Copy
Turismenyt fra Business Lolland-Falster
09/17/2017  
Turismenyt

Antallet af online-gæster når nye højder

Turismeportalen for Lolland-Falster, www.visitlolland-falster.dk har i den grad oplevet en fremgang. I juli måned 2017 havde vi ikke færre end 98.000 besøgende på portalen - en kæmpe vækst siden juli 2016, hvor der var 66.000 besøgende.

Tendensen er klar også i august måned, hvor der blev målt 60.000 besøgende i år, hvilket er 16.000 flere end august sidste år, hvor der var 44.000 besøgende. I juni 2017 var der ca. 50.000 besøgende mod 39.000 samme måned året før.

Portalen er din bedste mulighed for at være synlig overfor turisterne - men er din virksomhed oprettet? - hvis ikke, så skynd dig at skrive til opdatering@businesslf.dk

Har du husket at "like" Lolland-Falster?

Hver eneste ekstra like, vi kan få på Visit Lolland-Falsters Facebookside gør en forskel i forhold til at tiltrække turisterne. Så hvis du ikke allerede er blandt de over 3.600, som har liket siden, så gør det nu :-)  KLIK HER OG LIKE

HOV! - Kan turisterne booke dig?

Som det fremgår ovenfor har vores turismeportal www.visitlolland-falster fået rigtig godt fat i turisterne. Så meget desto mere værdi har det for din virksomhed, at dine produkter er præsenteret i det nye kalender- og bookingsystem på portalen. Det første, de besøgende bliver mødt af, er netop kalenderen og muligheden for at booke overnatning, events og oplevelser på Lolland-Falster. 

Så hvis du endnu ikke har oprettet dit overnatningssted, dine arrangementer og/eller dine oplevelsesprodukter, så bør du udnytte dette nye salgsværktøj. Systemer som disse kan ind imellem være svære at sætte sig ind i eller langsommelige ift. at oprette nye produkter, men der er ikke kun tænkt på brugervenligheden ift. kunden i valget af systemet - der er også tænkt på dig som professionel bruger.

Og så står du i øvrigt ikke selv med det. Vi er klar til at hjælpe dig - skriv blot til opdatering@businesslf.dk eller kontakt dit lokale turistkontor.
 

Her er gode råd gratis


Har du brug for et professionelt indspark i forhold til at udvikle din virksomhed, så kom til Business Days hos Business Lolland-Falster. Her kan du få 1 til 1 sparring med forretningsudviklere, revisorer, advokater eller web-eksperter og dermed komme et vigtigt skridt videre. Business Days afholdes hver måned i vores Udviklingsmiljøer i Nykøbing F. og Nakskov. Se hvornår i vores event-oversigt - KLIK HER

Vær en del af Lolland-Falster kataloget 2018

Næste år gør vi endnu bedre, når vi sammen udgiver Lolland-Falster kataloget. I forhold til det nuværende katalog sætter vi mere fokus på det redaktionelle indhold, så kataloget får endnu mere værdi for læseren. Samtidig udgiver vi kataloget allerede i starten af året, hvilket bl.a. giver mulighed for, at Scandlines kan tage det med til messer i Holland og Tyskland primo 2018. Dette samarbejde er vi utrolig glade for og forventer os meget af.

Kataloget er et udstillingsvindue for alle turismerelaterede oplevelser på Lolland-Falster, som læses både af potentielle turister, der endnu ikke har besluttet sig for deres feriemål, og turister, som befinder sig på Lolland-Falster og er interesseret i mulighederne omkring dem. Kataloget trykkes i 75-80.000 eksemplarer på dansk, tysk og engelsk samt udgives digitalt.

Du kan få din virksomhed, produkter og oplevelser synliggjort i kataloget - kontakt Rikke Fabienke og hør om muligheder: e-mail: rf@businesslf.dk - mobil: 6175 3149.

KLIK HER og se Lolland-Falster kataloget 2017 i digital version

Spring ud som digital

Alle taler om digitaliseringen, men hvem gør noget ved den? I samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme gennemfører vi nu et opkvalificeringsforløb for 29 turismevirksomheder. Der er tale om et meget fleksibelt forløb, der består af en screening-samtale på maks. to timer, hvor det afdækkes om du har “et anerkendt digitalt kompetencebehov og du som ansat eller virksomhedsejer ønsker at styrke virksomhedens digitale strategi, men mangler hjælp til udvikling af denne”.

Herefter bliver der en heldags-workshop (den 24. januar 2018 - se nedenfor), samt to efterfølgende individuelle to-timers coaching-sessions. Vi starter løbende op, efterhånden som virksomhederne melder sig til, og du skal tilmelde dig inden udgangen af oktober. Tilmelding hos Rikke Fabienke: e-mail: rf@businesslf.dk - mobil: 6175 3149.

Turismekonference 24. januar 2018

Sæt allerede nu kryds i kalenderen for Turismekonferencen 2018, der finder sted 24. januar og sætter fokus på digitale muligheder. Konferencen samler alle turismeaktører samt private og offentlige beslutningstagere med relation til turismeerhvervene på Lolland-Falster og arrangeres i samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund kommuner, samt Turistråd Lolland og Business Lolland-Falster. 

Programmet vil indeholde en række oplæg, der peger på nye eller øgede indtjeningsmuligheder, og der vil være lejlighed til at stille spørgsmål. Der vil også blive afholdt en workshop, og vi sørger desuden for, at der er tid og rammer til, at du har mulighed for at netværke med både kendte og nye kontakter. 

Penge til forsøgsprojekter

Erhvervsministeriets Landdistriktspulje åbner nu for ansøgninger til forsøgsprojekter, der skaber levedygtige landsbyer i landdistrikter samt projekter på småøer. Ansøgningsfristen er 12. oktober, og borgere, virksomheder, foreninger, kommuner og organisationer kan søge.
Ansøgningsskemaer og vejledninger til de to puljer findes via DETTE LINK

En "NATURA-feeling" på Lolland-Falster

I vores internationale EU-støttede samarbejde REACT med turismeorganisationer i danske og tyske landsdele, der grænser op til Østersøen, arbejder vi nu med tiltrækning af nye turister. Med kampagnen "NATURA - Aktiv ved Østersøen" sætter vi sammen med vores samarbejdspartnere fokus på de mange muligheder for aktiv ferie, som bl.a Lolland-Falster kan tilbyde. F.eks cykling og alle mulige aktiviteter ved og på vandet såsom fiskeri, kajak etc. 
Indtil videre er kampagnen nået ud til 319.710 personer via Facebook og Instagram. Den mest sete video handler om cykelturisme og er blevet set mere end 27.000 gange.
Kampagnen har sin egen hjemmeside på dansk og tysk (KLIK HER), og naturligvis fremhæver vi også disse kvaliteter på turismeportalen for Lolland-Falster (KLIK HER). Her har du mulighed for gratis markedsføring af din turismevirksomhed. Kontakt Emilie von Rosen, hvis du er interesseret: e-mail: evr@businesslf.dk

Følg NATURA på Facebook og YouTube:

Vi facebook'er for dig!

Brug Visitlolland-falster.dk's facebook-side til at markedsføre dine events og arrangementer. Send et par linjer inklusiv et link, så sørger vi for, at det kommer på facebook-siden. En god tekst kunne f.eks. være:
"I næste weekend går din familie amok, når vi inviterer til maledag i Kirsebærhytten. Vi har pensler, maling og lærred - I har malertøj og sjove ideer!"
Send din tekst til Emilie von Rosen på evr@businesslf.dk

Nyt turisme-energi hos Business Lolland-Falster


Vi har stor glæde af vores praktikanter, som er hos os et halvt år ad gangen, og vi har i sommer sagt velkommen til Katrine Skov, som er hos os til december. Hun er i gang med kandidatuddannelsen i turisme på Aalborg Universitet i København og arbejder med Facebook og SoMe-optimering for Visit Lolland-Falster portalen.

KONTAKT OS

Turismeindsatsen i Business Lolland-Falster varetages af forretningschef Rikke Fabienke (ovenfor til venstre), der har det overordnede ansvar for området, samt projektleder Emilie von Rosen (ovenfor til højre), der har ansvar for aktiviteter i REACT-projektet og en række markedsføringstiltag.  
Kontakt Rikke Fabienke HER
Kontakt Emilie von Rosen HER

OBS: Har du spørgsmål eller input til oprettelse eller opdatering på www.visitlolland-falster.dk, beder vi dig kontakte os på e-mail: opdatering@businesslf.dk
Share
Tweet
Forward to Friend
Share
VisitLolland-Falster
Facebook
Instagram
Copyright © 2017 Visit Lolland-Falster, All rights reserved.
Meld dig af denne liste Indstil dine mailpræferencer 

Email Marketing Powered by Mailchimp