Copy
Vis denne e-mail i din browser

Først et par praktiske ting..

Bruger du for meget tid på e-mail? Så kom til gratis fyraftens-seminar i Sorø.

Før jeg tager fat på dagens emne, så lad mig lige minde dig om at jeg holder oplæg om effektive mailvaner tirsdag d. 22. september kl. 15-17 ved et fyraftens-seminar i Sorø. Du får mine allerbedste tips og teknikker til skabe gode mailvaner, der giver dig ro og overblik. Og du har rig lejlighed til at få svar på netop dine spørgsmål undervejs. Det bliver godt!

Læs mere og tilmeld dig på kimhornung.dk/soroe
 
 
Webinar, webinar, webinar
Husk også, at jeg stadig afholder webinarer om hhv. mailvaner og overspringshandlinger. Næste gang er på torsdag d. 17/9 kl. 9:30 og igen mandag d. 21/9 kl. 15.

Se yderligere datoer, læs mere og tilmeld dig på kimhornung.dk/webinars
 
 

Lever du det liv, du drømmer om?

Før du læser videre, så stop op et kort øjeblik. Træk vejret. Og spørg dig selv:
 
Lever du det liv, du drømmer om?
 
Træk vejret igen. Og overvej spørgsmålet et par sekunder.
 
Jeg ved godt, at det er et stort spørgsmål.
 
Men jeg tror det er vigtigt en gang imellem at tage et pusterum og overveje, om vi er på rette kurs. Eller om der er nogle ting, der skal justeres på.
 
Jeg har en meget personlig grund til at tage fat i dette tema i dette nyhedsbrev. Jeg har nemlig taget en beslutning. Som var svær at tage. Og som jeg har kredset om i meget lang tid. Det skal jeg nok komme tilbage til sidst i nyhedsbrevet. Men først vil jeg sige lidt mere om, hvad du kan gøre, hvis dette tema ræsonnerer med dig.
 

Hvorfor overhovedet kigge på dine drømme?

Dybest set tror jeg på, at vi hver især fortjener at leve et liv, der gør os glade og hvor vi føler, at livet giver mening. Det betyder ikke, at det altid er nemt (det skal jeg være den første til at indrømme, for jeg har tidligere været en mester til at gøre tingene overkomplicerede i mit liv). Men det behøver heller ikke altid at være svært.
 
Og dybest set tror jeg på, at vi hver især indeholder en masse forskellige potentialer, som vi kan vælge at udleve i større eller mindre grad. Og at hver gang vi tager et skridt i retning af at udleve vores drømme, så vil vi opleve en indre glæde og vokse lidt som menneske.
 
Men der er også en meget mere lavpraktisk grund til, at det er en god idé at være i kontakt med sine drømme.

For når du er i kontakt med dine drømme, vil du kunne være langt mere effektiv – og mere motiveret, målrettet, kreativ og livsglad, fordi du er klar over, hvad der er vigtigt for dig (og hvad der er mindre vigtigt for dig).
 
På den måde kan dine drømme – sammen med dine værdier og dine mål – fungere som et filter. Et filter, som gør det nemmere for dig at prioritere, at skære fra, at træffe beslutninger og at få tingene gjort. Og dermed er vi tilbage ved essensen af personlig effektivitet: At bruge den rette mængde tid og energi på de ting, der er vigtigst i dit liv.
 

Sådan får du kontakt til dine drømme

Det første du kan gøre er simpelthen at sætte en intention om at begynde at lytte til nogle af dine drømme, hvis de er gledet i baggrunden. Eller hvis du føler, at du helt har glemt dem.
 
Det kan du gøre på mange måder. Men uanset hvad, så kræver det næsten altid stilhed og noget uforstyrret tid. Ellers bliver din indre stemme nemt overdøvet af al larmen og alle distraktionerne ude i verden – og af tankemylderet i dit hoved.
 
det første skridt er at sætte lidt tid af. Slukke for computeren, tv’et og mobilen. Og gå gerne udendørs. Bevæg kroppen. Træk vejret.
 
Hvis der dukker drømme og tanker op, så husk at skrive dem ned. De har en tendens til nemt at blive glemt eller at glide i baggrunden, så snart du vender tilbage til hverdagens hektiske rytme.
 
Du behøver ikke nødvendigvis at begynde at udleve nogle af dine drømme med det samme. Med mindre du har lyst og har mulighed for det – så skal du selvfølgelig bare kaste dig ud i det. Men ellers kræver det nogle gange lidt tid og lidt tålmodighed at få udlevet lidt flere af sine drømme. Men alene det at få skrevet nogle af drømmene ned, kan tit gøre en positiv forskel. Fordi du kommer i kontakt med sider af dig selv, som du måske næsten helt havde glemt.
 

Har du brug for hjælp til at drømme?

Når jeg coacher klienter, tager vi tit udgangspunkt i deres drømme. Sammen med deres værdier. Og først bagefter begynder at kigge på to do-lister, mailvaner osv. Fordi vores drømme og værdier er en vigtig del af vores fundament for at kunne prioritere, sætte mål og at træffe beslutninger.
 
Jeg har en hel række øvelser i min ”værktøjskasse”, som trin for trin guider folk gennem processen. Og jeg er trænet i at støtte, inspirere og motivere dem undervejs.
 
Så hvis du synes det er svært at sætte dig og kigge på dine drømme på egen hånd, så hjælper jeg dig gerne. Uanset om du kaster dig over et ”traditionelt” forløb på 10 sessioner – eller om du hellere vil have 3-5 sessioner, hvor vi udelukkende arbejder med disse emner.
 
Kontakt mig på tlf. 42 80 12 60 eller e-mail, hvis du gerne vil høre mere.
 

Og nu tilbage til mine drømme og min beslutning

Som nævnt i starten af nyhedsbrevet, har jeg for nylig truffet en beslutning, som jeg har har kredset om i månedsvis.
 
Det er nemlig sådan, at jeg er så heldig at have mange evner. Og at der er mange ting, jeg brænder for og som jeg er dygtig til. Men det er samtidig et evigt dilemma – for lige så meget som jeg har lyst til at kaste mig over 117 ting, så ved jeg jo også, at man tit opnår de bedste resultater ved at skærpe sit fokus og prioritere benhårdt.
 
Men nu er beslutningen truffet og jeg er i fuld gang med at sætte mit nye projekt i søen.
 
Jeg har simpelthen valgt at udvide min forretning, så jeg fremover også kommer til at tilbyde IT-assistance (via en separat hjemmeside for at holde de to dele adskilt).

Jeg kan fx hjælpe dig med Wordpress, MailChimp eller tilretninger af hjemmesider. Eller hjælpe dig til at få mere ud af Word, Excel, Outlook, PowerPoint. Eller at sørge for, at du har de rette programmer og procedurer til at få taget regelmæssige backups. Eller hjælpe dig i gang med at bruge en password manager, så du slipper for at bøvle med at huske (og finde på!) kodeord og brugernavne.

På den måde kan jeg nemlig udleve en drøm om at bruge mig selv og mine evner mere fuldt ud. Og det ligger smukt i forlængelse af arbejdet med personlig effektivitet og giver mig endnu en mulighed for at hjælpe andre – hvilket er en af de ting, der giver mig allerstørst tilfredsstillelse og glæde i livet. Og på en måde slutter det en cirkel, for den indlevelse og tålmodighed, jeg i dag anvender som coach, har jeg oprindeligt opbygget ved at assistere venner, bekendte og kollegaer, der bøvlede med deres computere eller programmer.
 
Mit slogan bliver noget i stil med ”IT-assistance, du kan føle dig tryg ved”. Fordi jeg giver mine kunder tryghed og ro i maven. Tryghed for at opgaven bliver udført, tryghed for at de har forstået de ting, de skal forstå, tryghed for at prisen holder.
 
Hvis du synes det lyder interessant og/eller allerede har en opgave liggende, du gerne vil have hjælp til, så giv mig et ring på 42 80 12 60 eller send en e-mail. Senere kommer der en hjemmeside med en fyldig beskrivelse af, hvad jeg kan tilbyde.
 
 
Så det var én af mine drømme. Hvad er dine drømme?


Mange hilsner
Kim Hornung
Specialist i personlig effektivitet
www.kimhornung.dk

Share
Tweet
Share
Forward
Copyright © 2015 Kim Hornung


Afmeld dig fra nyhedsbrevet    Ret din e-mailadresse