Copy
NYHEDSBREV



ART & SCIENCE TALK

I KRYDSFELTET MELLEM KUNST OG VIDENSKAB
Onsdag 31. maj klokken 9.30 - 11 i Kunsthal NORD

Kristian Sverdrup tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005 og er landets eneste akademiuddannede billedhugger med medfødt spastisk lammelse. I de seneste år har han meldt sig til en række forskellige forskningsprojekter med det formål at transformere objektive, videnskabelige data og derefter udforme relieffer, skulpturer og malerier af de mikroskopier, elektrofysiologiske målinger, biopsier samt ultralyds– og 3D skanninger, som hans krop i de sidste par år har været genstand for.

De videnskabelige målinger, Kristian Sverdrup løbende har fået udleveret af forskerne, danner således grundlag for udstillingen Kunstneren som Værk, der aktuelt kan ses i Kunsthal NORD.

Vi har nu den glæde at invitere til en særlig Art & Science Talk med nogle af de forskere, som Kristian Sverdrup i de seneste år har arbejdet sammen med. Det vil blive diskuteret, hvordan dét, som forskerne kategoriserer som ”fejl”, bliver til æstetik i Kristian Sverdrups værker, og hvordan fejl – også kunstneriske – pludselig kan blive til vigtigt forskningspotentiale.

Der bliver således rig mulighed for at få udvidet sit syn på feltet mellem naturvidenskab og humaniora og få belyst kunstens og videnskabens ofte meget forskellige tilgange til kroppens skjulte sprog.

Paneldeltagere:
Jessica Pingel - PostDoc, PhD Department of Neuroscience and Pharmacology, KUA
Jacob Lorentzen - forskningssupervisor, ph.d., Elsass Fonden
Kristian Sverdrup - Billedkunstner
Henrik Broch-Lips - Leder af Kunsthal NORD

Moderator: Anders Ørom - Cand. mag.



Læs mere om Kristian Sverdrups aktuelle udstilling Kunstneren som Værk her
 



FLAMINGO FRIDAY
 
Fredag 2. juni klokken 16-20 i Kunsthal NORD

Artist talk, omvisninger, koncert og gratis suppe til alle

I forbindelse med Flamingos eksperimenterende crossover udstilling inviterer vi til en særlig eftermiddag med fokus på kunst, musik og inspirerende samtaler.

Du kan helt gratis deltage i kunstfaglige omvisninger, kaste dig over en kunstsalon, høre en koncert, smage Flamingos forårs-suppe samt forsøge at vinde lidt god musik og en flaske vin. 


Program mandag 2. Juni 2017

16.00 - 19.45 // Skulptur-konkurrence

16.00 - 16.30 // Omvisning/introduktion til udstillingen på dansk

16.30 - 17.00 // Koncert med Flamingo 

17.00 - 18.00 // Artist talk med Flamingo

18.00 - 18.30 // Flamingos forårs-suppe - vi tilbyder gratis suppe, brød og øl


18.30 - 19.00 // Kunstsalon om kunstneres brug af 3D print 

19.00 - 19.30 // Guided tour in English

19.45 - 20.00 // Lodtrækning af vinderen i skulptur-konkurrencen



Læs mere om Flamingos aktuelle udstilling Every Vessel... her
 

ØVRIGE AKTIVITETER I KUNSTHAL NORD

FILOSOFISK KUNSTSALON med Teis Kronborg
HVAD ER KROP? - OG KAN DEN VÆRE KUNST?
Torsdag 25. maj klokken 15.00 - 17.00

OMVISNING på engelsk
KUNSTNEREN SOM VÆRK og EVERY VESSEL...
Onsdag 31. maj klokken 18.00

OMVISNING på tysk
KUNSTNEREN SOM VÆRK og EVERY VESSEL...
Lørdag 3. juni klokken 15.00

TRE DAGLIGE KONCERTER
EVERY VESSEL RECORDS AND DRAMATISES THE HISTORY OF ITS...
Flamingos koncerter bliver opført hver åbningsdag kl. 11.30, 14.00 og 15.30. Forbehold for ændringer. Ring venligst for særaftale. Der er gratis entré.


 



TRE FLOTTE KLAP PÅ SKULDEREN 


To af vore solo-udstillinger er blevet præmieret af Statens Kunstfond
 

"Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst præmierer Peter Frimands udstilling ”Time Slice” på Kunsthal NORD for sine konceptuelle skulpturer og sanselige, interaktive overvågnings- og video-installationer, som arbejder med forskydninger af tid, rum og erindring".

"Rikke Ravn Sørensens udstilling ”Pomelodyrkerens Terrasse” præmieres for sin minimale og skrøbelige sensibilitet, og måden hvorved hun formår at inddrage og forholde sig til de rå og postindustrielle rum på Kunsthal NORD".

Peter Frimand og Rikke Ravn Sørensen præmieres med 25.000 kr. hver.

Statens Kunstfond tildeler præmieringer til kunstnere, som har skabt et værk eller en udstilling af særlig høj kunstnerisk kvalitet".



Kunstanmeldere nominerer udstilling til årets kunstkritikerpris

AICA, Dansk Kunstkritikerforening, har flot nomineret Adam Saks' udstilling 'Setting sail in a teardrop of fear and desire', som vi viste sidste år. Vi skal glæde os over, at landets kunstkritikere har fået et godt øje til os i det høje nord.

"Vi hylder kunsten og dem, som arbejder med den. Medlemmer af AICA Danmark har indstillet syv kandidater til Kunstkritikerprisen 2017. Blandt disse stemmer foreningens medlemmer om vinderen, der får overrakt prisen på 40.000 kroner af kulturminister Mette Bock i København mandag den 26. juni kl. 15-16." 

 

Åbningstider:
tirsdag - søndag: 11:00 - 17:00  
onsdag: 11:00 - 19:00

 


Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · 9000 Aalborg · Tlf: 9982 4125 · info@kunsthalnord.dk  · www.kunsthalnord.dk ·  







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kunsthal NORD · Kjellerups Torv 5 · Aalborg 9000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp