Copy
Nyhedsbrev fra Årgang 2012. August/2017
Ny bog: Bang & Olufsen er blevet disruptet - af sig selv

I min nye bog Digitaliseringens paradokser - 12 virksomheders erfaringer med hastig forandring, der udkommer på Djøf Forlag d. 29. august, giver jeg konkrete eksempler på, hvordan ledere udfordres af den digitale transformation og kravene om konstant innovation.

Mere om bogen >  
Forudbestil bogen hos forlaget >

I bogen kan du bl.a. læse om B&O PLAY, som på trods af sin beskedne størrelse nu står for næsten halvdelen af Bang & Olufsens samlede omsætning. 

Reelt har den lille, innovative enhed B&O PLAY disruptet sin moderkoncern, hvilket aldrig har været den strategiske målsætning.

Herunder får du en kort version af den historie. 

Kontakt mig meget gerne med spørgsmål, eller hvis du overvejer et foredrag om emnet.

Bedste hilsener

Søren Schultz Hansen, Årgang 2012

B&O PLAY i gang med at autodisrupte Bang & Olufsen

Mere om bogen >  
Forudbestil bogen hos forlaget >


Den digitale udvikling indenfor lyd og musik satte i starten af 2010’erne Bang & Olufsen under pres. I 2011 blev B&O PLAY derfor lanceret som en kritisk satsning, der skulle skubbe gang i koncernens vækst.

”Vi vidste godt, at vi nok ikke kunne rykke hurtigt nok med Bang & Olufsen-brandet og produkterne. Så vi satte den lille speedbåd i vandet til at starte med.”, fortæller B&O PLAYs første chef Henrik Taudorf Lorensen, der er en af lederne i 12 forskellige virksomheder, vi interviewer i bogen.

Disruption inden for egne rækker
I dag, blot seks år efter, omsætter B&O PLAY og dets 100 ansatte for en milliard kroner, hvilket er næsten halvdelen af den samlede omsætning i hele koncernen. 

Udviklingen er et klart eksempel på disruption: B&O PLAY er en lille, men hastigt voksende spiller, som sælger til en ny gruppe af kunder, der befinder sig i en lavere og mere prisbillig del af markedet – i hvert fald i forhold til Bang & Olufsens øvrige portefølje helt i toppen. I tilfældet B&O PLAY versus Bang & Olufsen er der i så fald tale om en slags ’autodisruption’, hvor B&O PLAY meget tydeligt og hurtigt synes at være ved at erstatte resten af koncernens omsætning.

Hvilket aldrig var den strategiske målsætning med B&O PLAY. De oprindelige mål var at B&O PLAY skulle give vækst til hele koncernen og levere kunder videre til Bang & Olufsens øvrige produkter, men det er ikke lykkedes.

Satser på kvantitet frem for kvalitet
B&O PLAYs succes handler bl.a. om, at man fra start har haft strategisk fokus på kvantitet, dvs. mange lanceringer, højt antal solgte produkter og prisen som den faktor, der afgør produktets kvalitet.

Her over for står Bang & Olufsens få produktlanceringer og lange tradition for at udvikle dyre produkter med en næsten kompromisløs fokus på kvalitet.

B&O PLAYs strategi afspejler et af bogens fem paradokser, nemlig det vi kalder produktets paradoks: I en digital verden nedsættes værdien af kvalitet og det unikke produkt, mens hastighed, kvantitet og hurtig udbredelse bliver vigtigere og vigtigere.

I næste nyhedsbrev fortæller vi om en anden historie fra bogen: Region Hovedstadens udfordringer med den nye sundhedsplatform.

Om Søren Schultz Hansen
Jeg er selvstændig erhvervsforsker, ekstern lektor på CBS og forfatter med fokus på den digitale transformation og digitale indfødte. Et emne, jeg har beskæftiget mig med i mange år og formidlet via flere bøger og et stort antal artikler og foredrag.

Udover ”Digitaliseringens paradokser: 12 virksomheders erfaringer med hastig forandring” (Djøf Forlag) har jeg skrevet bøgerne ”Årgang 2012” (Informations Forlag) i 2011 om den første digitale generation og ”Digitale indfødte på job” (Gyldendal Business) i 2015 om ledelse af en ny generation af medarbejdere.
Copyright © 2017 Generation Digital, alle rettigheder forbeholdt.

Post adresse:
Generation Digital
Godthåbsvej 8B, Baghuset 2. sal
Frederiksberg 2000
Denmark

Føj os til din adressebog


Frameld nyhedsbrev

Email Marketing Powered by Mailchimp