Vi starter nyhedsbrevet med en rigtig god historie.
Ilisimatusarfik studerende Tukumminnguaq Nykjær Olsen deltog i Arctic Circle 2017 på Island - og her vandt hun en konkurrence arrangeret af Harvard Kennedy School of Government.
I selve konkurrencen deltog 12 andre dygtige studerende fra Arktis, og de skulle alle fremlægge deres egen unikke projektidé omkring, hvordan man kan forbedre Arktis.
Tukumminnguaq var oppe imod et rigtigt stærkt felt af dygtige studerende med hver deres gode projektidé .. men Tukumminnguaq vandt en rigtig flot førsteplads med sin projektide, der havde titlen "Innovation is about inclusion - let’s make Arctic inclusive" (på grønlandsk: "Nassaassarsiullaqqinneq peqataatitsineruvoq - Issittoq Inunnik peqataatitsiffiuli").
Tukumminnguaqs projektidé handlede om, hvordan man kan være mere inkluderende i Arktis - f.eks.:
at folkeskolen i dag i højere grad skal være i stand til at inkludere oprindelige folks egen viden sammen med eksisterende vestlig viden
at viden om oprindelige folk ikke kun skal være til oprindelige folk - ikke-oprindelige folk skal også have mere viden .. for på den måde kan misforståelser og stereotyper forhindres, samt være med til at skabe åbenhed overfor andre kulturer
Vi ønsker Tukumminnguaq et kæmpe stort tillykke med den flotte pris.
Fotograf: Ulunnguaq Markussen
Ilisimatusarfik som centrum for arktisk forskning
Igennem en del år har Ilisimatusarfik argumenteret for, at vi skal udgøre det vigtige og naturlige omdrejningspunkt for arktisk forskning - at vi skal være centrum for en såkaldt forskningshub i Grønland.
Grundtanken for denne forskningshub er, at Ilisimatusarfik er det centrale koordineringsorgan for de mange udenlandske forskere i Grønland.
Når Ilisimatusarfik bliver en central aktør i den forbindelse, så vil det gavne hele Grønland - fordi arktisk forskning (og forskning generelt) spiller en stor rolle i udviklingen af det grønlandske samfund i forhold til innovation, erhvervsudvikling, vidensopbygningen osv.
Det giver også en større mulighed for at forankre al den arktiske forskning i det grønlandske samfund - så vi alle kan drage nytte af den.
Der er mange fordele ved at etablere en forskningshub med Ilisimatusarfik som det centrale koordineringsorgan:
Vi får etableret et større fokus på, at arktisk forskning også skal forankres i vores lokalområde, og hermed gavne det grønlandske samfund
Vi kan være med til at forbedre de grønlandske uddannelsesinstitutioner og vores mange forskellige læringsmiljøer
Vi kan opnå et øget antal internationale forskere i forbindelse med forskningsprojekter, konferencer, seminarer osv.
Der er større mulighed for, at veluddannede grønlændere flytter hjem igen på grund af et forbedret fagligt stærkt miljø
En forskningshub vil derfor ikke blot være det næste naturlige skridt for Ilisimatusarfik - det vil også være til gavn for hele Grønland.
Tusagassiuutit 2018 - Kortlægning af de grønlandske medier
Her i Grønland er nationale medier en central forudsætning for demokratiet. Medierne er nemlig en afgørende informationskanal og et middel til at binde den spredte befolkning sammen. Af samme grund er de grønlandske medier ofte genstand for debat.
Det nystartede forskningsprojekt ''Tusagassiuutit 2018" vil bidrage til denne debat med viden om medierne og medieindholdet. Det vil projektet gøre ved at høste og systematisk analysere alle nyhedsindslag i grønlandske nyhedsmedier på udvalgte dage. Derved skal projektet f.eks. belyse, hvem der kommer til orde og hvem der ikke gør, hvad der bliver til nyheder og hvad der ikke gør.
Dette gøres ved hjælp af en kvantitativ indholdsanalyse af indholdet i nyhedsmedierne ud fra forskningsspørgsmålet: Hvad karakteriserer indholdet i de grønlandske nyhedsmedier i 2018?
Ved siden af dette vil Tusagassiuutit 2018 også indeholde en detaljeret kortlægning af det grønlandske medielandskab (hvilke medier findes der, hvor store er de, hvordan ser deres økonomi ud, hvem ejer dem m.m.).
Data fra projektet vil blive samlet i en databank, som kan bruges til senere undersøgelser af f.eks. kommende kandidat- og ph.d-studerende, og indgå i undervisningsmateriale som led i en øget forskningsbasering af journalistuddannelsen.
Undersøgelsen vil blive gentaget hvert andet år, for på den måde at kunne vise, hvordan den grønlandske mediestruktur og det grønlandske medieindhold udvikler sig. Resultaterne af undersøgelsen skal udgives i en letlæst rapport. Første rapport vil udkomme efteråret 2018.
I anledning af, at journalistuddannelsen i Grønland i år fylder 35 år, udgiver Ilisimatusarfik en bog om uddannelsens historie med titlen ”Kalaallit Nunaanni tusagassiornermik ilinniartitsineq 1982-2017 – Journalistuddannelsen i Grønland 1982-2017”.
Bogen er et interessant tilbageblik på uddannelsens etablering og de første år som erhvervsuddannelse, en gennemgang af dens udvikling frem mod indlemmelsen i universitet og et blik på dens fremtid præget af forskningsbasering.
Bogen indeholder erindringer og anekdoter fra de første uddannelsesledere, undervisere og elever, men også bidrag vedrørende en professionalisering af journaliststanden samt normer og faglig identitet i journalistuddannelsen i dag. Det er således både en jubilæumsbog med historisk værdi, men også en fremadskuende bog der rejser spøgsmål om journalistuddannelsen og kvalitetskriterier som sprogkundskaber og journalistiske evner anno 2017.
I bogen kan man blandt andet læse bidrag af Aqqaluk Lynge, Kuupik Kleist, Rie Rasmussen og Sofia Geisler samt af tidligere elever og studerende blandt andre Malînánguaq Marcussen Mølgaard, Noah Mølgaard og Heidi Møller-Isaksen. I forordet til bogen skriver afdelingsleder for journalistuddannelsen Naja Paulsen bl.a.:
”I løbet af de (35) år har journalister forsynet samfundet med nyheder, afsløringer, menneskelige historier og gode fortællinger. Mange af disse journalister er uddannet fra den grønlandske journalistuddannelse. Uddannelsen har været udsat for granskning og diskussion gennem årene, og der er flere gange sat spørgsmålstegn ved dens eksistensberettigelse. Her 35 år efter den noget ideologiske opstart af en moderne, grønlandsk journalistuddannelse mener vi at det er tiden at stoppe op og gøre status”.
Bogen er på 212 sider med grønlandsk og dansk tekst samt et resumé på engelsk. Billeder fra alle dimissioner i uddannelsens historie udgør størstedelen af billedmaterialet i bogen.
Bogen kan købes i receptionen på Ilisimatusarfik campus Ilimmarfik, i Atuagkat Boghandel eller via vores website.
Ny Ilisimatusarfik publikation
Ilisimatusarfik har netop udgivet en ny udgave af vores populære serie om grønlandsk kultur og samfundsforskning.
Den nye udgave har titlen: "Grønlandsk Kultur- og Samfundsforskning 2015 - 2017".
Udgaven indeholder disse artikler:
Karen Langgård: Tekst og illustrationer i grønlandske børnebøger - med fokus på billedbøger inden for fiktionsgenren
Flemming A.J. Nielsen: Hyldest til Christian VI - begyndelsen til en grønlandsk litteratur
Birgit Kleist Pedersen: Navaranaaq - en grønlandsk 'malinchista' eller 'Den Monstrøse Anden' i os selv
Kurt Møller Pedersen: Geografiske kort af drivtømmer
Rusannguaq Rossen: "Jeg ringer efter politiet! Sådan kan I ikke behandle den grønlandske nationaldragt" - uenigheder om identitet og kulturelle udtryk i grønlandsk mode
Jette Rygaard og Susan Vanek: "Smukke umoralske kvinder": Rejsebeskrivelser og 'den anden' i Rockwell Kents 'Salamina'
Steven Arnfjord: Hjemløshed i Nuuk - et kritisk sociologisk og planlægningsperspektiv
Peter Berliner, Rita Thomsen, Rikke Toftgaard Rossen, Lærke Jensen og Mette Sonniks: Familieklasser i Nuuk - en problemoplæsende praksis
Merete Watt Boolsen: Lidenskab, videnskab og selvværd på Ilisimatusarfik - Danmarks Evalueringsinstituts rapport om den grønlandske folkeskole
Kathrine Kjærgaard: Citizenship Education in Greenland - elucidated by analysis of curriculum
Annemette Nyborg Lauritsen: Robin Hood i samfundstjeneste - de første erfaringer med den grønlandske samfundstjenestedom
Jens Lei Wendel-Hansen: De grønlandske forstanderskaber i et dansk repræsentationshistorisk perspektiv
Du kan købe "Grønlandsk Kultur- og Samfundsforskning 2015 - 2017” i receptionen på Ilisimatusarfik campus Ilimmarfik - eller via vores website.
Her i sommers deltog jeg i en uges Nordic Summer University, som jeg var med til for anden sommer i træk - og det er en fantastisk mulighed for studerende. Det var spændende at være med i år, fordi jeg havde valgt International Relations og Human Rights som studiegruppe.
Nordic Summer University (NSU) er et nordisk netværk for tværfaglig undersøgelse og forskning. Det er en uafhængig akademisk institution, der organiserer symposier, som trækker internationale deltagere på tværs af discipliner i de nordiske og baltiske lande. NSU fungerer fundamentalt som en generator af ideer. Det søger at udvikle videnskabelige og innovative initiativer ved at opbygge internationale netværk og lokalsamfund, der beskæftiger sig med tværfaglige forskningsundersøgelser og kritisk tænkning. NSU er et ikke-hierarkisk miljø, der er kunstere, BA-, kandidat- og ph.d.-studerende, forskere og andre fagfolk, som deltager i NSU. Aktiviteterne i NSU består af tematiske studiegrupper, der hver især mødes regelmæssigt inden for Norden og Baltikum i sommeren og vintersæsonen over en treårsperiode.
Letland
Onsdag morgen tog jeg metroen til Kastrup Lufthavn - og ved gaten mødte jeg danske NSU deltagere, som jeg kendte fra sidste år. Da vi ankom til Riga (hovedstad i Letland), blev vi hentet med bus, hvor jeg mødte andre NSU deltagere og blev kørt til en lille aflang by, som hedder Saulkrasti.
Da vi kom til Saulkrasti, fik vi nøglen til vores campingvogne. Næsten alle deltagere boede i campingvogne, og det var det store emne hele ugen. Nogle fik gode campingvogne, nogle fik mindre gode, og andre fik så dårlige campingvogne, at de blev nødt til at have plastik ud over campingvognen, så der ikke kom vand ind. Men alle 167 deltagere havde det sjovt.
I NSU er der ni studiegrupper og en børnegruppe, hvor deltagernes børn bliver passet. Studiegrupperne starter kl. 09.00 og slutter kl. 15.00 - og alt foregår på engelsk. Hver dag kl. 15.30 er der oplæg i den store sal for alle, og derefter er der aftensmad og kulturelle programmer. Her fik vi bl.a. set lettisk folkedans og et a cappella pigekor.
I vores studiegruppe var der forskellige oplæg om International Relations og Human Rights. Der var bl.a. oplæg om religion og etnicitet i polske folkeskoler, hvordan man forstår menneskerettigheder, de danske soldaters sikkerhed i forhold til krig, og relationerne til andre lande.
Jeg blev spurgt flere gange, hvordan jeg var endt i denne gruppe som sygeplejestuderende, da de ikke rigtig kunne se sammenhæng mellem sygepleje og internationale relationer og menneskerettigheder. De fik en kort forklaring omkring det grønlandske sundhedsvæsens relation til Danmark og Island og om patientrettigheder.
Miljøet i NSU er altid godt, der er et godt sammenhold både hos voksne og børn. Hvert år er der generalforsamling, hvor man vælger, hvilke studiegrupper der skal være til næste år, og hvert land har en repræsentant, hvor Grønland er sat sammen med Island og Færøerne.
Søndag er altid hviledag, hvor man har mulighed for at tage til en anden by - hvor der er arrangeret tur- og retur bus. Jeg tog til Sigulda, hvor Gauja National park ligger - og derefter tog vi til Castle. Om aften var der picnic nede ved stranden.
Traditionen tro er der fodbold den sidste dag, jante vs. dante (Humanities vs. Social Sciences), og efter det var der gallamiddag med dans med lokale musikere, der spillede hele aften.
Man møder rigtig mange mennesker fra Norden og de baltiske lande med forskellige baggrunde i NSU.
Det har været et lærerigt ophold - og jeg kan kun anbefale andre at prøve at deltage i NSU.
YouTube live streaming
Vi har løbende mange spændende offentlige foredrag på Ilisimatusarfik .. og for at endnu flere folk kan få udbytte af dem, så live streamer vi også via vores YouTube kanal.
Indtil videre, så har vi live streamet disse offentlige foredrag:
Med et ben i begge lejre (Sermitsiaq, uge 42, side 36)
VOX POP blandt studerende på Ilisimatusarfik: Hvad læser du, hvorfor og hvad vil du gerne arbejde med? (Sermitsiaq, uge 42, uddannelsestillæg, side 10)
Studieophold på tropeø (Sermitsiaq, uge 42, uddannelsestillæg, side 20)
Ilisimatusarfik uddannelsesannonce (Sermitsiaq, uge 42, uddannelsestillæg, side 25)
Politiker på prøve (Sermitsiaq, uge 42, uddannelsestillæg, side 28)
Bag de høje mure (Sermitsiaq, uge 42, uddannelsestillæg, side 32)
Når uddannelse udsættes for politik (Sermitsiaq, uge 42, uddannelsestillæg, side 36)
Ilisimatusarfik uddannelsesannonce (Sermitsiaq, uge 42, uddannelsestillæg, side 39)
Grønlands løsrivelse vil true Danmarks globale indflydelse (Kristeligt Dagblad, side 2, 19/10) (samt forsidehenvisning) (& Ritzaus Bureau)
