Copy

Se hvad der sker i Kirkernes Sociale Arbejde!

Ser mailen ikke rigtig ud?
Se den i din browser

Kære <<Fornavn>>

Så kom foråret. Dejligt med lys og varme. Der er tid til lidt opdatering på, hvad der sker i Kirkernes Sociale Arbejde. Læs med her. Tak til alle jer, der bidrager.


 
Vil du støtte og hjælpe en flygtning/flygtningefamilie
i Silkeborg og omegn?


 

For 3 år siden begyndte vi at søge danske kontakter til flygtninge gennem KSA. Siden da er der matchet 18 kontakter mellem danske - og flygtningefamilier. Vi kan glæde os over, at 10 af disse match stadig er aktive. Der er stadig mange aleneflygtninge og familier, som efterspørger en dansk familie, pensionistpar eller alenepersoner. Derfor er der brug for endnu flere, der vil stille sig til rådighed – måske er det dig eller en, du kender. Klik her og læs om mere konkrete behov og skriv til Jette Skårhøj (teamleder), hvis du vil høre mere.

 

Familiehjælpen etablerer et nyt spor.

 

Én familiehjælper støtter og hjælper én sårbar gravid eller nybagt mor. Sådan er arbejdet startet op, og sådan vil det også blive ved med at være.
 

               

 

Men fremover vil der være et spor mere. Vi vil nemlig i samarbejde med Helhedsplanen i 2 boligområder (Arendalsvej og Resedavej/Lupinvej) åbne en mødre-café en formiddag om ugen. Caféen vil være et tilbud til sårbare småbørnsmødre fra alle lande. Her vil de kunne møde frivillige, som vil snakke, støtte og hjælpe dem.  Der vil være beboerrådgivning og adgang til pc’er, input fra sundhedsplejersker og andre, og derudover handler det om netværksskabelse kvinderne imellem. Hvis du vil høre mere eller gerne vil være med som frivillig, så kontakt Ulla Kristensen.

 

KSA på Frivilligcentrets hjemmeside

Vi har et godt samarbejde med Frivilligcenter Silkeborg, som kender vores arbejde ret godt og hjælper os med at nå ud til mennesker, der har brug for vores hjælp og støtte. De har lavet en beskrivelse af vores arbejde på deres hjemmeside, hvor der bl.a. også er et direkte link til hver af jeres kirkers/foreningers hjemmesider. Se det her.

Udflugt til Ree Park den 10. juni
Igen i år arrangerer vi en udflugt for medvandrer-forløbene og kontaktfamilie-matchene. I vil høre nærmere.

 
 
Med venlig hilsen
projektleder i Kirkernes Sociale Arbejde
Ulla Kristensen
 
Blå Kors
www.blaakors.dk
Afmeld