Copy
TOMAS FRIIS
hillerød | holbæk | valby

Der er vrede i luften

Hej <<Fornavn>>

ovenpå #metoo-kampagnen (som om den er slut, det er den nok ikke) har jeg hæftet mig ved at der er mere snak om vrede. Og det er godt - for mig er det tydeligt, at der er noget vi ikke adresserer - både individuelt og kollektivt.

Vrede og aggression er jo noget kedeligt noget. Det skal vi have udryddet - det får ting til at gå i stykker og gør andre mennesker kede af det, og det er kilden til alt ondt og alt det, der er i vejen med verden, så lad os afskaffe det én gang for alle, så bliver verden nok til paradis ...

STOP! HELT! OP!

Det er forkert - det er simpelthen lodret forkert!

Aggression og vrede er energi; en kraft; ligesom de 220V der kommer ud af din stikkontakt. Elektriciteten er hverken god eller dårlig. Den er nyttig når den anvendes rigtigt - OG den er potentielt livsfarlig hvis du uforvarende putter fingrene i stik-kontakten (eller andre putter deres fingre i din stikkontakt).

En måde at se det på er, at aggression er "opfundet" med et formål; hvis ikke det var nyttigt havde vi aldrig udviklet eller lært det. Det gælder over meget lang tid (der har været liv på planeten 3-4 mia. år og aggression har været en del af det i mindst en halv mia. år). Og det gælder også den relativt korte tid vi som individder har været her med vores egne liv. Enten har du lært det og kan bruge aggression konstruktivt. Eller også bruger du aggression destruktivt og/eller selv-destruktivt. Mit gæt er "både og".

Formålet med aggression er 
  • At kunne håndhæve grænser. Når noget eller nogen trænger sig på i forhold til dine grænser OG når noget eller nogen forsøger at trække mere på din energi og ressourcer end du vil være med til er aggression den kraft du bruger (eller ikke-bruger) til at sætte og håndhæve dine grænser. Når det er dig der er "bytte-dyret" skal du kunne bruge aggression for ikke at blive ædt.
  • At kunne varetage dine behov. Det du har brug for falder sjældent ned i din turban helt af sig selv; Du skal kunne række ud og tage fat. Aggression er kraften der skaffer dig det du har brug for. Du er ikke bare et byttedyr - men også et rovdyr. Og rovdyr uden tænder er ... ikke ret nyttige.
  • Seksualitet. Man kan have en filosofisk eller metafysisk diskussion om det falder ind under de to første punkter; men uanset: Vores seksualitet er tæt forbundet med aggression. I mange traditioner ser man seksual-kraften som en side af livskraften. Med en lidt bredere definition af seksualiteten, så er hele den kreative side af os tæt forbundet med aggression; Det er det samme "batteri" der leverer kraften, uanset hvordan du retter den udad i verden (eller indad mod dig selv)
Aggression handler altså ikke bare at forsvare sig og rage til sig; Det handler i dén grad også om at skabe og om at gøre en forskel.

Aggression og vrede er "bare" energi. Når vi anvender den rigtigt - altså til det, den er beregnet til og på en hensigtsmæssig måde - er den det, der får verden til at dreje rundt - både individuelt og kollektivt. Sund aggression handler om at kunne mærke sine grænser og behov og bruge det til at være 

  • tilpas aggressiv - hverken for lidt eller for meget.
  • på den rigtige måde - verbalt, emotionelt, energetisk, fysisk.
  • overfor den eller det rigtige - så du ikke hælder lort udover de forkerte eller spilder din energi i en blindgyde.
  • på det rigtige tidspunkt. Altså enten i øjeblikket eller når det mere hensigtsmæssigt kan lade sig gøre. "Aldrig" er helt sikkert det forkerte tidspunkt!
Hvis du er "for lidt" aggressiv bliver du for det første kørt over og ude af stand til at tage ansvar for dine behov. Hvis du er "for meget" eller "forkert" aggressiv skader du - foruden dig selv - de mennesker du holder af OG verden omkring dig. Og regningen kommer før eller senere. Og den kommer ret ofte før!

For mange (fx. den Søde & Flinke pige) kommer al den ubrugte aggression ud enten som temperament der eksploderer med uregelmæssige mellemrum - eller som en daglig og konstant strøm af passiv aggression - fx. ironi, sarkasme, kulde, tilbagetrækning, manglende ansvar, nærighed, straf og selvhad for bare at tage nogle stykker. Nå ja; og Stress. En af de store kilder, måske dén største af alle, er manglende evne til at mærke, sætte og håndhæve sunde grænser.

Det en stor del af det workshoppen VIS Din vrede handler om. Det er en et-dags workshop, der virker! Det er ikke et teorikursus - mængden af snak og tavle-undervisning er ret begrænset - Det er en kropslig oplevelse, erfaring og træning i at mærke og sætte sine grænser - og i at række ud over hegnet for at tage det der er brug for. Og det foregår i et rum der kan holde til det. 

Jeg spurgte i sidste nyhedsbrev  om der var interesse for at vi lavede en udgave af VIS din vrede for kvinder. Der var god respons, så nu har vi gjort det - det bliver 26/11 i København.

Hvis du synes der er noget, der resonerer i dig omkring vrede - fx. at du har svært ved at vise din egen eller tåle andres - eller du bare er klar over, at det med at mærke og sætte grænser og mærke og opfylde dine egne behov, så er det altså nu. Hvis du er i tvivl om det er noget for dig, så skriv eller ring - hellere før end senere. Resten af livet begynder lige nu!

Hvis du har en veninde (eller søster / datter / mor / elskerinde) der kunne have glæde af at blive bedre til at tage ansvar for sine behov og grænser og/eller være mindre bange for aggression og vrede, så send hende linket til VIS din vrede - KUN for kvinder. Og hvis i tilmelder jer sammen, så er der 100,- i rabat til jer begge - Husk at skrive i tilmelding hvem du kommer sammen med.

Du kan se hele efterårs programmet (og det opdateres løbende) på www.mandekursus.dk/events. Der er faktisk også et par andre heftige formater - KUN for kvinder i programmet i starten af 2018.

Hvis du har lyst til (OK måske ikke "lyst til", men kan mærke at det kunne være på tide) at få talt - helt ærligt - med nogen, så er min kalender opdateret på www.tomasfriis.dk

Mere, mindre eller lige tilpas?

Hvis du synes ovenstående er for lidt, for meget eller bare forkert - hvis der er noget du savnede eller er utilfreds med, så giv lyd. Ring eller skriv hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med.

Mange hilsner

Tomas
M: 4031 4014
_________________________
Tomas Friis
Coach, Mande- og Parterapeut
Kontorer:
Slotsgade 32, Baghuset, Hillerød
Balance-huset, Nygade 12A, 1+2 sal, 4300 Holbæk

Hvidehus - Valbygaardsvej 64A, 2500 Valby
Hvis du vil følge med i de løbende  smånyheder, så find mig på Facebook eller Twitter. Hvis du vil dele nyhedsbrevet med en anden, så klik her for at sende til en ven. Hvis du har fået nyhedsbrevet fra en ven, så tilmeld dig og få dit eget ved at klikke her: Tilmeld. Hvis du ikke vil modtage flere nyhedsbreve fra mig skal du blot klikke her: Fjern mig fra mailinglisten.
Copyright 2016 © Tomas Friis