Langt ude i havet er vandet så blåt, som bladende på den dejligste kornblomst, og så klart, som det reneste glas, men det er meget dybt, dybere end noget ankertorv når, mange kirketårne måtte stilles oven på hinanden, for at række fra bundet op over vandet. Dernede bor havfolkene.
Nu må man slet ikke tro, at der kun er den nøgne, hvide sanbund!
Nej, der vokser de forunderligste træer og planter, som er så smidige i stilk og blade, at de ved den mindste bevægelse af vandet rører sig, ligesom de var levende. Alle fiskene, små og store, smutter imellem grenene, ligesom heroppe fuglene i luften. På det allerdybeste sted liligger havkongens slot, murene er af koraller og de lange, spidse vinduer af det allerklareste rav, men taget er muslingeskaller, der åbner og lukker sig, eftersom vandet går; det ser dejligt ud; thi i hver ligger strålende perler, én eneste ville være stor stads i en dronnings krone....

Fra den lille havfrue af H.C Andersen)
 

Vi alle ved hvor fedt det er at være rigtig god til noget. Sådan er det også med dykning - og det bliver egentlig først rigtig, altså sådan helt RIGTIG fedt når man virkelig er god til det.