Copy
Psykolog Ole Rabjerg om den nødvendige prioritering / Senfølger efter abort / Ny akademisk medarbejder
View this email in your browser

Forårsmøde: Stress og prioriteringer

Kom med til forårsmødet i Aarhus den 25. marts kl. 14-17 i Christianskirkens sognelokaler, Frederikshaldsgade 15, 8200 Aarhus N. Her vil autoriseret psykolog Ole Rabjerg fra Agape tale om emnet "Stress og pririteringer i hverdagslivet".

Som læge skal man være opmærksom på at tage så meget vare på sig selv, at man ikke automatisk sætter patienters behov over ens egne, mener psykolog Ole Rabjerg. Samtidig har man brug for at kunne navigere i de mange slags krav, man i øvrigt møder i sit arbejdsliv.

Det fortæller han om i et interview, vi har lavet med ham som optakt til forårsmødet – læs det her: Ole Rabjerg: Prioritering er nødvendigt.

Vel mødt til forårsmøde!

Magasin om senfølger efter abort


Retten til Liv har sidste efterår udgivet en samling personlige fortællinger, hvor både troende og ikke-troende skriver om, hvordan de lever med at have slået deres eget barn ihjel. Derudover rummer udgivelsen på 88 sider en række essays og faglige artikler fra fagfolk, som skriver om, hvad forskning og erfaring har lært dem om senfølger efter abort.
 
I en anmeldelse på rettentilliv.dk skriver speciallæge i psykiatri Laurits Laursen Bjerre, at magasinet er et ”sandt rædselskabinet af sorg og smerte efter provokeret abort”, samtidig med at det er ”af en sådan lødighed, at det med stor værdi kan læses af sundhedspersonale”.
 
Magasinets faglige del rummer blandet andet en argumentation for at indføre diagnosen Post-Abort-Syndrom som samlet betegnelse for de psykiske symptomer, som kan komme efter en provokeret abort.
 
Læs anmeldelsen af ”Jeg fortryder det hver eneste dag – Om senfølger efter abort” på rettentilliv.dk, hvor magasinet også kan købes for 100 kr.

Ny akademisk medarbejder


Bestyrelsen har ansat Filip Graugaard Esmarch som ny akademisk medarbejder i stedet for Elisabeth Dørken, der stoppede i stillingen ved udgangen af januar.

Læs mere til højre på siden her.

Vores mulighed for at have en akademisk medarbejder ansat beror på gaver fra medlemmerne. Læs mere om, hvordan du kan støtte.

Opdatering af medlemsoplysninger


Kære medlem
Kristelig lægeforening er i gang med at oprette MobilePay, som kan bruges i forbindelse med betaling af kontingent og til betaling for årsmøde mm. I den forbindelse vil vi opdatere vores medlemsoplysninger.
 
Hvis du ikke allerede har gjort det, bedes du derfor sende dine oplysninger (adresse, e-mail, tlf.nr.) til undertegnede – og har du MobilePay, bedes du sende det mobil-nr., der benyttes til dette.
 
Mvh. Ida Høgsbro, 
idalhoegsbro@gmail.com

Etikseminar om aktiv livshjælp


Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Aarhus Universitet og Konferencen for Europæiske Kirker inviterer til etikseminar om aktiv livshjælp 23. marts 2017. Vi har fået en særlig invitation. Mød bl.a. hollandske Theo van Boer, danske Ole J. Hartling og Ulrich B. Nissen.
 
Læs mere på Folkekirkens Mellemkirkelige Råds hjemmeside.
Copyright © 2017 Kristelig Lægeforening, All rights reserved.

Kontakt os:
kristeliglaegeforening@gmail.com

Ønsker du at ændre dine indstillinger for emails?
Her kan du opdatere din adresse eller afmelde nyhedsbrevet






This email was sent to <<Email-adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kristelig Lægeforening · Femøvej 12 · Silkeborg 8600 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp