Copy
Nyt fra ÅSV
Jansch-workshop, UK-lejr og at drive fuglen i snare
View this email in your browser

ÅSV-NYHEDSBREV

April 2017
 
FORENINGEN TRIVES
JANSCH-FINGERSPILWORKSHOP – I morgen tidligt!

ONE NIGHT FITS ALL – Optræd med et band
SKRIV SANGE I ENGLAND – Halv pris til danske sangskrivere
SOMMERLEJR! – Åben for tilmelding
GENERALFORSAMLING 2017 – "En fin aften"
MÅNEDENS TIP Nysgerrighed driver fuglen i snare
ÅSV-KALENDER

Foreningen trives


For en måned siden samlede hele 17 ÅSV’ere, både de ældgamle og de splinternye, for at diskutere året der gik, samt året der venter forude. Nøgletallene for 2016 var yderst tilfredsstillende: medlemsantallet var vokset med en tredjedel, og foreningen havde et overskud af 8.500 kr., som vi glæder os til at bruge i sangskrivningens tjeneste fremover. Debatten cirklede især om værkstedsaftnerne og hvordan vi kan kultivere en mere mangfoldig forening.

I årsberetningen kan du blive klogere på hvad vi har haft gang i. Hvad der ellers skete under generalforsamlingen kan du læse om nedenfor.

I dette nummer kan du også læse om flere særlige tilbud til sangskrivere: en fingerspilworkshop i morgen, en UK-lejr til halv pris og en jamaften, hvor du kan afprøve dine sange med et rockorkester. Sommerlejr, som traditionen tro foregår i den sidste weekend af juli måned, er også lige åbnet for tilmelding. Og endeligt opfordrer husnørden dig til at tænke over, hvordan du kan skrive en beskrivelse af din musik, som vækker folks nysgerrighed.

Kl. 10 i morgen (lørdag)!

Bert Jansch Fingerstyle

 

Takket være generøs støtte fra Bert Jansch Foundation og Akustikken, tilbyder ÅSV en heldagsworkshop på lørdag i Jansch's fingerspilteknikker med to dygtige britiske undervisere. Workshoppen afholdes på engelsk, no surprise there.

Det er anbefalet at deltagere kan noget fingerspil i forvejen og kan enten læse musik eller tab. Dog behøver man ikke være en dygtig guitarist for at få noget ud af workshoppen. Medbring blot din guitar, en capo, om muligt et nodestativ – og lysten til at arbejde med dit guitarspil. Så bliver der rig mulighed for at udvikle dig videre fra det niveau, du er på.

Der udleveres transskriptioner af et par typiske Jansch-arrangementer, samt en række typiske riffs. Den beskedne pris dækker frokost og lidt forfriskning undervejs.

Bemærk at tilmelding er påkrævet. Efter tilmelding vil du få dørkoden og flere detaljer om dagen.

Tilmelding
Kontakt Lars Ingesman på 3029 7500 eller
lars@ingesman.dk.

Pris
50 kr. til ÅSV-medlemmer, 100 kr. til andre

Tid
Kl. 10–17, lørdag den 22. april

Sted
Brobjergskolen
Frederiks Allé 20, 8000 Aarhus C


Event-link

ÅSV-Kalender

Se også vores 
online kalender.

Jansch Fingerstyle Workshop
Brobjergskolen

Lørdag
22. april, kl. 10

Tovholder: Lars I.
Link
Værkstedsaften:
Politiske Sange

DMF-Aarhus

Mandag
1. maj, kl. 19

Vært: Svend

Open Mic
Fairbar

Onsdag
10. maj, kl. 20

Tovholder: Allan

Værkstedsaften
DMF-Aarhus

Mandag
17. maj, kl. 17.30

Vært: Berit
Gyngenkoncert
Stage, Skou og ?

Onsdag
17. maj, kl. 20.30

Booker: Misha
Aortas Lejr
England

Onsdag–søndag
31. maj – 4. juni

Tovholdere:
Dan + Misha
Link
Sommerlejr
Gibberhytten

Fredag–søndag
28.–30. juli

Tovholdere:
Svend + Berit

Tilmelding

Optræd med et band

One Night Fits All

 

Er du klar til at prøve et par af dine numre af med et aldeles fremragende orkester?

Vores venner på
DMF-Aarhus afholder en torsdag i hver måneden en One NIght Fits All jam på Fatter Eskil – næste gang bliver den 11. maj. Og typisk starter andet sæt med 2-3 originale numre fra en sangskriver, gerne fra Aarhus og opland.

Hvis du vil gerne være med, så skal du henvende sig til Kristian Fogh, som er kapelmester på aftenen, på
jam@fattereskil.dk. Kristian skal selvfølgelig også have dine numre til gennemlytning.

Se beskrivelsen af
den sidste jamaften for flere detaljer.

Halv pris til danske sangskrivere

Skriv sange i England

 

Hvis du har været til været til en af vores sidste fem vinterlejre, kender du til nogle af de 30 sangskrivere, som vores britiske søsterorganisation Aortas har sendt over Vesterhavet.

Nu har du chancen for at skrive sange med nogle af dem på deres hjemmebane i juni måned. Aortas arrangerer endnu en gang en lejr i en idyllisk landsby i Northamptonshire. Da de gerne vil have nogle flere danske deltagere har de igen aftalt med ÅSV at tilbyde halv pris for danske sangskrivere. Lejren forløber over fire døgn med co-writes, workshops, uformelle pubkoncerter og musikalsk hygge til langt ud på natten.

Vi anbefaler at man ankommer tirsdag d. 30. maj, da lejren går i gang allerede kl. 10 om onsdagen. Aortas arrangerer transport fra lufthavnen og gratis instrumentlån, samt gratis husly og adspredelse til dem, der kommer tirsdag eller bliver til en åben scene på pubben The Old George på søndag.

Se linket nedenfor for flere detaljer om programmet og logistikken (på engelsk), eller kontakt
Misha.

Tid
Onsdag d. 31. maj kl. 10 – søndag d. 4. juni kl. 12

Sted
Everdon Outdoor Learning Centre
The Old School
NN11 3BL
Great Everdon

Pris
£120 (ca. 1050 kr.)
Hvis man ikke er nuværende medlem af ÅSV, så skal man også betale 2017-kontingent af 150 kr.


Event-link

Nu åben for tilmelding

Sommerlejr!

 

Den sidste weekend i juli er tættere på end længe. For nogle betyder det en lidt nå-agtig ”post-Tour de France” weekend præget af den knugende vished om at sommerferien går på hæld.

MEN – for andre, betyder det nærvær, kreativitet og leg.

Det er nemlig der, at ÅSV's årlige og absolut legendariske sommerlejr i Giberhytten finder sted. Tæt på Århus, men endnu tættere på skov, strand og co-writende og inter-musicerende fællesskab. Alt sammen præget af højt til både loft og himmel. Indbyrdes co-writing og interne koncerter og sangskrivningsværksteder plejer at være hovedingredienserne, selvfølgelig med aftner præget af hygge, jam, lejrbål mv. Har man selv et forslag til et workshop-emne, kan det evt. også flettes ind.

Lejren løber i år af stablen fra fredag den 28. juli til søndag den 30. juli. Der er indendørs sovepladser til 22, men der er som altid mulighed for at tage eget telt med, så vi i alt kan få op til 30 personer med.

Pris
350 kr. for medlemmer
500 for ikke-medlemmer (inkl. 150 kr. for 2017-kontingent)

Tid
Fredag d. 28. juli, kl. 16 – søndag d. 30. juli, kl. 14

Sted
Giberhytten, Fulden

Tilmelding og flere detaljer

ÅSV-hjemmesiden

OBS: Den rigtige tilmelding foregår på hjemmesiden, ikke Facebook. Bemærk at du er først endeligt tilmeldt når du har indbetalt!

PS. Musik-allergikere frarådes deltagelse.

”Alt i alt, en fin aften”

Generalforsamling 2017

 

Årets generalforsamling i Århus Sangskriverværksted på den 13. marts blev lige så velbesøgt som sidste år, og bød på både velkendte og nye ansigter. Det er kun godt, og en fin afspejling af ÅSV’s princip om både at bygge på konsensus og fornyelse. Aftenens længste diskussion handlede om værkstedsaftnerne, og dét er der ikke noget unaturligt i, da det jo er kerneaktiviteten, eller hjertet om man vil, i ÅSV.

Den nye bestyrelse består i høj grad af gengangere, men også med nyt blod og energi i form af Andrea Siem – årets Wanda-indehaver. En anden nytilkommer blandt suppleanterne er i virkeligheden genkommer, nemlig Michael Hamilton, der jo som mange vil vide, er kanoniseret ÅSV-medstifter sammen med Jørgen A. Leth.

 
ÅSV-bestyrelsen 2017–18

Andrea Brink Siem*
Berit Hammershøy*
Daniel Jo Rasmussen
Finn Vilsbæk*
Jens Stage
Michael Hamilton*
Misha Hoekstra
Svend Seegert
Søren Lyhne

*suppleant

Lars Ingesman blev genvalgt som revisor ved akklamation. Efter mødet konstituerede bestyrelsen sig med Misha som formand, Svend som næstformand og Daniel som kasserer – lige som sidste år. Det godkendte referat for generalforsamlingen kan læses HER.

Månedens tip

Nysgerrighed driver fuglen i snare

 

I min bogreol står der en ”ordsprogs-ordbog”, hvor man kan finde ovenstående bevingede ord – og det er jo dét, vi som sangskrivere ønsker os så brændende: at drive de flaksende sjæle i vore musikalske snarer. Eller, hvis bestandig åndelig trældom ikke er mulig, vil vi i det mindste gerne have, at folk under vores musik lidt opmærksomhed.

Men i dag, hvor alle står i musik til halsen (for slet ikke at nævne alle de andre digitale stimulanser), kan vi ikke forvente at folk uden videre gider at bruge deres dyrebare opmærksomhed på at lytte på vores sange. Det er ikke længere nok at gribe publikums opmærksomhed fra første linje. Vi må investere vores kunsteriske energi i det møde, der sker før den første tone når lytterens øre. Det møde sker ofte via vores beskrivelse af vores musik – den beskrivelse, som så mange musikere med god grund har svært ved at skrive. For hvordan skal man sætte sig selv i bås på den måde?

Jeg tror, man gør klogt i at tænke mindre på ”nøjagtig beskrivelse” – og mere på, at nysgerrigheden driver fuglen i snare. Gør folk nysgerrige! Dét er formålet med din musikbeskrivelse. Og hvordan gør man så det?

Start med at læse
disse råd fra Celia Slattery.

MEDLEMSKAB. Man bliver ÅSV-medlem ved at have en sang på et af vores gratis værksteder, og så betale et årligt kontingent af 150 kr.

Reg-nr.: 2701, kontonr.: 8970111434

MobilePay: 4029 2487 (tilhører ÅSV’s kasserer, Daniel Rasmussen)

Angiv venligst navn + "kont" i tekstfeltet ved indbetaling. Tak!
Facebook-gruppe
Facebook-gruppe
Hjemmeside
Hjemmeside
Vil du ændre hvordan du modtager disse e-mails?
Du kan opdatere dine præferencer eller afmelde dig denne liste.
 






This email was sent to <<email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Århus Sangskriverværksted · c/o Kasserer Daniel Rasmussen · Fåborggade 1, 4. th · Aarhus 8000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp