Nyt fra Bruxelles - 28. marts 2017 
Se nyhedsbrevet i din browser 

EUROSTARS-STØTTE
EUROPÆISKE MILLIONER TIL RENERE MEDICIN
De er glade hos biotek-virksomheden Alphalyse i Odense. Her er teknisk direktør og medstifter Ejvind Mørtz nemlig ved at sætte de sidste underskrifter på en tilskudsaftale, der sikrer virksomheden 2,25 mio. kroner i støtte fra det europæiske Eurostars-program. Pengene skal bruges på en service, der i sidste ende kan betyde renere medicinalprodukter til forbrugerne.

- Vi er afhængige af at have en tæt kontakt til forskningsverdenen på universiteterne. Det samme gælder kontakten til de virksomheder, vi leverer til. I Eurostars-projektet kommer vi ind under huden på vores samarbejdspartnere, der både tæller forskningsgrupper og virksomheder, og netop brugerdreven innovation er noget, vi kan vi bruge til rigtig meget fremover, fortæller Ejvind Mørtz fra Alphalyse. 

EUROSTARS-STØTTE TIL LABORATORIE-NØRDERI

WEBINAR
BLIV KLOGERE PÅ SMART CITIES
Der er blandt andet spanske og danske eksempler med, når SmartEnCity inviterer alle interesserede til webinar om smarte byer og borgerinddragelse den 31. marts. 

Ugens webinar er det tredje i en række, og deltagerne kan blandt andet høre om, hvordan borgeren og byrødder sammen kan udvikle smarte og energivenlige byløsninger og samtidig skabe økonomisk vækst. 

TILMELD DIG WEBINAR OM BORGERE OG SMARTE BYER

GRØN UGE I MAJ OG JUNI
TAG TIL EU GREEN WEEK I BRUXELLES
Fra den 29. maj til den 2. juni sætter Europa-Kommissionen fokus på, hvordan europæisk miljøpolitik kan være med til at skabe grønne arbejdspladser og bæredygtig vækst. Det sker i EU Green Week, der er en uge i Bruxelles som i år omhandler om grønne jobs og de miljømæssige kompetencer, der bliver efterspurgt på tværs af sektorer i hele Europas arbejdsmarked.

TILMELD DIG DEN GRØNNE UGE: GREEN JOBS FOR A GREENER FUTURE

JORDVARME
MIDDELFART VIL VÆRE EUROPAMESTER I JORDVARME
100 meter dybe jordhuller er en del af den grønne omstilling i Middelfart Kommune. Her har man som et led i EU-projektet INTENSSS-PA forberedt jordvarme til 19 parcelhuse, der kan se frem til køling om sommeren og energibesparelser året rundt.

Projektet er med i kampen om at blive det bedste jordvarme-initiativ i Europa i 2017. 

100 METER DYBE HULLER ER EN DEL AF DEN GRØNNE OMSTILLING
NYE INDKALDELSER

ET KREATIVT EUROPA
NY INDKALDELSE UNDER ET KREATIVT EUROPA  
Den 6. april 2017 er der igen deadline på en indkaldelse under Creative Europes Kulturprogram, der yder støtte til europæiske kulturplatforme.

SØG OM STØTTE TIL TEATER, OPERA, ARKITEKTUR OG MODE

TILSKUD
SØG OM STØTTE GENNEM EUopSTART
Nu er det igen muligt at søge om tilskud fra EUopSTART-ordningen.

Det er danske virksomheder og videninstitutioner, der kan søge om tilskud til det forberedende arbejde med at udarbejde ansøgninger til en række udvalgte europæiske forsknings- og innovationsprogrammer under Horizon 2020.

SØG OM TILSKUD GENNEM EUopSTART

EaSI
INDKALDELSER OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL INNOVATION
I 2017 kan du søge om støtte til dit beskæftigelses- eller integrationsprojekt gennem EaSI, Europa-Kommissionens program for beskæftigelse, sociale forhold og inklusion.

LÆS MERE OM EaSI-INDKALDELSERNE
I KALENDEREN

INFO-EVENT
HØR NYT OM LIFE-PROGRAMMET
Som en del af EU Green Week er det i år muligt at høre om nye støttemuligheder under Europa-Kommissionens LIFE-program. Det kan du høre meget mere om til Europa-Kommissionens info-event den 31. maj i Bruxelles. 

LIFE er EU’s program for miljø og klima i perioden 2014-2020. Projekter skal sigte mod at bidrage til implementeringen og udviklingen af EU’s klima- og miljøpolitik, og herunder integrere klima- og miljøområdet i andre politikker.

INFO I MAJ: GRØN ENERGI, NATRBEVARELSE OG KLIMA

OKTOBER 2017
FØRSTE UDKAST TIL PROGRAM
WHINN - Week of Health and INNovation er klar med datoer til årets konference. Fra den 10. til den 12. oktober 2017 kan alle, der vil høre nyt og mere om sundheds- og velfærdsinnovation deltage i konferencen i Odense, og nu kan du få et overblik over, hvilke arrangementer der allerede er føjet til programmet. 

FORELØBIGT PROGRAM TIL WHINN 2017
Website
LinkedIn
Facebook
Twitter
Instagram
South Denmark European Office | Avenue Palmerston 3 | 1000 - Bruxelles | Belgium | Tlf: (+32) 2 285  40 95

Info@southdenmark.be | Afmeld nyhedsbrev 







This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
South Denmark European Office · Avenue Palmerston 3, 3 floor · Bruxelles 1000 · Belgium