Copy
Se hvad der sker på video- og performancefestival MEETINGS 1.-10. september 2017
View this email in your browser
Velkommen til ET4Us nyhedsbrev, hvor du kan læse om video- og performanceprojektet MEETINGS og lidt om hvad der sker under MEETINGS-festivalen 1.-10. september 2017.

Hvad er MEETINGS?
MEETINGS er et video- og performanceprojekt, der finder sted i de 7 kommuner (Herning, Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Skive) omfattet af Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland i 2016-2019.
I løbet af den 4-årige periode vil der blive produceret en række videoer og performances af internationale samtidskunstnere, som er inviteret på residences af kortere eller længere varighed i det midt- og vestjyske område for at producere nye værker for, om og med området, set med den udefra kommende kunstners blik. Projektet vil være en manifestation og udvikling af områdets identitet gennem produktion og fremvisning af kunstværker skabt af kunstnere i samarbejde med befolkningen i lokalområdet. Videoer og performances vises på utraditionelle steder som lader, kirker, nedlagte huse, grusgrave etc. rundt i hele kulturregionen.
Projektet har 2 festivaler undervejs – 1.-10. september 2017 og 30. august-8. september 2019 -, hvor bl.a. de producerede værker vises, og disse værker søges også efterfølgende udvekslet og vist andre steder.
MEETINGS er organiseret af foreningen ET4U i samarbejde med en lang række andre foreninger og institutioner, og projektet er støttet af Kulturaftalen for Midt- og Vestjylland 2015-2018, Region Midtjylland, European Capital of Culture Aarhus 2017, Lemvig Kommune, Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond.
TIME, SITE & LORE
TIME, SITE & LORE – eller tid, sted & overlevering - er et OFF ROAD-samarbejde mellem 4 kulturhistoriske museer, 5 midt- og vestjyske lokaliteter, 5 internationale samtidskunstnere og foreningen ET4U om helt frie kunstneriske fortolkninger af udvalgte museumsgenstande – samtidskunst i krydsfeltet mellem kulturmuseal viden og lokal overlevering.
Fem kunstnere har været på et kort researchophold i Midt- og Vestjylland i oktober 2016, og på baggrund af dette har de hver skabt en video om en udvalgt museumsgenstand. Videoværkerne vises på de respektive museer under OFF ROAD-festivalen 11. april – 6. maj 2017, og under MEETINGS-festivalen 1.-10. september 2017 vises videoerne både på de lokaliteter, hvorfra museumsgenstandene stammer, samt igen på museerne.
Se interview (15 min.) med de 5 deltagende kunstnere her
Se her hvad OFF ROAD er og hvor og hvornår du kan møde TIME, SITE & LORE under OFF ROAD-festivalen
Videoprojekt i Staby
De to franske kunstnere Anne Loubet og Sophie-Charlotte Gautier fra Marseilles har i 2016 været på to arbejdsophold i Staby, et par uger i juni og et par uger i november. De var indkvarteret hos to familier og følte sig på alle måder vel modtaget i Staby. Det var et par meget intensive arbejdsophold, hvor de var med på andejagt og krondyrjagt, natløb med Husby Efterskole og meget mere. De prøvede at komme ind under huden på Staby og hjembragte bunker af videomateriale, som de nu er ved at redigere til et helt nyt videoværk, som vil blive vist for første gang i den tidligere foderstofcentral i Staby under MEETINGS-festivalen 1.-10. september 2017.
Se mere om Anne og Sophie-Charlottes arbejde og ophold i Staby her
Open call til Topophilia
I et open call indkaldes videoværker til udstillingen Topophilia.
Topophilia er en gruppeudstilling, der behandler forskellige aspekter af hjemligt liv fra forskellige dele af verden gennem video og installation. Topophilia vil finde sted i det ubeboede stuehus på gården Nørager i Nees, Lemvig Kommune, som en del af MEETINGS-festivalen 1.-10. september 2017.
Deadline for open call: 31. marts 2017
Medier: film, video, levende billeder, animation, installation eller nye medier.
Udstillingen kurateres af Amanda KM (Egypten) & Eto Otitigbe (Nigeria/USA)
Læs mere og download ansøgningsskema her
Hvad sker der på MEETINGS-festivalen 1.-10. september 2017?
Til festivalen 1.-10. september 2017 vises følgende nye værker produceret specielt til MEETINGS på baggrund af kunstnernes arbejdsophold i Midt- og Vestjylland 2016 og 2017:
Et videoværk i Staby v/ Anne Loubet (Frankrig) og Sophie-Charlotte Gautier (Frankrig).
Et performanceværk i Nees-Skalstrup v/ Leena Kela (Finland) og Jean-Léon Pallandre (Frankrig).
Et videoværk i Lemvig v/ Jette Ellgaard (DK) og Amanda Kerdahi (Egypten).
Et performanceværk i Thyborøn v/ Molly Haslund (DK) og Will Owen (USA).
Fem videoværker i projektet TIME, SITE & LORE v/ Gigi Scaria (Indien), Bassem Yousri (Egypten), Sadik Kwaish Al Fraji (Irak/Holland), Yuval Yairi (Israel), Gunilla Josephson (Canada/Sverige). I TIME, SITE & LORE vises der under festivalen værker følgende steder: Frilandsmuseet Hjerl Hede, Struer Museum, Fur Museum, Lemvig Museum, Sdr. Lyngvig, Humlum, Oddesund Nord, Stenøre – Fur Havn og Rom.  
  
Udover ovennævnte nyproducerede værker vises under festivalen også en række allerede producerede værker, kurateret af: Leena Kela (Finland), Gigi Scaria (Indien), Belén Conesa (Spanien), Amanda Kerdahi (Egypten), Eto Otitigbe (Nigeria/USA) og Klavs Weiss (DK).   

Der er gratis adgang til alle visninger under MEETINGS-festivalen (dog undtaget video-visningerne på museerne i TIME, SITE & LORE-projektet, hvortil der betales normal museumsentré), og der udgives et program og efterfølgende et katalog i både en trykt udgave og en web-udgave.       
Åbent symposium på Skærum Mølle 31. august - 4. september 2017
Under festivalen afholdes et åbent symposium på Skærum Mølle 31. august - 4. september 2017 med deltagelse af bl.a. alle de kunstnere, der har produceret nye værker til MEETINGS.   
Under symposiet vil vi i dagtimerne komme rundt og se alle festivalens video- og performanceværker, og om aftenen vil der være videoscreenings og/eller artist talks. Vi lægger op til, at symposiet kommer til at fungere som et netværksmøde for billedkunstnere, kuratorer, landsbyboere og andre interesserede. Alle er meget velkomne til at deltage i de gratis aftenarrangementer. Program følger senere.    
Pris for kost og logi på Skærum Mølle under symposiet er 2840 kr. pr. person. Ring til Karen Havskov Jensen på tlf. 2065 1830 for at høre nærmere eller send en mail til karenhavskov@yahoo.dk
Copyright © 2017 ET4U, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp