Copy
Vil du med til netværksmøde på onsdag, hvor vi bl.a. drøfter markedsføring? Du kan stadig nå at melde dig til.
View this email in your browser

Det handler om markedsføring og samarbejde

Når deltagerne mødes hos Roslev Apotek på onsdag, er der flere emner på programmet.

For det første ønsker medlemmerne i netværket at øge deres kendskab til hinanden og herigennem styrke samarbejdet. Dette skal blandt andet ske ved at mødes flere gange om året og udveksle erfaringer og gode ideer, der kan udvikle erhvervslivet på egnen.

Samtidig har man valgt et overordnet tema for mødet, nemlig fokuseret markedsføring.

Deltagerne kommer hver især med eventuelle udfordringer i markedsføringen og bruger lidt tid på at sparre med hinanden.

Herudover er der en lokal 'case', nemlig værten selv.

Susanne Møller Jensen vil fortælle om Roslev Apotek og hvilke erfaringer og udfordringer de har med deres markedsføringsindsats. Herefter er der tid til input fra mødets deltagere.
Undervejs i mødet serveres kaffe og kage.

Alle er velkomne på Jernbanegade 17, 7870 Roslev. Men tilmelding er nødvendig senest den 1. marts kl. 12.
Ja tak. Tilmeld mig arrangementet d. 1. marts kl. 17.30 - 19.00
Andreas Svane fra Grættrup var torsdag d. 23. februar vært for det første lokale netværksmøde i 2017 i Breum, Grønning og omegns Erhvervsnetværk.

Andreas Svane er uddannet bådebygger og har virksomheden A Svane, hvor han tilbyder sin ekspertise indenfor bådebyggeri og snedkerhåndværk. Derudover er han designeren bag den håndlavede og unikke produktserie 'Nordic Wood Work'

Som aftenens 'case' fortalte Andreas om sin virksomhed og om nogle af de udfordringer han oplever med markedsføringen af sit meget specialiserede håndværk. De øvrige 8 deltagere på mødet gav Andreas konkret sparring og kom med masser af idéer og forslag .
 

Hvad fik værten og deltagerne så ud af aftenens møde?


Værten Andreas Svane fortæller:
'Det var en rigtig god aften og tiden gik stærkt. Helt konkret fik jeg efter mødet lavet en aftale med en af deltagerne, hvor jeg skal på besøg i hans virksomhed. Måske fører det til et nyt samarbejde? Men i første omgang har jeg lært nogle nye mennesker at kende, som også driver virksomhed her i området. Jeg er meget tilfreds med mødet og i det hele taget meget glad for, at jeg er gået med i netværket. For ellers kan man godt have oplevelsen af, at der jo ikke sker så meget "herude".'

En af deltagerne var Simon Boye Jensen fra SBJ Montage, som fortæller:
'Det var både en spændende og sjov aften, hvor jeg hyggede mig. Vi var en blandet flok, som arbejder indenfor vidt forskellige brancher. Men derfor kan vi jo sagtens have nogle af de samme udfordringer. Det er dejligt at høre fra de andre, når de fortæller om hvordan de gør. Det er altid rart med "nye øjne", som har friske idéer.' 

Vil du vide mere om Roslev Erhvervsnetværk?
- Eller en af de 5 øvrige lokale erhvervsnetværk i Salling?

Besøg den fælles hjemmeside, hvor du kan finde alle oplysninger om de enkelte netværk, aktiviteter, medieomtaler og hele baggrunden for og formålet med lokale erhvervsnetværk.

Gå til hjemmesiden her: www.lokaleerhvervsnetvaerk.dk

Vil du gerne være med i et af de lokale erhvervsnetværk?

Vil du melde din virksomhed ind i et af netværkene for 2017, kan du gøre det ved at kontakte tovholderen herunder. Prisen er 1.500,- ex moms.
Ja tak. Jeg vil også gerne være med i et lokalt erhvervsnetværk i 2017
Share
Share
Forward
Del, del, del!

Jo flere medlemmer, desto flere resultater kan vi skabe for landsbyerne og medlemmerne i Salling.

Derfor skal vi have spredt det gode budskab og vi håber, at du vil dele i dit netværk og andre relevante steder.
 
Bag om projektet

Tilbage i 2014 var det initiativer i Durup, der satte det hele i gang.

I denne proces fik erhvervsnetværket en hjælpende hånd af Skive Kommune.

Men det var først, da Skiveegnens Erhvervs- & Turistcenter startede sit erhvervsnetværksprojekt, at det begyndte at gå stærkt. I dette projekt var Skive Kommune atter klar med økonomisk støtte til etableringen. Det samme var LAG Skive-Viborg.

Konsulent- og kommunikationsvirksomheden TR Consult har fra starten været tovholder på alle netværk og vil fortsat være det, sålænge der er tilstrækkelig opbakning i de enkelte netværk.

 
Læs mere om: 
Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter her
LAG Skive-Viborg her
Skive Kommunes vækstpulje her
Copyright © 2017 Skiveegnens Erhvervs- & Turistcenter, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp