Copy
Bog på vej fra Akademisk Forlag
Se denne mail i din browser
En tvivlers testamente: selv ateister kan trænge til lidt gud
Download forsiden

Fakta om bogen
:
Titel: Tro og tvivl. Selv ateister kan trænge til lidt gud.
Forfatter: Ib Ulbæk
Omfang: 280 sider
Pris: 299 kr.
Udkommer: 29. september 2017.
Ib Ulbæk (f. 1955) er lektor, ph.d. i sprogpsykologi. Ansat ved Københavns Universitet på danskuddannelsen inden for dansk sprog.

Han var medstifter af Dansk Skeptiker Komité (DASK) i 90'erne, der forholdt sig skeptisk til hele den alternative bevægelse, herunder jordstråler, astrologi og healing mm. Var medredaktør på bogen Er der mere mellem himmel og jord? En guide til erkendelses grænseland (Gyldendal 1992).
Ib Ulbæk

Tro og tvivl

Kan en ateist lære at forstå en troende? Og er det overhovedet muligt for to fronter, der har stredes i mere end 2000 år, at indgå i en dialog?

Ja, mener Ib Ulbæk, der er forfatter til bogen Tro og tvivl. Her tager han selv hul på dialogen, idet bogen rummer tre længere interviews med henholdsvis forfatter og erklæret ateist Karl Ove Knausgård, sognepræst og troende Pia Søltoft og Peter Tudvad, der kalder sig frafalden kristen.

Ib Ulbæk har aldrig selv haft en religiøs oplevelse og havde tidligere ikke meget tilovers for fænomenet tro. Skiftet kom, da han mødte sin kæreste, der er troende. Det møde banede vej for en større åbenhed og ønsket om at forstå det religiøse menneske bedre.

Bogen ser på de ting, der kan forene troende og ikke-troende, kristne og ateister. Ulbæk udpeger den eksistentielle dimension af troen som dét sted, hvor de stridende parter kan mødes. Med udgangspunkt i emner som døden, kærligheden, fortvivlelse, kunst og splittelse, kan ateister og kristne finde et interessefællesskab.

Det er med blandede følelser og kritisk sans, at Ib Ulbæk – som repræsentant for det moderne menneske – søger livsvisdom i den kristne tro. Imens demonstrerer han et omfattende kendskab til Bibelens tekster, dens poesi og store fortællinger. Det gør bogen til berigende læsning for alle – om man står i eller uden for det religiøse.

Henvendelse om interview eller anmeldereksemplarer til Kristina Sørensen på krs@akademisk.dk
Find billeder på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på lindhardtogringhof.dk/presse
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook
Instagram
YouTube
Twitter
Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2017 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.