Copy
Fredagshilsen fra Rødding Friskole
Fredagshilsen 
Rødding Friskole uge 34, 2017
Alle mødes senest kl. 10.05
foran Vejen Station på mandag d. 28. august.
Busserne kører kl. 10.45 og venter ikke!!!
Madpakken skal være til hele dagen og også det, der skal drikkes.
Hjemkomst fredag d. 1. september til Vejen station:

kl. 17.40:    3. kl. + 5. kl.
kl. 17.43:    0. kl. + 1. kl.
kl. 18.05:    6.kl. + 2.kl
kl. 18.07:    4.kl. + 8. kl. + 9. kl.
kl. 18.43:    7. kl.

Vi satser på at DSB har styr på køreplanen, så vi ikke bliver forsinkede.
Tilskud til betaling af skolepenge – Ansøgning om fripladstilskud

Så er det igen tid til at søge friskolernes fripladstilskud. Tilskuddet er et statstilskud til nedbringelse af forældrebetalingen. Kriterierne for tildeling fastsættes af Fordelingssekretariatet. Tilskuddet tildeles ud fra forældrenes økonomiske forhold. Vi opfordrer til, at alle som opfylder indtægtskriterierne søger. Print ansøgningsskema samt fordelingsnøgle med indtægtsgrundlag fra skolens hjemmeside.

Link til ansøgningsskemaer og fordelingsnøgle tryk her:
http://www.roeddingfriskole.dk/wordpress/news/fripladstilskud-skoleaaret-201718/

eller kom ind til Pia på kontoret og hent et eksemplar. Husk – hvis dit barn går i SFO skal der udfyldes 2 ansøgningsskemaer; ét vedr. skole og ét vedr. SFO. De familier som opnår tilskud får direkte besked fra kontoret lige efter nytår og tilskuddet udbetales ved modregning i skolepengeopkrævning fra marts – juni 2018.

FRIST!! Udfyldte ansøgninger skal afleveres på kontoret
senest mandag den 4. september
 
Venlig hilsen
Rødding Friskole & Børnehave
 
Hvor dejligt, at vi kunne være ude til en super hyggelig fællesspisning, før indvielse af "Hønsehuset" og møde om lejrskole.
Skolemads-ordning fra Rødding Centret.

Hvis man gerne vil supplere madpakke-livet med lidt skolemad, så kører Røddingcentret en fin ordning med at levere mandag og fredag til 12-pausen.
Al bestilling og betaling foregår gennem Røddingcentrets hjemmeside.

Hilsen
Friskolen
Tjek lige for lus, før du sender dit barn på lejrskole!!  tak, tak, tak  :-)
0. klasse
Kære klasse.
Endnu en strålende uge er gået, og man kan virkelig mærke, at tryghed og tillid vokser i klassen. Nu ved børnene, hvordan en hverdag fungerer og at de voksne i klassen gerne vil hjælpe.
Derfor glæder jeg mig virkelig meget til at tage jeres børn med på den store rejse til Bornholm.

Pak ikke gummistøvler, da de er dumme at trave i. Hellere et ekstra par sko, så man kan skifte, hvis de er våde. 
Der skal ikke slik i madpakke eller taske, og gerne kun vand i drikkedunken dog suppleret med små juice-brikker.
Pak gerne madderne ind enkeltvis, og i madpapir / folie så man ikke skal åbne hele pakken hvergang og det bliver svært at pakke ind igen.
Hvis jeg skal passe på lommepenge, så gør jeg det gerne. I afleverer bare til mig i Vejen.
Vores varevogn holder på P-pladsen mellem stationen og Kvickly. Vores busser skal holde lige foran stationen, så det er dér vi samles på fortovet.
Sørg for at børnenes lille rejsetaske kun er én enhed, så vi ikke skal huske mere end én taske pr. barn.

Hvis børnene får lidt betænkeligheder hen over weekenden så husk at tale meget positivt om alt det sjove vi skal, og at I jo allerede ses igen på fredag.
Alle børn kan komme til at sove tæt på en voksen. - Jeg ligger nemlig i midten... 
Rigtig god weekend
Pernille
1. klasse

Kære forældre

Allerførst lidt praktiske oplysninger:

  • Forældremøde i 1. Klasse bliver 19. september kl. 17 i klassens eget lokale.

  • Vi har brug for jeres hjælp for at få helt styr på garderoben, så rengøringen nemt kan komme til. Det er dejligt, at alle nu har en plastkasse. Plastkassen er kun til fodtøj og skal stå på bænken, så gulvet er frit. Skiftetøj og regntøj skal hænge i en pose på knagen. Alle børn har 2 knager: 1 knage til poser med skiftetøj/regntøj og 1 knage til det overtøj, man bruger lige nu. Samtidig vil vi forsøge at lære børnene at hænge deres skoletaske på en af knagerne, når de forlader klassen efter sidste time. På den måde vil hele gulvet i garderoben være frit og klart til rengøring, når skoledagen er slut :-)

Så til det er allermest spændende lige nu lejrskolen…..

  • Det vil være fantastisk, hvis børnene fik et dobbeltlagen med, da det passer bedst til madrasserne. NB. Husk vådligger-lagen, hvis dit barn har det behov!

  • Se 1. Afsnit af 1. Klasses lejrskole-TV på skolens Facebookside.

    Til sidst en kort oplysning omkring dansk:

Alle børn fik i onsdags en læsemappe med hjem - ligesom i 0. Klasse.

For nogle børn er det rigtigt nemt at komme i gang med at læse igen - for andre føles det som om, at bogstavernes navne og lyde - og det at læse - næsten er blevet glemt i ferien. Derfor har en del af børnene fået bøger med hjem, som de allerede har læst i 0. Klasse. Man bliver ved med at få samme sværhedsgrad indtil bøgerne opleves som nemme og hurtige at læse. Så er man nemlig klar til næste trin. Jeg har bedt børnene læse bøgerne 3 gange i løbet af 1 uge ( med mindre andet aftales). De børn, som har fået opgaver med i læsemappen, må lave dem både i skolen og hjemme.

Vi bytter bøger/læsemapper hver onsdag - næste gang onsdag den 6/9

Husk at vælge et tidspunkt hvor I har tid og ro til at være sammen med jeres barn om læsningen. Så det at læse sammen kan blive en fælles hyggestund :-)

  • Er det lidt svært for jeres barn at huske lydene - så lydstav gerne sammen med jeres barn. Dvs. sig langsomt bogstavernes lyde efter hinanden, så barnet kan høre ordet. Er ordet ikke “lydret”, som fx “er” fortæller I blot barnet, hvad der står uden at lydstave.

  • Har jeres børn lyst til lave ekstra dansk hjemme. Så skriv til mig, da de så kan få ekstra opgaver eller en ekstra lille frilæsningsbog med hjem i mappen.

De bedste hilsner

Elena

Der er konstateret børnesår i 1. kl., så vær obs på sår!
2. klasse
Kære forældre i 2. klasse

Vi er nu i gang med 1. kapitel i matematikbogen, hvor eleverne med udgangspunkt i overskriften ”Sommer i Danmark” skal:
  • stifte bekendtskab med forskellige situationer, hvor to tocifrede tal lægges sammen (fx 36 + 67)
  • lære at finde og udregne plusstykker i billeder og tekst (regnehistorier)
  • lære forskellige metoder/opstillinger til udregning af plusstykker med to tocifrede tal
  • lære at lave overslag på plusstykker med to tal og en sum under 100 (fx 59 + 42 ≈ 60 + 40 =100)
I næste uge tager vi afsted til Bornholm og det glæder vi os til. Husk at læs Lejrskole info NYE afgangstid og NY pakkeliste
 
Med venlig hilsen
Lars
 
2.klasse havde billedkunst i tirsdags. Der blev arbejdet godt og koncentreret.   Trine
3. klasse

Kære 3.klasse

Tak for en god første skoleuge.

Vi har haft om Bornholm og nogle af alle de spændende ting, vi skal opleve sammen.

Alle har fået en læsebog i deres læsemappe, så husk at få læst 15-20 min. hver dag.

Sæt allerede nu ekstra kryds i kalenderen man. d. 11/9. Der holder vi forældremøde i klassen kl. 17.00-19.00.

Skriv gerne, hvis der er nogle bestemte punkter, I gerne vil have på dagsordenen.

Jeg glæder mig til at låne jeres børn hele næste uge :-)

God weekend og vel mødt på Vejen station kl. 10.05 på mandag.

Mia

Vi kom godt igang med sløjd, og startede med at hente lidt hassel, som er godt at snitte og save i.    Pernille 
4. klasse
Kære elever og forældre i 4. klasse
 
Nu er det virkeligt snart :-D At turen går til Bornholm :-D Jeg glæder mig helt vildt til, at vi skal være sammen en hel uge og opleve så meget spændende sammen. Husk at vi mødes på Vejen Station mandag senest kl. 10.05
 
Tak for en hyggelig dag til fællesspisning i onsdags, det var dejligt at se Jer og hvor var vi heldige med det gode vejr.
 
Lige en påmindelse om at der er forældremøde i 4. Klasse, onsdag den 13. September kl. 19.
 
I denne uge har vi i medborgerskab snakket klassetrivsel. Vi har snakket om hvornår og hvordan man er en god klassekammerat og elev i skolen. Hvornår har vi det bedst sammen med hinanden og hvordan er der i klassen, når man lærer bedst. Dette arbejder vi videre med, når vi er hjemme fra lejrskole.
 
I billedkunst er vi gået i gang med et forløb om Mona Lisa. Eleverne skal lære om maleriet "Mona Lisa", hvem Leonardo da Vinci var og om teknikkerne collage og parafrase. I må meget gerne sende ugeblade med eleverne i skole til brug i forløbet.
 
I matematik er vi stadig i gang med emnet "Tal". I må stadig meget gerne lave følgende aktiviteter hjemme for at hjælpe Jeres børn:
 
Spil fra bogen:
 
Side 3  opgave 6 Nummerpladekrig.
Side 6  opgave 18 Målevæddeløb (tegn en bane på fx millimeterpapir eller ternet papir).
Side 8  opgave 28 Det største beløb.
Side 14  opgave 46 Laveste facit.
 
Andre aktiviteter:
 
Gamle mønter. Tal om de mønter, der fandtes, da bedsteforældrene var børn – fx 1-, 2-, 5- og 10-ører. Hvordan skrives mønternes værdi med decimaltal? Hvor mange mønter går der på en krone?


Taldiktat. Tegn talhuse, som vist og sig fx ”Skriv og sig tallet med 2 tiendedele, 3 tiere, 7 hundreder og 0 enere” (730,2).
Billede indsat i tekst 1

Store tal. Find og klip store tal ud af aviser og blade fx bil- eller huspriser, læs dem op og sorter dem efter størrelse.
 
Procent. Find ud af, hvor der bruges procent i fx aviser og reklamer. Tegn dem eventuelt i 10 × 10 diagrammer.
 
Temperaturer. Søg oplysninger om fx mininums- og maksimumstemperaturer på www.dmi.dk og forskellen på nogle af dem. Minimumstemperaturerne skal være negative.
 
Tættest på nul. Sorter billedkort og jokere fra et kortspil. De røde kort er negative tal og de sorte kort positive tal. Fx svarer ruder 2 til –2. Barnet vender et kort ad gangen og lægger til eller trækker fra det forrige resultat. Det gælder om at stoppe i tide, således at man kommer tættest på nul. Der byttes roller.

God fornøjelse og god weekend


Mange hilsner fra Minea
 
Der er i dag kommet med seddel med hjem fra Viktor Hygebjerg (som gik sammen med nuværende 5. klasse, men flyttede i sommerferien). Så tjek lige postmappen!
5. klasse

I medborgerskab og billedkunst har vi startet et tværfagligt emne om Vikingetiden. Vi har hørt, set og læst noget om det. Næste gang skal vi høre om den Nordiske Mytologi. Desuden er vi ved at tegne en vikingedreng eller -pige, et vikingeskib, en vikingehøvdingegrav samt skrive sit eget navn med runer. 

Torsdag og fredag i uge 36 er jeg også på kursus. Børnene vil igen arbejde ud fra Ugeskema i dansktimerne. 

Nå, nu har vi afprøvet hele vores skema én gang igennem - så kan vi da vist godt tage på lejrskole! 

Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle på lejrskole med jeres børn! :)

Vi ses på mandag på Vejen Station senest kl. 10.05! 

Mvh. Rebekka
Der er i dag kommet med seddel med hjem fra Viktor Hygebjerg (som gik sammen med nuværende 5. klasse, men flyttede i sommerferien). Så tjek lige postmappen!
6. klasse

Kære Forældre!
I denne uge har jeg introduceret Læselog. Alle har fået en mappe, som de har taget med hjem. Hvis ikke I har set/læst i den endnu, så vil det være en god ide at gøre det, da den også er til jer som forældre. 
Jeg anbefaler 30 min. læsning hver dag. I skal selv finde bøgerne eller låne dem på biblioteket. Vi går på biblioteket ca en gang hver anden måned. For mig må eleverne gerne låne bøger til at tage med hjem. Men det skal være på deres eget lånerkort, som I skal have oprettet i forvejen og efter aftale med jer. De bøger vi låner på mit skolenummer skal blive på skolen.

SE HER:
Forældremøde torsdag d.7/9 kl.17.00-19.00.
Mødet foregår i 9.klasse.
Medbring selv kaffe.
Dagsorden følger på selve dagen, men skriv hvis I har noget der skal med.

Så glæder jeg mig bare til det bliver mandag og vi ses på Vejen banegård kl.10.00.

God weekend - Trine
Kære elever og forældre i 6. klasse


I matematik har vi i denne uge arbejdet med primtal, sammensatte tal og talsystemer. Eleverne er også blevet udfordret i Soduko opgaver. 
I kan hjælpe Jeres børn ved at spille primtalsspillet side 3 i matematikbogen. Spillet "Største potens" side 5 eller gå på Primtalsjagt. Find primtal blandt husnumre, telefonnumre, aldre på familiemedlemmer, nummerplader, personnumre osv. På http://www.virtuescience.com/prime-factor-calculator.html kan man teste om et tal er et primtal eller et sammensat tal, og sammensatte tal kan opløses i primfaktorer.

Billedresultat for primtal
God fornøjelse og god weekend

Mange hilsner fra Minea
7. klasse
Kære forældre i 7. klasse


Klassen ser ud til at trives og de nye ser ud til at være faldet godt til. Hvis I forældre oplever noget andet, må I endelig give lyd. 

Vi har arbejdet intensivt med en kortfilm med den lidet flatterende titel: "Eat shit and die". Eleverne har været meget optaget af filmens plot og har lavet akvareller over de centrale punkter i filmen. Akvarellerne bliver dele af store filmstrimler, som skal hænges op i klassen. 
Når vi kommer hjem fra Bornholm starter dagligdagen, hvor grammatik og diktat bliver faste punkter hver uge. 

I matematik er vi kommet godt i gang med bogen Matematrix, og er startet op på emnet om "variable". Eleverne skal huske at få bogbind om bøgerne og skal arbejde 30 min med Variable på matematikfessor inden næste gang.

Og så glæder vi os til lejrskolen! Nogle er lidt bekymrede for at skulle klare sig uden mobilen i hele fem dage, men vi er sikre på, at mobilen kan erstattes af fællesskab og opfordrer til at man medbringer forskelligt læsestof, kort, spil o.lign. 
Mht madpakken så husk, at den skal vare HELE dagen!

Endelig er det vigtigt at minde om forældremødet i 7. klasse tirsdag 5. september kl. 19.00. Medbring egen kaffekurv. 

Bedste hilsner
Minea og Gitte
8. klasse
Jeg glæder mig vældigt til en god uge med 8. kl. på Bornholm. Vi ses senest 10.05.
Varme hilsner fra Troels
9. klasse

Så er året skudt i gang. Sundhedsplejersken har været der, og givet os ros. Vi er en meget sund klasse.

Glæder mig til en Bornholmtur, hvor vi er de kæmpestore.

Hilsen Nina

SFO

Ugen der gik!

I ugens løb har vi haft godt gang i BMX - banen.
Værkstedet er også blevet brugt flittigt. Der er blevet kreeret mange fine ting.

Vi havde en hyggelig båldag onsdag med indianergryde - Mums det var et HIT.

Vi havde et fint børnemøde omkring bålet, hvor vi bød de nye børn velkommen og hjalp hinanden med at introducere dem til hvad vi laver og hvordan vi er overfor hinanden i vores SFO.

SFO uge 36 - ugen efter vi er kommet hjem fra lejrskole:

Man. og tirs.:
Oprydning efter lejrskole og forskellige aktiviteter på boldbanen.

 

Onsdag:
Båldag

 

Torsdag:
0. og 1. kl. har aktiviteter hjemme i SFOén.
Medbring gerne din cykel.

             2. og 3. kl. tager på cykeltur kl. 13.30 - ca. kl. 15.
HUSK cykel og cykelhjelm.

 

Fredag:
Forskellige aktiviteter ude/ inde.

Efterårsferien nærmer sig....

Der er kun pasning for tilmeldte børn i både børnehave og SFO.

Hvis ikke man tilmelder sig inden torsdag d. 14. september,
regner vi med at Jeres barn holder fri.

Tilmelding foregår via nedenstående link
http://www.roeddingfriskole.dk/wordpress/tilmelding-til-feriepasning/
Børnehaven
Bedsteforældredage:

Alle børn har fået invitationer med hjem til deres bedsteforældre.
Vi håber at I forældre vil være behjælpelig med at få dem givet videre.
Hvis I har brug for flere invitationer, er I velkommen til at få nogle flere i børnehaven.

Vi glæder os til at se en masse bedsteforældre
mandag og tirsdag d. 4. og 5. september.
Joey fejrede fødselsdag med hotdogs i børnehaven.
Det var et stort hit :-)
Sjov og leg både ude og ind med gode venner er sagen
Det er SÅ sjovt at være i sproggruppen
Næste uge i børnehaven:

Vi starter nyt tema om Brasilien.

Mandag: Sproggruppen mødes
Tirsdag: Andreas. Lucas, Joey og Mads skal mødes i en drengegruppe sammen med               Lianne.
Onsdag: Kristina og Tina tager på tur til naturbasen. Vi kører fra børnehaven kl. 9.00.
               Følgende børn skal med: Xander, Lucas, Humphrey, Joey, Hjalte, Mads,
               Freja, Catrine og Andreas.
Fredag: Der starter to nye piger i børnehaven som hedder Maja og Line. 
              Vi skal smage på brasiliansk mad lavet af Majas mor som kommer fra
              Brasilien. Det foregår til vores samling kl. 9.00.
Efterårsferien nærmer sig....

Der er kun pasning for tilmeldte børn i både børnehave og SFO.

Hvis ikke man tilmelder sig inden torsdag d. 14. september,
regner vi med at Jeres barn holder fri.

Tilmelding foregår via nedenstående link
http://www.roeddingfriskole.dk/wordpress/tilmelding-til-feriepasning/
Copyright © 2017 Rødding Friskole & Børnehave, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp