Copy
Kom til brandtest-temadag for dørproducenter. Og få løbende info om ny certificeringsordning.
3e97c04f-4ba7-47ef-b911-f470048ca6ee.png 3ebaf9d6-cde4-4403-a87a-2f802c27be15.png dbi_header_4.png
dbi_header_5_ydelser.png dbi_header_6_omraader.png dbi_header_7_webshop.png dbi_header_8_om_dbi.png dbi_header_9_kontakt.png dbi_header_10.png
dbi_header_3.png

November 2017

Kære læser,   

DBI inviterer dørproducenter til gratis temadag, hvor der brandtestes i forskellige ovne. Desuden kan du nu tilmelde dig nyhedsmail om den nye certificeringsordning for teknisk byggesagsbehandling. Og så har DBI fået ny hjemmeside og nyt logo. 

Læs i dette e-news om:

Kom til temadag for dørproducenter – inkl. demonstrationsbrandtests
Se DBI’s nye hjemmeside og logo
Kom til temadag om BR18 og ny certificeringsordning
Tilmeld dig nyhedsmail om ny certificeringsordning
Producenter sparer tid og penge med DBI’s nye instrument
Bliv klædt på til indbrudssikring i praksis
Retningslinje skal forhindre sprinklereksplosioner
Lær om L-AUS, tavle- og installationsarbejde



Kom til temadag for dørproducenter
– inkl. demonstrationsbrandtests 

Den 27. november 2017 inviterer DBI’s brandlaboratorium dørproducenter til en gratis temadag i Hvidovre. Dagen byder på oplæg af forskellig art og demonstrationsbrandtests i tre forskellige ovne.

Temadagen er et led i DBI’s PROFIL-projekt og har til formål at gøre producenter klogere på deres egne produkter og på, hvad brandtest er.

Der testes i fuld skala i den store ovn og i mindre skala i miniovnen og mellemskalaovnen. De to småskalaovne bruges ikke til klassifikationstest, men typisk til at lave indikationstest i produktudviklingsfasen for at give en tidlig indikation af et produkts brandtekniske evner. Læs mere her og her.

Se programmet og tilmeld dig (få pladser tilbage).

Har du spørgsmål, så kontakt civilingeniør i DBI Brandtest, Trine Dalsgaard Jensen på tlf. 40 21 21 05.       



Se DBI’s nye hjemmeside og logo

DBI har en lang historie bag sig, en livsvigtig mission og et anerkendt brand. Samtidig er DBI en moderne virksomhed, som er på forkant med udviklingen og tilbyder aktuelle ydelser. Det ønsker vi også skal afspejles i vores visuelle udtryk, og derfor har vi fået frisket vores logo og øvrige design op.   

I den forbindelse er vi lige gået i luften med en ny og mere brugervenlig hjemmeside, som findes på det nye webdomæne: brandogsikring.dk

I den kommende tid vil DBI-materialer blive erstattet med nyt design og logo. Det gælder også DBI’s fagmagasin Brand & Sikring og snart også DBI e-news.

Har du spørgsmål, så kontakt sekretariatschef og marketingansvarlig, Corinna Lundbæk Petersen på tlf. 51 31 61 42.

hr.jpg


Kom til temadag om BR18 og ny certificeringsordning

Når Bygningsreglement 2018 og den nye certificeringsordning for teknisk byggesagsbehandling træder i kraft den 1. januar 2018, sker der også mange ændringer på brandområdet, som får betydning for mange af byggeriets parter. 

DBI og Molio afholder derfor en række temadage i henholdsvis Hvidovre og Middelfart, hvor vi gennemgår de vigtigste ændringer inden for brand og besvarer spørgsmål. Det sker første gang den 13. og 27. november i Middelfart og den 20. november og 6. december i Hvidovre. 

Læs mere og tilmeld dig.

Har du spørgsmål til arrangementerne, så kontakt koordinator Lonnie Nejlund på tlf. 23 37 62 69.

hr.jpg


Tilmeld dig nyhedsmail om ny certificeringsordning

Certificeringsordningen for teknisk byggesagsbehandling, som træder i kraft pr. 1. januar 2018, tager stadigt mere form. Processen er dog langt fra til ende, og derfor er der fortsat behov for information og afklaring for byggebranchens aktører.

DBI har fulgt processen på nærmeste hold og bidraget med input og sparring. Vi står klar med rådgivning, en ny kompetencegivende uddannelse, vejledninger til BR18 mm. Men vi deler også gerne gratis ud af vores viden og agter derfor fremover at udsende en nyhedsmail, når der er relevant nyt om den nye ordning. 

Ønsker du at modtage gratis nyhedsmails om certificeringsordningen, så tilmeld dig her.     

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør for Kunder & Relationer, Ib Bertelsen på tlf. 20 10 90 44.

hr.jpg


Producenter sparer tid og penge med DBI’s nye instrument

DBI’s brandlaboratorium har fået et nyt kalorimeter, som tester materialer i lille skala, før der testes i fuld skala. Det kan spare producenter for både tid og penge. 

Med det nye kalorimeter undersøges brandegenskaberne for et materiale i lille skala. På baggrund af data om bl.a. antændelsestid, varme- og røgudvikling er det muligt at beregne resultatet af en fuldskalatest. Den lille test viser ikke nøjagtigt, hvordan en større konstruktion af materialet vil klare en fuldskalatest, men giver en indikation af resultatet.  

Læs mere i Brand & Sikring.

Har du spørgsmål, så kontakt civilingeniør fra DBI Brandtest, Martin Pauner på tlf. 51 57 23 31.

hr.jpg


Bliv klædt på til indbrudssikring i praksis

Arbejder du med sikring, kan kurset ’Indbrudssikring i praksis - Sikringsfunktionær – CFPA’ give dig det nødvendige overblik og klæde dig på til at sikre, at sikringen i din virksomhed lever op til standarderne. 

Ud over virksomhedsbesøg og case-opgaver beskæftiger du dig på kurset med regler, krav og lovgivning generelt. Hertil kommer perimetersikring, mekanisk sikring, adgangskontrolsystemer (ADK), indbrudsalarmer (AIA), tågesikring, videoovervågning (ITV) mm. 

Kurset varer 5 dage, og næste hold starter den 20. november 2017 i Hvidovre. Tilmeld dig eller tjek øvrige kursusdatoer.

Har du spørgsmål, så kontakt kursuskoordinator Lonni Nejlund på tlf. 23 37 62 69. 

hr.jpg


Retningslinje skal forhindre sprinklereksplosioner

Efter to eksplosioner i sprinkleranlæg er det i en teknisk rapport publiceret via Finans Norge blevet fastslået, at ulykkerne formentlig skyldtes en ophobning af brint i anlæggenes rør. DBI arbejder derfor på en revidering af Retningslinje 251/CEA4001, som skal forhindre sprinklereksplosioner i fremtiden.

Inden den reviderede retningslinje foreligger i løbet af vinteren, har DBI udarbejdet en række anbefalinger, som minimerer risikoen, når man arbejder med sprinkleranlæg.

Se anbefalingerne og læs mere i Brand & Sikring.

Har du spørgsmål, så kontakt direktør for Infrastruktur & Kvalitet, Anders Frost-Jensen på tlf. 20 25 65 52.

hr.jpg


Lær om L-AUS, tavle- og installationsarbejde

På kurset ’L-AUS, tavle- og installationsarbejde’ lærer du at udføre (L-AUS) arbejds- og betjeningsopgaver på eller i nærheden af spændingsløse/spændingsførende tavleanlæg, industrianlæg og elektriske installationer. Desuden bliver du i stand til at anvende, kontrollere og vedligeholde L-AUS-værktøjet korrekt og får et indgående kendskab til gældende lovgivning og anvisninger vedr. arbejde på eller i nærheden af spændingsløse og -førende elektriske installationer. 

Kurset udbydes som et 1-dags AMU-kursus og koster blot 108, - kr. Næste hold starter den 20. november 2017 i Frederikshavn. Tilmeld dig her eller tjek øvrige kursusdatoer.

Har du spørgsmål, så kontakt kursuskoordinator Jeanette Kjerulff på tlf. 20 54 63 49.

hr.jpg



 91ca4bf6-c7aa-403f-8488-ab62874d4101.jpg