Copy
Bog på vej fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
Lone Theils bedriver krimi-research for åben mikrofon
Download forside her

Fakta om bogen
:
Titel: 87 sekunder
Forfatter: Lone Theils
Omfang: 160 sider
Pris: 149,95 kr.
Udkommer: 31. marts 2017
Lone Theils - foto: Hazel Thompson

Lone Theils er journalist og har blandt andet været korrespondent for Politiken med bopæl i London gennem 16 år. Debuterede som krimiforfatter i 2015 med "Pigerne fra Englandsbåden", som er solgt til udgivelse i 16 lande. Opfølgeren "Den blå digters kone" udkom i 2016, og Lone Theils arbejder i øjeblikket på tredje bog i serien om Nora Sand.

Lone Theils deltager i Krimimessen i Horsens 1. og 2. april og den første udsendelse i P1-serien sendes 27. marts.


 

Lone Theils
87 sekunder

Med 87 sekunder åbnes dørene til forfatter Lone Theils' maskinrum, og hun inviterer sine læsere til at se, hvordan en kriminalroman bliver til.

87 sekunder udgives i samarbejde med DR, som i marts-april bringer otte radioudsendelser på P1, hvori Lone Theils researcher til sin krimi for åben mikrofon. Med radiokrimien 87 sekunder har Theils sammen med tilrettelægger Alberte Clement Meldal skabt en ny litterær genre, som de kalder "True Crime Fiktion". I programmerne møder vi bl.a. en afhøringsekspert, en overlæge i retspsykiatri, en jurist med hang til Wagner og en tidligere leder af Rejseholdet, som alle får afgørende betydning for, hvordan bogens handling udvikler sig.  

Theils beskriver selv skriveprocessen som en blanding af dogme og et konstant benspænd, for ved at lade historien formes af de mennesker, hun interviewer, har hun ikke på forhånd vidst eller kunnet planlægge, hvor bogen skulle bevæge sig hen.

I krimien 87 sekunder sættes efterforsker Georg Guldmann på en vanskelig opgave, da en ung kvinde findes druknet i Christianshavns Kanal. Guldmann opdager hurtigt, at der er tale om mord, og at kvinden formentlig ikke er det eneste offer. Hvem er det, der huserer langs kanalerne i København? Og hvad får morderen ud af at drukne en ung kvinde som Amalie Frederiksen?

Efterforskningen trækker tråde til restaurationsmiljøet, Christiansborg og Operahuset, og først i retten kommer den grufulde sandhed for en dag. Eller gør den? 

87 sekunder er skrevet sideløbende med radioprogrammerne – dog med det twist, at bogen har et ekstra kapitel, der bringer historien lidt længere end radioprogrammerne.

Om bogens titel: Når man drukner, skyldes det, at hjernen sender et signal om, at man skal trække vejret. Det kaldes 'break point', og eksperimenter viser, at det typisk sker efter 87 sekunder under vandet.

Henvendelse om interview til Gyrith Ravn gra@lrforlag.dk, telefon 36 15 68 08
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Find mere info på forlagets pressesite: lindhardtogringhof.dk/presse
Facebook
Instagram
YouTube
Twitter
Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2017 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.