Copy


NYHEDSBREV MARTS 2017
Du kan læse om: 
  • Generalforsamling 
  • Barselsvikar for Nina
  • Trivselsgruppe på Ørstedskolen
  • Aktuelle puljer
  • Kommende begivenheder
Generalforsamling 
Onsdag d. 29. marts kl. 19:00 afholder vi generalforsamling i Frivilligcenter Langeland, Fredensvej 1. Kom og hør om det forgangne år og foreningens planer for fremtiden.
Foreninger der endnu ikke har betalt kontingent kan indbetale 150 kr., såfremt der ønskes stemmeret.

150 kr. indbetales på konto:
0860 3531247697
 
Barselsvikar for Nina
Fra den 20. marts kan du møde Louise på kontoret. Hun er ansat som barselsvikar for Nina, der går fra den 10. april. Louise kommer til at overtaget koordineringen af Projekt Hjerterum, men er selvfølgelig også behjælpelig med de henvendelser, I måtte have.  Vi håber, I vil tage godt i mod hende. 
Trivselsgruppe på Ørstedskolen
I går startede vores første trivselsgruppe for børn i skilmissefamilier op på Ørstedskolen.  
Kender du nogen, som kunne have gavn af lignende tilbud, så er du mere end velkommen til at kontakte projektmedarbejder, Nina Andersen, for mere information om gruppen eller besøge vores hjemmeside.
 
Aktuelle puljer 
Lige nu kan man søge tre statslige puljer forbeholdt frivilligt socialt arbejde: 

Den første pulje bliver kaldt PUF og kan anvendes til frivilligt socialt arbejde målrettet socialt udsatte. Der kan f.eks. søges støtte til oprettelse af væresteder, selvhjælpsgrupper og andre sociale aktiviteter med en forebyggende virkning. Ansøgningsfrist d. 16. marts 2017 kl. 12:00. 

Den næste pulje er Særlig Soc. Her kan patientforeninger søge støtte til deres aktiviteter, ligesom man kan søge støtte til nyudvikling af frivilligt socialt arbejde. Målgruppen er her mennesker med sociale problemstillinger eller mennesker i en svær livssituation. Ansøgningsfrist d. 23. marts 2017 kl. 12:00.

Den sidste pulje er Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde og kan bruges til at søge støtte til gennemførelse af uddannelsesaktiviteter for frivillige og andre medarbejdere og evt. faglig støtte til planlægning m.m. Ansøgningsfrist d. 24. marts 2017 kl. 12:00.
Kommende begivenheder 
Copyright © 2016 Frivilligcenter Langeland, All rights reserved.

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list