Copy
Vis denne e-mail i din browser

Overspringshandlinger!

Du kender det sikkert… Du har en opgave foran dig, som du simpelthen ikke kan komme i gang med. Du kredser om den. Eller forsøger at fortrænge den. Du gør alt, hvad du kan, for ikke at tage fat på den. Det er emnet for denne e-mail.
 
Men lad mig komme med en tilståelse: Jeg har kredset om at skrive det her nyhedsbrev i over et døgn. Ikke at jeg har lavet overspringshandlinger konstant i 24 timer. Langt fra! Men jeg er pinligt bevidst om, at mindst 2-3 af de ting, jeg har lavet i mellemtiden, falder i kategorien ”overspringshandlinger”.
 
Men til forskel fra tidligere, lader jeg ikke længere overspringshandlinger styre mit liv. Dels fordi jeg nu om dage kender mekanismerne bag overspringshandlinger. Dels fordi jeg i min værktøjskasse har en lang række effektive teknikker til at komme i gang med opgaven.
 
Men nu skal det jo ikke (kun) handle om mine navlepillerier. I stedet skal det handle om dig og hvad du kan gøre for at nedbringe antallet af overspringshandlinger.
 

Trin 1: Hvordan står det til med overspringshandlinger for dig?

Så lad mig dreje spotlyset 180 grader og spørge dig:
  • I hvor høj grad er dit liv præget af overspringshandlinger?
  • Er du opmærksom på, hvorfor og hvornår du har tendens til at lave overspringshandlinger?
  • Ved du, hvilke overspringshandlinger, du normalt kaster dig over?
Tag meget gerne lidt tid lige nu og skriv nogle hurtige svar ned til disse spørgsmål.

For første trin i at lave en forandring er at blive klar over, hvordan landet ligger og hvordan du fungerer. Typisk laver du overspringshandlinger, hvis du står over for en opgave, der enten er svær, kedelig, uoverskuelig, tidskrævende, uklar eller koncentrationskrævende.
 
Jo bedre, du kender dig selv, jo bedre kan du lave effektive strategier for at minimere antallet af overspringshandlinger.
 

Trin 2: Læg en plan

Når du er blevet klogere på, hvornår og hvorfor du laver overspringshandlinger, så er du klar til at lægge en plan for, hvordan du kan angribe de pågældende typer opgaver.
 
Hvis du fx typisk laver overspringshandlinger, når du skal i gang med koncentrationskrævende opgaver, så kan du fx prøve at rydde formiddagen i din kalender, booke tiden til dig selv, lukke ned for ALT, og så sætte dig og arbejde på opgaven fra morgenstunden.
 
Hvis du har svært ved at komme i gang med store opgaver, så bryd opgaven ned i delopgaver. Hvis den stadig er uoverkommelig eller uoverskuelig, så bryd den ned i endnu mindre bidder. Split den i atomer. Især er det en god idé at sørge for at de allerførste delopgaver er bittesmå. For når først du er i gang, så vil du normalt godt kunne holde gejsten.
 
Hvis du typisk laver overspringshandlinger om eftermiddagen, så skyldes det måske at du ikke har holdt nok pauser i løbet af dagen. Prøv at holde en pause. Gå gerne udenfor og træk lidt frisk luft. Bevæg dig. Kom væk fra computeren og telefonen. Få klaret hovedet. Du kan evt. også eksperimentere med at holde flere pauser i løbet af dagen fremover og se, om det mindsker trangen til at kaste dig over overspringshandlinger.
 
Hvis opgaven er uoverskuelig, fordi du gerne vil gøre det perfekt, så drop perfektionismen for en kort stund. Lav et hurtigt udkast, en disposition, en hurtig skitse, et mind-map, en brainstorm, et draft. Med andre ord: Få noget hurtigt og relativt uforpligtende ned på papiret (og ja, det er en rigtig god idé at bruge papir, fordi det tit virker mindre forpligtende end at skrive noget ned i et program på en computer).
 
Der findes masser af andre teknikker, men ovenstående eksempler skulle gerne have givet dig inspiration til, hvordan du selv kan tage fat på dine overspringshandlinger.
 

Trin 3: Øv dig

Det sidste trin er at øve dig. Det kan du gøre på (mindst) to forskellige måder.
 
1. metode: Det er oplagt at øve dig, hvis du ved, at du står over for en opgave, som du vil være tilbøjelig til at undvige. Eller hvis du allerede har en opgave på din to do-liste, som du har udskudt gang på gang. Beslut dig så for en strategi (jf. trin 2 ovenfor), og angrib så opgaven ud fra strategien.
 
2. metode: Denne metode går ud på at iagttage dig selv og lægge mærke til, om du er i gang med at lave overspringshandlinger. Så snart du fanger dig selv i en overspringshandling, så skal du stoppe op. Træk vejret. Gå evt. væk fra din computer og din mobil. Og overvej så, hvad det er for en opgave, du i denne situation forsøger at undgå. Så snart du har identificeret opgaven, kan du tage metode #1 i anvendelse.
 
 
Afsluttende bemærkninger
Overspringshandlinger er et stort emne, og der findes desværre ingen magiske tricks, der én gang for alle kan eliminere dem. At nedbringe antallet af overspringshandlinger kræver for de fleste et langt, sejt træk. Men det er arbejdet værd, for det kan frigøre en masse tid og energi, som du så kan bruge til andre ting.
 
Og lige så svære, overspringshandlinger kan være at overvinde, lige så nemme er de nogle gange at tage fat på. Det behøver ikke altid være vanskeligt. Nogle gange er indsigten (og en strategi) alt, hvad du behøver.
 
Det var fx hvad Liselotte oplevede, da jeg for nylig hjalp hende. Med hendes egne ord:
I forbindelse med jobsøgning var jeg gået i stå med opdatering af mit CV. I løbet af en kort session sammen med Kim, fik jeg ikke bare adresseret det sted i mit CV der "drillede", men jeg fik også fornyet energi og gå-på-mod i forhold til at få styr på mit CV. Kim kunne i løbet af kort tid identificere de pain-points jeg sloges med og fik hjulpet mig til selv at få øje på disse. Vi fik sammen fundet en god løsning, der virkede for mig.
 
Så gør dig selv den tjeneste at afprøve ovenstående 3 trin, så du kan begynde at få skovlen under nogle af dine overspringshandlinger.
 
Og hvis du gerne vil høre mere om overspringshandlinger, så hop med mit webinar om overspringshandlinger (se datoer nedenfor). Her gennemgår jeg bl.a.:
  • Definitionen på en overspringshandling
  • 5 typiske misforståelser om overspringshandlinger
  • 8 typiske årsager til, at du udskyder opgaver
  • Plus du får endnu flere lettilgængelige og velafprøvede teknikker til at få bugt med overspringshandlinger.
 
P.S.: Lad nu være med at overskyde at tilmelde dig fordi du synes det er svært eller uoverskueligt at tage en time ud af kalenderen for at deltage i webinaret. Hvis du får elimineret bare én overspringshandling, så har du sandsynligvis allerede sparet den time igen.
 
 

Nye datoer for webinars

Mit webinar om effektive mailvaner var en stor succes, og jeg har allerede fået forespørgsler på, om jeg holder det igen. Så ja, det gør jeg da!
 
Desuden er jeg stolt over at annoncere et nyt webinar om overspringshandlinger. Her går jeg mere i dybden med mekanismerne bag overspringshandlinger og giver dig en lang række teknikker til at få overvundet dine overspringshandlinger. Ganske gratis.
 
Webinar om effektive mailvaner  Læs mere og tilmeld dig eller klik på en dato for at gå direkte til tilmelding.
 
Webinar om overspringshandlinger

Læs mere og tilmeld dig eller klik på en dato for at gå direkte til tilmelding.
 

God fornøjelse!

Kim Hornung
Specialist i personlig effektivitet
www.kimhornung.dk

Share
Tweet
Share
Forward
Copyright © 2015 Kim Hornung


Afmeld dig fra nyhedsbrevet    Ret din e-mailadresse