Copy

 
Åbn denne email i din browser

Nyhedsbrev nr. 64 fra Frivilligcenter Fredensborg

Frivillig Fredag – årets store fejring af frivillighed 

Frivillig Fredag er dagen, hvor vi fejrer frivillighed, social foretagsomhed og ildsjæle i Frivilligcenter Fredensborg.
 
Program
14:30 – 15:00 Drop ind og mød andre engagerede borgere i Fredensborg Kommune over kaffe/kage/øl/vand mv.

15:00 – 16:00
- Borgmester Thomas Lykke Pedersen uddeler prisen for ’Årets Ildsjæl 2017’
- Hans Nissen, medlem af kommunalbestyrelsen og formand for Social- og Seniorudvalget, taler om tryghed, og hvilken rolle civilsamfundet og det offentlige spiller i skabelsen af et trygt samfund.
- Præsentation af Peter Dybdal Søndergaard, ny leder af Frivilligcenter Fredensborg
- Dryp fra forskellige frivillige projekter.

16:00 – 17:00 Fortsæt samtalerne over en varm grillpølse, kolde øl/vand og lækre insekt-snacks mv.
 
Tid og sted: Fredag den 29. september 2017 kl. 14:30 til 17:00 i Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk.

 
Få en snak med den nye leder af Frivilligcentret


Peter Dybdal Søndergaard
 

Tusind tak for den dejlige modtagelse jeg har fået fra jer alle i Frivilligcenter-familien i forbindelse med min start her i september. Jeg er fascineret over al den energi og opfindsomhed, jeg møder i centeret nærmest dagligt!

 

Her i den første tid vil jeg udnytte, at jeg er uvidende om de fleste ting her. Jeg er meget opsat på at lære nyt og høre, hvad alle der gider snakke med mig har at sige om vores Frivilligcenter. Så hermed en invitation til at du ringer, skriver eller kommer forbi og gør mig klogere, ved at du fortæller hvad du ser når det gælder behov, muligheder og udfordringer i kommunen, og hvad du brænder for!

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Peter Dybdal Søndergaard

Telefon 30 28 40 85, mail: admin@frivilligcenterfredensborg.dk.
Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk.

Statusmøde i Frivilligcenter Fredensborg 

Fire gange om året inviterer Frivilligcenter Fredenborgs bestyrelse og daglige leder alle formænd, bestyrelsesmedlemmer og andre nøglepersoner i alle vore foreninger, grupper, netværks-cafeer og projekter til statusmøde. 

Denne gang vil vi prøve nogle nye ting for at hjælpe jer i jeres frivillige arbejde og støtte og opmuntre hinanden i de udfordringer vi står i. 

Derudover skal vi evaluere Frivillig Fredag. 

Kom til en spændende aften også selvom du ikke har været til statusmøde før. 

Har du tanker eller input til statusmødet er du meget velkommen til at kontakte centerleder Peter Dybdal Søndergaard på admin@frivilligcenterfredensborg.dk eller 30 28 40 85

 

Skab hygge om en kontanthjælpsfamilie

Dansk Folkehjælp har en pulje, hvor enlige forsørgere på kontanthjælp tilbydes fire møder med hygge og oplevelser. Bestyrelsen i Fredensborg afdeling søger derfor personer, der på frivillig basis vil træde til, så børn og den voksne får nogle gode oplevelser.

Ring og hør nærmere om arrangementet til formand Annie Thygesen Andersen på telefon 40461047 eller send en mail til annietandersen@gmail.com snarest mulig, så også Fredensborg afdeling kan få del i denne pulje.

Strandvejskirken: Fra jægerkorps til prædikestol



Strandvejskirkens Cafe 50 Plus indbyder til foredrag med Stephen Egede Glahn. Han var 24 år i forsvaret som soldat og officer i kamptropperne og jægerkorpset med særlig uddannelse i USA, Tyskland, England samt FN tjeneste i Gaza og på Cypern. Efterfølgende var Stephen Egede Glahn sognepræst i 26 år i Munke Bjergby og Kirke Flinterup. Hvor er sammenhængen og den røde tråd i et sådant liv? Få svaret i en spændende og livsbekræftende beretning af manden selv.
 
Tid og sted: Fredag den 29. september 2017 kl. 15-17.30 i Strandvejskirken, Humlebæk Strandvej 54, 3050 Humlebæk.
 
Læs mere om Strandvejskirken her 

 
Demokratiets dag


I uge 41 sætter Fredensborg Bibliotekerne fokus på demokrati, og kommunens foreninger kan være med.
Ugen byder på mange aktiviteter, og det hele munder ud i en demokratidag i Nivå Center og Nivå Bibliotek. Her vil være lokalpolitikere i deres partiboder, samtalesalon om demokrati, speakers-corner, hoppebog og meget mere.
 
Alle foreninger er velkomne til at opstille en bod, hvor man fortæller om foreningen samt hverve medlemmer. Det er gratis at opstille boden, men det kræver tilmelding senest 1. oktober.

Tilmelding: Jeanette Jensen Nivå Bibliotek Tlf. 72 56 54 72 E-mail jjen@fredensborg.dk


Tid og sted: Lørdag den 14. oktober kl. 10-14 i Nivå Center og Nivå Bibliotek.

 
Ny rapport: Frivillige vil have det sjovt


Center for Frivilligt socialt arbejde har udgivet en ny rapport om danskernes frivillige engagement. En hovedkonklusion er, at frivillige vil have det sjovt, når man gør noget for andre.
Se mere om rapporten her 

 

LEDIGE FRIVILLIGJOB

Fritidsguider
Red Barnet søger frivillige fritidsguider, der har lyst til at opmuntre, motivere og støtte børn i at deltage i fritidsaktiviteter.
Læs mere og kontakt Red Barnet her 

Familieoplevelsesklub
Red barnet søger frivillige til familieoplevelsesklub i Fredensborg
Læs mere og kontakt Red Barnet her 

Naturoplevelsesklub
Vær med i Red Barnets naturoplevelsesklub, hvor der arrangeres gode friluftsoplevelser for familier, som har brug for støtte, glæde og relationer i deres hverdag.
Læs mere og kontakt red Barnet her 

 
Frivilligcenter Fredensborg Kalender

Hold dig ajour med alle centrets aktiviteter på Frivilligcentrets hjemmeside her

Næste deadline

Deadline for næste nyhedsbrev er fredag den 20. oktober 2017.
 
Indlæg sendes til Pia Dyregaard: pia@dyregaard.dk. Husk venligst, at tilknyttede fotos, bomærker eller tegninger skal medsendes som billedfiler.
 
Tilmelding til nyhedsbrevet sker på Frivilligcenter Fredensborgs hjemmeside her

Facebookside
Facebookside
Hjemmeside
Hjemmeside
Email
Email
Frivilligcenter Fredensborg
Teglgårdsvej 423A 3450 Humlebæk 

afmeld dig nyhedsbrevet

 






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Frivilligcenteret · Teglgårdsvej 423A · Humlebæk 3050 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp