Digitaliseringens 5 paradokser
Læs mere om bogen >
De paradokser, som opstår i mødet mellem en gammel og ny virkelighed kalder jeg i bogen digitaliseringens fem paradokser:
#1 Planlægningens paradoks:
– Det er vigtigt at have et mål … som du ikke skal styre efter
Når alt forandrer sig hastigt, er det problematisk, hvis du i din strategi sætter et klart og præcist mål, endnu værre hvis du styrer efter det, og allerværst hvis du faktisk ender med at nå dette mål.
#2 Produktets paradoks
– Hvis dit produkt er færdigt, er det forkert
Jo bedre og mere man forbereder sig, og jo mere færdig produktet er, jo mere for sent og forældet bliver produktet, og jo dårligere bliver produktet.
Hvis du prioriterer kvaliteten højest og bruger lang tid på udvikling, risikerer du, at andre produkter allerede har vundet markedet. Ikke fordi det var det mest rigtige produkt, men fordi det var det hurtigste.
#3 Specialiseringens paradoks:
– Vi har mere brug for specialiserede kompetencer end nogensinde … vi ved bare ikke hvilke
I en kompleks, digitaliseret verden er udfordringerne så komplekse, at specialisering og fordybelse ikke løser dem.
Stort set alle lederne i bogen problematiserer specialiserede kompetencer og efterspørger i stedet relationelle, metodiske og generiske digitale kompetencer.
#4. Loyalitetens paradoks
– Loyale medarbejdere får du ved ikke at prøve at fastholde dem
Den bedste måde, du kan motivere og udvikle dine unge, attraktive medarbejdere på, er at kvalificere dem til et andet job et andet sted. MUS’er, ambitiøse karriereplaner og andre, traditionelle strategier i motivationen og fastholdelsen er gevaldigt udfordrede.
#5 Fornuftens paradoks
– Det værste du kan gøre, er at bruge din sunde fornuft
Handl aldrig ud fra sund fornuft og forvent ikke, at der stadig er nogle velkendte spilleregler, som gælder.
For i en digitaliseret verden i hastig forandring er det logiske ikke længere fornuftigt og det fornuftige er farligt.
|