Copy

NYHEDSBREV, oktober 2017                      Problemer med at se denne mail klik her

KATARINA JANECKOVA
PETER MAX-JAKOBSEN

12. oktober indtager Katarina Janeckova og Peter Max-Jakobsen galleriet med nye værker. Det har vi set frem til i lang tid.

Katarina Janeckova introducerede vi med enorm succes tilbage i 2015, og vi har glædet os til at følge op på hendes – helt udsolgte – første, danske soloudstilling. Endelig sker det. Katarina har opnået stor, international succes, ikke mindst på hjemmebanen i New York, med sine fabelagtige, ekspressionistiske strøg og pirrende, let erotiske billeder, og derfor skulle alting lige hænge sammen. Derfor er vi også utroligt glade og stolte over, at vi igen kan præsentere en udstilling med Katarina Janeckova i galleriet.

Peter Max-Jakobsen er en af Nordjyllands bedste og mest anerkendte malere, og selvom vi ikke har skabt hans succes, er vi meget tilfredse med, at vi i dag repræsenterer ham. Siden vi sidst udstillede nye værker, har Peter bl.a. haft en succesfuld soloudstilling i New York og fornylig kom en stor udsmykningsopgave for Spar Nord fonden på plads. Derudover har han i 2015 udsmykket det nordjyske nationalklenodie, Juleakvavitten.

Det er med andre ord to kommende sværvægtere, vi har samlet i en dobbeltudstilling, og som på alle måder kommer til at kæle for de besøgendes sanser. Udstillingen åbner torsdag, 12. oktober, kl. 18. Alle er velkommen, og vi serverer naturligvis snacks, vin og kolde øl – og der er gratis adgang både til ferniseringen og i hele udstillingsperioden.


Katarina Janeckova


Peter Max-Jakobsen

CIRKUS WOLFSEN
25 ÅRS JUBILÆUM


Sikken en fest! Sikken et jubilæum!! Den 23. september blev galleriets 25 år i Tiendeladen fejret på behørig maner – og festen blev lige præcis så vellykket, stor, sjov og underholdende, som kun Kent Wolfsen kan arrangere det. Og cirkus-temaet var lige i øjet, for galleriet er jo lidt af et cirkus, som mange nok er bekendt med. Herfra skal der lyde en kæmpe tak til alle, der var med til at markere dagen – kunstnere, kunder og venner af huset.








Med venlig hilsen
 
Kent Wolfsen & Co
 
 

Facebook
Facebook
Website
Website
Instagram
Instagram

Copyright © 2016 Galerie Wolfsen, All rights reserved.
...

Adresse:

Galerie Wolfsen

Tiendeladen 6

Aalborg 9000

Denmark

Add us to your address book