Copy
Slagelse ErhvervsNyt
Se denne email i din browser
Nyhedsbrev 10. marts 2017
Viminco satser på Skælskør
 
I onsdags blev første spadestik taget  til et nyt stort moderne udviklingslaboratorium på 240 m2 med det mest moderne udstyr hos Viminco i Skælskør.  Det er kun ét år siden Viminco sidst tog første spadestik til en udvidelse. Nu følger de op med endnu ét nybyggeri.
Prisen, som direktør Morten Lassen modtog på vegne af Viminco i november 2016 og straks dedikerede til medarbejderne, blev givet for vækst og sin evne til at være fremadskuende. 
- Det er jo helt fantastisk, vi har en virksomhed, som i den grad udmærker sig på den meget positive måde. To gange første spadestik på ét år og DI Vestsjællands Initiativpris 2016, - siger Per B. Madsen, erhvervsservicechef,  og tilføjer, -  Og jeg er da spændt på, hvornår tredje første spadestik skal tages.
Ejeren Orifarm A/S satser på Skælskør, både hvad angår udvikling og produktion og dermed bliver virksomheden fremtidens sted for nye produkter. Viminco er som følge heraf igang med at øge medarbejderstyrken og forventer at blive 90 medarbejdere.
Vind eller forsvind
 
Ved du egentligt hvilke faktorer, der er afgørende for, at potentielle kunder finder netop din hjemmeside? Hvad der skal til for at fastholde deres interesse? Og hvordan du sikrer dig i forhold til dine konkurrenter? Kom med til et inspirerende foredrag tirsdag den 5. april i Slagelse, og få svar på alle dine spørgsmål.
Du får konkrete tips og tricks til, hvordan du bygger din hjemmeside op, så du fastholder og får flere kunder samt mere salg.
På foredraget får du blandt andet indsigt i:
- Hvordan du skriver, så dine potentielle kunder ringer eller skriver til dig,
- 6 faktorer som afgør, om en potentiel kunde bliver på din hjemmeside eller forlader din hjemmeside,
- Hvordan du bliver fundet på Google.
Efter foredraget vil du få et andet syn på dine muligheder via internettet - og vigtigst af alt, du får indsigt i, hvor du gør det godt, og hvor du kan forbedre din hjemmeside. Tilmeld dig her

 
Startskud for Posthuset
 
Endelig kunne Slagelse Erhvervscenter sammen med Slagelse Kommune løfte sløret for den glædelige nyhed, at det er det lokale firma Georg Berg, der har vundet licitationen for vores nye domicil, Posthuset.
Huset står overfor en forvandling. Inden længe rykker håndværkerne ind og går i gang med første etape af ombygningen af det, der engang var et posthus, til et nyt vækst- og innovationshus, som bliver bindeled mellem erhvervslivet, uddannelser og kommunen.
Slagelse Erhvervscenter bliver de første, der flytter ind i det nye miljø, og det glæder vi os rigtig meget til. 
- Vi er overbevist om, at den slags samarbejde er afgørende for vækst og udvikling. Det er også helt oplagt, at Slagelse Erhvervscenter sammen med Vækstfabrikken skal bo midt i det nye miljø. Vi glæder os til at være en central spiller i udvikling af nye projekter og initiativer på tværs af faggrænser, og allerede nu er vi i gang med at planlægge en række spændende aktiviteter, som skal ske på vores nye adresse til efteråret, siger direktør for Slagelse Erhvervscenter Morten Prüsse Sørensen.
Indflytning forventes i sensommeren 2017, hvor første etape af ombygning er gennemført. Læs mere her
Ny motorvej i sigte

VVM-høringen for den nye motorvej mellem Næstved og Rønnede er afsluttet, og nu skal den politiske beslutning om byggestart stipuleres, mener styregruppen for Sællandske Tværforbindelse. 
Vi i Slagelse Erhvervscenter bakker 100 % op om styregruppens arbejde, for nye motorvej giver blandt andet flere nye muligheder for at fremmer vækst og udvikling i Slagelse kommune. 
I dag kører vi på almindelig landevej i Syd- og Vestsjælland. En motorvej mellem Rønnede i syd og Kalundborg i nord via Næstved og Slagelse vil binde Sjælland sammen på tværs. Ny og bedre infrastruktur er et vigtigt element  for tiltrækning og fastholdelse af virksomheder. Derfor er Tværforbindelsen afgørende for udviklingen for Sjælland. 
Håbet hos borgmestrene, regionsformanden og virksomhederne er, at trafikforligskredsen på Christiansborg vedtager en anlægslov for en ny motorvej for hele strækningen, men at der startes etapevis for de allerede reserverede 350 mio. kr.
Komitéen mødes med transport- og boligminister Ole Birk Olesen den 3. april for at drøfte mulighederne for at fremme anlægget af den nye motorvej mellem Næstved og Rønnede.
ARRANGEMENTER
Kapitaldag - finansiering og funding

Få overblik over finansieringsprogrammer og fonde, der venter på din ansøgning

15. marts 2017
Turismeworkshop hos Landudvikling Slagelse 

Workshop om turisme i landdistrikterne i Slagelse Kommune 

15. marts 2017
SEO, Adwords og hjemmeside-system

Gratis workshops: Lær at forstå Google

22. og 29. marts 2017
Netværksmøde i B2B Vestsjælland

Deltag som gæst og se, om netværket er noget for dig

29. marts 2017
Business Brunch

Vær med til månedens erhvervstræf denne gang hos HJ Huse

31. marts 2017
Vind eller forsvind på nettet

Få tips og tricks til fastholdelse af kunder og mere salg på nettet

5. april 2017
Praktik- og Projektdagen hos SDU
Hvis din virksomhed er på udkig efter ingeniør-studerende

20. april 2017
Til fødevarevirksomheder  
Spændende og gratis aktiviteter for fødevarevirksomheder i Region Sjælland

Læs mere her
Karrieredagene

Slagelse Erhvervscenter deltager i Karrierdagene, hvor vi møder mere end 5000 akademikere, som gerne vil høre om virksomheder i vores kommune.

Læs karriereavisen her
ErhvervsAwards 2017
Hælp til rekruttering?
Copyright ©
Copyright © 2017 Slagelse Erhvervscenter A/S, All rights reserved.

Du modtager denne mail fordi du har tilmeldt dig via Slagelse Kommune, Slagelse Erhvervsråd eller Slagelse Erhvervscenter.

Kontakt
Slagelse Erhvervscenter A/S
Willemoesvej 2C
4200 Slagelse
Denmark

Frameld nyhedsbrev    Opdater tilmeldingspræferencer