Ferieboliger i smuk natur. Helårsturisme og nærhed til spændende byer – kultur, historie, ude-liv og meget mere. Tag med på oplevelse i 2 spændende tyske delstater - og du behøver ikke rejse i lang tid, inden du er fremme.
ConnectGermany ApS

Nyhedsbrev, Juni 2017

Drømmer du om natur, historie eller kultur? Er du til vand eller land? Holder du af byfester, festivaller og open-air koncerter? Og vil du helst ikke rejse i lang tid, inden du kommer frem til alt dette? Så lad dig inspirere af dette nyhedsbrev, hvor jeg dykker lidt ned i nogle af mulighederne i Nordtyskland – nærmere bestemt i Schleswig-Holstein og Brandenburg.

Afstanden fra Danmark er kort, priserne langt lavere end vi er vant til og kvalitet og udbud helt uovertruffen.

Og så er det også her, du har mulighed for at investere i en feriebolig til dig selv og dine medarbejdere. Eller du kan kombinere din egen investering med ferieudlejning og få et fornuftigt afkast – som et supplement til dine øvrige investeringer eller måske en pensionsopsparing. Mulighederne er utallige. Det kommer jeg tilbage til lidt senere...

Først vil jeg som lovet skrive lidt om de spændende ferieaktiviteter i delstaterne ”Schleswig- Holstein” og den for flere danskere måske mindre kendte ”Brandenburg”.
 

Schleswig-Holstein – Land der Horizonte

De fleste danskere kender Schleswig-Holstein – og heldigvis ikke kun for grænsebutikkerne! For Schleswig-Holstein er langt mere end billig øl og sodavand.

Det er her en stor del af den tyske Østersøkyst befinder sig – det er her fokus siden genforeningen har åbnet op for mange nye ferieoplevelser. Og det har rigtig mange tyskere taget til sig – de foretrækker i højere og højere grad ferie i denne region - i eget land. Brede hvide sandstrande og et væld af bugter. Moderne storbyer, gamle hansestæder og smukke kurbyer ligger som perler på en snor. Oplandet byder på en spændende historisk og kulturel rejse.

Følger du Ostseeküstenradweg, føres du gennem ét langstrakt ferieparadis. Ruten starter tæt på den danske grænse ved Flensborg og slutter nær den polske. Undervejs kommer du gennem smukke landskaber med grønne skove og honningduftende rapsmarker.

Forbi smukke Slesvig, Gottorp Slot og Dannevirke med sine ca. 30 km forsvarsvolde, Schloss Glücksburg med betydelig renæssancekunst samt det lille fiskerleje Eckernförde, som fik strategisk betydning i 30-års-krigen i 1600-tallet. Den hyggelige ferieby Kappeln med talrige små gader og hyggelige spisesteder, og det nærvedliggende populære forlystelsescenter/-bad ”Ostsee Resort Damp” med wellness, sport, leg og badeland for alle aldre.

I Schleswig-Holsteins hovedstad, Kiel, er der storbystemning og mulighed for at tage på oplevelse via ”den blauen Weg”. I området ved Lübecker Bucht kommer du forbi et væld af sportsaktiviteter, Nordtysklands allerfineste golfpladser, smukke kurbyer og den enorme forlystelsespark Hansa Park med et væld af temaverdener.

I baglandet bliver du trukket ind i en fjern verden af Karl-May-Festspiele på det store friluftsteater ved Bad Segeberg. I den gamle Hansestad Lübeck, som er kendt for sine smukke julemarkeder, kan du smage den velkendte marcipan eller tage på en historisk byvandring.

Schleswig- Holstein har ikke uden grund fået tilnavnet – Land der Horizonte. For her er lys, luft og højt til loftet! 
 

Brandenburg – neue Perspektive entdecken

Brandenburg er en af de tidligere DDR delstater. Med sit areal på knap 30.000 km2 og ca. 2,6 mio. indbyggere omkranser den delstaten Berlin til alle sider. Hovedstaden i Brandenburg er Potsdam, der ligger lige sydvest for Berlin, og byen er en af Tysklands gemte perler. Mest kendt er rokokoslottet for Fredrik den Store, Sanssouci, og hele det dertil hørende parkanlæg.

Byen er ligesom Berlin et miks af levn fra den kommunistiske byggestil og fantastiske, historiske bygninger fra byens guldalder altsammen i kombination med moderne glas- og stålbygninger. Byen emmer af imponerende slotte og monumenter, som vidner om en tid, hvor Potsdam var det foretrukne tilflugtssted for generationer af adelige. Babelsberg, som er en bydel/forstad i/til Potsdam er kendt for sine filmstudier lige siden 1911, og det kan varmt anbefales at lade sig trække ind i denne fortryllende verden med et besøg i filmparken.

I Brandenburg finder man utallige søer, floder og slotte og en historie og kulturarv, som kan opleves både til fods, cykel eller i bil. Der er masser af sportsaktiviteter, til vands og til lands – badesøen Werbelinsee, golf i Prenden osv. og er man historisk interesseret er der masser af udflugter til byer og områder, som trækker tråde tilbage til eksempelvis Weimarrepublikken, det 3. rige og ikke mindst DDR tiden, hvor jo de store partibosser og andre, boede i eksempelvis den luksuriøse Wandlitz Siedlung. 

Brandenburg har fået tilnavnet – neue Perspektive entdecken og det forstår man - for her er virkelig mulighed for at få udvidet og udviklet sin viden med helt nye og ofte ukendte oplevelser for alle sanser og aldre.

 

Boligprojekterne

OstseeResort Olpenitz – en feriepark i særklasse i Schleswig-Holstein

I Schleswig-Holstein finder du ejendomsprojektet OstseeResort Olpenitz, som bliver – eller faktisk allerede er - et ferieresort uden sidestykke i Tyskland – et mini-Dubai i nordisk stil. Du kan her vælge mellem mange forskellige typer boliger – feriehuse beregnet til udlejning, store villaer, Kapitänshäuser eller de spektaktulære svømmende huse.

Eksempler på feriehuse i udvalg
  • Schleivilla, Corasaro (inkl. komplet køkken, sauna, whirlpool/dusche, gulvvarme, kamin, parkering etc.) , 4 værelser, 127 m2, pris € 523.481,- + 4,76%
     
  • Schleivilla, Altar (Del af dobbelthus, inkl. komplet køkken, sauna, whirlpool/dusche, gulvvarme, kamin, parkering etc.) 3. vær., 100 m2, pris € 410.431,- + 4,76%
     
  • Svømmende hus, Antares (inkl. parkering og bådplads), 3 værelser, 97 m2, pris € 463.981,- + 4,76%
     
  • Kapitänshaus, Barkentin, inkl. komplet køkken, sauna, whirlpool/dusche, gulvvarme, kamin parkering etc.), 3 vær., 82 m2, pris € 321.181,- + 4,76%

Og til investoren, et udlejningsferiehus med afkast på ca. 5-7%, eksempelvis:
  • Model Naya (inkl. komplet køkken, gulvvarme, kamin parkering etc.) 2 vær., 49 m2, pris € 149.000,- (€ 178.381,- inkl. MwSt) + 4,76% 
     
  • Model Freya (inkl. komplet køkken, gulvvarme, kamin, parkering etc.) 3. vær., 80 m2, pris € 234.900,- (€ 279.531,- inkl. MwSt) + 4,76%



Hafendorf-Zerpenschleuse – i natur, sport, Berlin – i Brandenburg

Her i et fantastisk naturskønt område med vand, marker og kun 45 min. kørsel fra Berlin- Alexanderplatz mødes du af dette særlige ejendomsprojekt med masser af eksklusiv maritim stemning. Her kan du vælge mellem 2 forskellige feriehustyper – Rehkitz og Biber - til absolut købervenlige priser. Boligerne kan både erhverves til eget brug eller som investering med trygt udlejningskoncept.

Eksempler på feriehuse i udvalg:
  • Haus Biber – 3 vær., 67 m2, parkering, kamin, terrasse, pris € 146.900,- (€ 174.811,- inkl. MwSt)  + 4,76%
     
  • Haus Rehkitz – 3 vær., 51 m2, parkering, kamin, terrasse, pris €136.900,- (€ 162.911,- inkl. MwSt) + 4,76%
Læs mere, se billeder og bestil prospekt her.

ConnectGermany ønsker alle sine læsere en rigtig dejlig og solrig sommer. Vi er tilbage med næste nyhedsbrev i august!

Nyhedsbrevet her er lavet i  2017  af 


ConnectGermany ApS
Fjordgade 8
9000 Aalborg




Hanne Birgitte Dalgaard
Indehaver
Til at udsende nyhedsbreve bruger ConnectGermany:

Email Marketing Powered by Mailchimp