Copy
SRF
#
6
2017
Kan du ikke se billeder, så aktivér dem oven over nyhedsbrevet.

Salgs- & Reklameforeningen præsenterer Burning Man på Gastroteket 30. oktober og besøg på Fynsværket 16. november.
 

Burning Man )'(
70.000 nysgerrige fra hele verden samlet til oplevelser og opfindelser i Nevadas ørken

BURNING MAN
A city in the desert. A culture of possibility.
A network of dreamers and doers.
 

Nyhedsbrev tirsdag

24. oktober 2017

FOREDRAG OM VERDENS MEST KREATIVE EVENT
30. oktober præsenterer Salgs- & Reklameforeningen et flot og tankevækkende rejseforedrag på Gastroteket i Odense om Burning Man - verdens mest innovative midlertidige by i Nevadas ørken. 70.000 nysgerrige fra hele verden samles i en uge for at hylde fantasi, design og samarbejde og skabe fantastiske temalejre, kunstværker, opfindelser og oplevelser i et samfund uden penge, reklamer, skrald og kedeligt tøj.

Pris medlemmer kr. 100 · Andre kr. 150.
Tilmelding senest 26. oktober.
Alle er velkomne · Læs mere nedenfor. 

Det hele begyndte i 1986 i San Francisco under Golden Gate. Her stod idémanden Larry Harvey sammen men en håndfuld kammerater og brændte en lille træmand af. I dag deltager mange tusind mennesker fra hele verden og skaber en uge i ørkenen med flere hundrede fantasifulde temalejre med gratis barer, masser af events, lærerige kurser, kreative kunstværker, festlige kostumer og en kæmpemæssig træmand - og alle er meget engagerede og rydder konstant op efter sig.

På foredraget vises fantastiske fotos og film om historien, deltagerne, oplevelserne, temalejrene, kunsten, kostumerne og aktiviteterne.  
Du hører om hvorfor folk fra superbrands som Google, Facebook, Tesla og helt almindelige mennesker deltager og hvad man får ud af det. Du kan også bladre i den utrolige fotobog 
"Nothing Left Behind" af den danske fotograf Anders Overgaard.

 
Foredraget foregår på Restaurant Gastroteket 
og
Søren Askegaard, professor og leder af Institut for Marketing & Management, Consumption, Culture and Commerce på Syddansk Universitet indleder. Han fortæller kort om hvad forbrugerforskningen har lært af Burning Man og hvordan eventen har spillet en central rolle i moderne forbrugerteori. 
DATO: Mandag den 30. oktober
TID: Kl. 15:00 - 17:00
STED: 
Restaurant Gastroteket · Nørregade 39 · Odense C.

PRIS:
Medlemmer
Salgs- & Reklameforeningen, Grakom
og studerende kr. 100,00 · Andre kr. 150,00

INDLÆGSHOLDERE:
Janne Høgshøj,
Danish Connection og Søren Askegaard, SDU.

ALLE ER VELKOMNE - tilmeld nedenfor senest torsdag.

Der serveres vin, øl, vand og snacks.
TILMELD FOREDRAG BURNING MAN HER
KOM IND I VARMEN PÅ FYNSVÆRKET
Torsdag den 16. november kl. 17.00 kan du komme rundt på Fynsværket og Fjernvarne Fyn, få et smukt syn af Odense fra oven, og se hvor skraldet havner, når vi har smidt det ud. Kul, vind eller halm, hvad skal Danmark bruge som energikilder? Vi vises rundt af Børge, der har arbejdet på Fynsværket i mange år og har masser af erfaringer og oplevelser, han vil dele med os. 

ALLE ER VELKOMNE - læs mere nedenfor.

Vidste du at Fynsværkets højeste skorsten måler 235 meter og at Fjernvarme Fyn har plantet 50.000 popler i Odenses nye Elmelund Skov. De hurtigt voksende popler skal beskytte de mere skrøbelig ege- og bøgetræer, mens de vokser sig store. Når det er sket over en længere årrække, vil poplerne blive fældet og brugt som flis i fjernvarmeproduktionen.

 

DATO: Torsdag den 16. november

TID: Kl. 17:00 - 19:00

STED: Fynsværket · Havnegade 120 Port 1 ·  5000 Odense C. 

PRIS: Medlemmer kr. 100,00 · Andre kr. 150,00

Der serveres sandwich og vand under arrangementet. 

Tag behagelige sko på, da det bliver en tur på ca. 4 km.

TILMELD FYNSVÆRKET HER

Salgs- & Reklameforeningen

Share
Forward
 


janne.hogshoj@gmail.com · Tlf. 24 84 92 15

Email Marketing Powered by Mailchimp