antal personer, og både virkninger og bivirkninger er velbeskrevne.
HPV-vaccinens mulige bivirkninger har jævnligt været debatteret, siden den blev indført i det danske børnevaccinationsprogram. Det er DSOGs holdning, at HPV-vaccinen, ligesom al anden medicin, skal følges nøje, og mulige bivirkninger skal naturligvis indrapporteres og undersøges. Der er flere myndigheder herunder Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og det amerikanske Food and Drug Administration (FDA), som samler og overvåger indrapporterede bivirkninger. Sundhedsstyrelsen og det europæiske lægemiddelagentur (EMA) følger også uønskede virkninger af HPV-vaccinen tæt. Der er også uafhængige videnskabelige undersøgelser, som har undersøgt mulige langsigtede bivirkninger til vaccinen uden at finde nogle.
Myndigheder, DSOG og udenlandske søsterorganisationer til DSOG vurderer fortsat, at HPV-vaccinen virker, og at der er langt flere fordele end ulemper ved vaccinen.
Det hævdes, at POTS kan være en mulig bivirkning ved HPV-vaccinen. Der har været forsket og forskes stadig for at belyse denne mulighed. EMA mener uændret, at en eventuel sammenhæng ikke kan hverken be- eller afkræftes på nuværende tidspunkt. DSOG mener naturligvis, at alle kvinder med POTS-lignende symptomer og andre mulige HPV-vaccine relaterede bivirkninger skal tages alvorligt uagtet, at der ikke er bevis for, at det er vaccinen, der er skyld i kvindernes symptomer. Der skal stadig forskes i HPV-vaccinens virkninger og mulige bivirkninger, så vi kan blive klogere og gøre det bedst muligt.
DSOGs holdning til HPV-vaccinen er uændret, at vi anbefaler vaccination. De indrapporterede bivirkninger er meget få (d. 31-12-2014 var der i alt 1228 indberetninger, heraf 322 alvorlige) i forhold til, hvor mange (mere end 1.5. mio. vaccinationer) der er vaccineret. På verdensplan er der givet mindst 175 mio. doser.
HPV-vaccinen kan næsten udrydde livmoderhalskræft, når den kombineres med screening og vaccinen nedsætter antallet af kræfttilfælde i endetarm og kønslæber betydeligt. Livmoderhalskræft rammer ca. 375 danske kvinder årligt, hvoraf ca. 100 dør. Halvdelen af dem er under 45 år.
På vegne af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.
Karen Reinhold Wøjdemann
Formand DSOG, Overlæge, PhD
Thomas Larsen
Næstformand DSOG, Ledende overlæge, MPA
Ole Mogensen
Overlæge, Professor, Dr.med.
|
|
|
|
|
|
|
|
