Copy
 

DBKK nyt

 

Sommeren står for døren

Kære medlemmer, sommerferien nærmer sig med hastige skridt og vi mærker tydeligt at mange af jer har flyttet klatringen udendørs. Og har du endnu ikke alle planerne på plads så har klubben forskelige tilbud i sommerens løb som du kan læse mere om i dette nyhedsbrev. Der har være travlt de sidste måneder i klubben, ikke mindst med åbningen af udendørs boulderen, hyttejubilæet og afvikling af både klub- og holdture. Planlægningen af efterårets aktiviteter er så småt ved at gå igang, men inden vi når så langt skal vi igennem en god og lang sommerferie. Så vi vil gerne ønske jer alle en rigtig dejlig sommer hvad enten I skal tilbringe den på Mount Mckinley, i Mello eller på Mols.
 

Nye medlemmer til bestyrelsen

Bestyrelsen står over for en omstrukturering efter sommerferien. Vi efterspørger derfor nye bestyrelsesmedlemmer, der vil være med til at sætte og tage ansvar for, den strategiske udviklingen af Dansk Bjerg- og Klatreklub og Blocs & Walls. Klubben er efterhånden en større ‘butik’ med en samlet årlig omsætning på over 11 mio. kr. Der er bestyrelsesmøde ca. hver 5-6 uge. Som bestyrelsesmedlem er du fritaget for at betale kontingent som anderkendelse af dit bestyrelsesarbejde.

Hvis det fanger din interesse så tøv ikke med at skrive en mail til formand@dbkk.dk -eller fang én af de aktive bestyrelsesmedlemmer, der jævnligt har deres gang i klatrehallen.

Nyt fra hal ledelsen


Vi har i de forløbne måneder i driftsledelsen arbejdet med at matche både klubbens og virksomhedens arbejdsopgaver og behov med en kvalificeret og dygtig medarbejderstab. Nogle medarbejdere har vi måtte sige farvel til, mens andre har vi kunne byde velkommen. Samlet set har vi en målsætning om at vores nuværende medarbejderstab, hver især inden for deres arbejdsfelt – cafe og køkken, rutebyg, administration og eventsalg, bidrager til at vores brugere og medlemmer får den bedste oplevelse. 

På vegne af Blocs & Walls faste drifts medarbejderstab ønskes alle hermed en rigtig dejlig sommer. Måske vi mødes uden for på den nye mobilboulder eller måske vi mødes på en klippevæg i Europa. 
 

Malearbejde i sommerferien

I forbindelse med den løbende vedligeholdelse vil der i perioden 3.-14 juli pågå malearbejde i gangareal og omklædninger i hallen. Vi prøver at tilrettelægge arbejdet i tidsrum hvor det er til mindst gene for brugerne af hallen, men vi kommer formentlig ikke til helt at kunne undgå at den ene eller den anden omklædning vil være lukket i kortere perioder. Dette vil blive varslet med opslag i både hallen og på hjemmesiden i dagene op til.
 

Nye priser fra 1. september

For at tilpasse indtjeningen i klubben til omkostningerne på driften af hallen, justerer vi priserne på månedsmedlemaskaber, 10-turskort samt dagsbilletter fra 1. september således at priserne fremover er som følger:

Månedsmedlemsskab +18 år PBS - Kr. 395,-/md
Studiemedlemskab PBS - Kr. 298,-/md
10- turskort voksen - Kr. 999,-
10- turskort barn - Kr. 499,-
10- turskort DBKK medlem - Kr. 850,- 


Dagskort voksen - kr. 130,-
Dagskort barn - Kr. 65
Dagskort voksen DBKK medlem - Kr. 100,-
Dagskort barn DBKK medlem - Kr. 55,- 


Og som noget nyt indføres et Studie dagskort til - kr. 105,-
 

Stillingsopslag

Nye medarbejdere til café & reception i Blocs & Walls
Til vores faste team af dygtige café- receptionsmedarbejdere søger vi fra midt august/start september 2-3 nye medarbejdere der har lyst til at indgå i bemandingen af café og receptionen i Blocs & Walls. Vi lægger stor vægt på seriøsitet og professionalisme i vores valg af medarbejdere, ligesom kundekontakt i øjenhøjde og bred klatreerfaring er nøgleord. Er dette noget du kan nikke genkendende til så kan du læse hele jobopslaget her: Café & Receptionsmedarbejder
 

Sankthansfest i Blocs & Walls

23. juni

Fredag d. 23 juni inviterer DBKK/B&W til klub sankthans fest ved vores nye udensdørs bouldervæg. Vores "masterchef" Rici sørger for salat og der vil være mulighed for at købe øl, du tager selv med hvad du vil til grillen, som vil være tændt fra kl 19. Gudjon sørger for midsommer musikken helt frem til kl, 01 og vores fantastiske rutebyggere sørger for et helt specielt "midsommer midnight boulder sæt" på udendørsvæggen. Gå ikke glip af dette fantastiske arrangement.
Læs mere og tilmelding på Midsommerfest

Sommer camps for børn og unge

24. juli - 11. august
 

Blocs & Walls åbner nu for tilmelding til klatre camps 2017 for børn og unge (7-17 år).

Sommerferien er jo lang så hvorfor ikke bruge noget af den på at blive bedre til at klatre, i fællesskab med andre.

Der kommer både til at være hold for børn og unge som aldrig har prøvet at klatre før og hold for børn som allerede har erfaring med klatring, men som ønsker at udvikle deres klatreevner. Medlemskab er ikke påkrævet.

Vores trænere har stor erfaring i at arbejde med børn og unge og har et højt fagligt niveau. Trænerne er Mads Wied der er elitetræner og juniortræner og Primula Aalund der er på det danske klatrelandshold.

Der er følgende camps:

- Uge 30: 7-17 år, let øvede og øvede. man-fre kl. 9-14.

- Uge 31: 7-12 år, begynder. man-tor kl. 9-14 (udsolgt)

- Uge 32: 13-17 år, begynder. man-tor kl. 9-14

For mere info, klik på et af de ovenstående links eller se på vores hjemmeside under “Kurser og hold” - “Sommer camps for børn. Tilmelding foregår på mail til mail@blocs-walls.dk senest d. 29/6.


Nyt fra Rutebyg 


Blocs & Walls kan nu med glæde byde velkommen til vores nye rutebyg-koordinator, Ulrik Lund. Mange af jer kender allerede Ulrik og de fleste af jer har sikkert også haft fornøjelsen af, at klatre nogle af hans varierede ruter og boulderproblemer. Ulrik er kendt for sin grundighed og sin professionalisme, som nu vil blive et centralt aktiv i hallens fremtidige rutebygning og udvikling. Ulrik kommer til at bygge ruter i hele hallen og til alle niveauer og der vil blive sat fokus på at tilgodese flest mulige af hallens brugere. Derudover kommer han også til at skabe nye rammer og procedurer, både for det betalte rutebyg, og for de frivillige initiativer. Vil du gerne bygge en rute, med frivillig entusiasme eller er du blot nysgerrig for at lære det, så kontakt Ulrik på rutebyg@blocs-walls.dk 




Nordic race

19. august

Kender du til Nordic Race? Det er et OCR løb (forhindringsløb) på 5 km, hvor du blandt andet skal dykke i vand, løfte sten på 50 kg og klatre i reb.

Blocs & Walls samler nu et hold til Nordic Race Refshaleøen og ved at melde dig på Blocs & Walls’ hold får du 15% rabat på den oprindelige deltagerpris.
 
For at være del af B&W holdet til Nordic Race skal du:
  1. Gå ind på deres tilmeldings side til løbet ”Refshaleøen” den 19. august
  2. Vælge ”team” og udfylde felterne
  3. Vælge ”#Blocs&Walls” som hold under feltet ”Individual/Team”
  4. Ved checkout, skriv ”BLOCS&WALLS” ved checkout for at få 15% rabat
Direkte link til tilmelding: https://www.sportstiming.dk/nordicrace/register
 
Ses vi den 19. august? Det er en god mulighed for at få testet din styrke, teknik og psyke!


 

Foredrag BMC international meeting Cornwall

22. juni kl. 19

Malwina har været til BMC international meeting i sidste måned og viser billeder og fortæller derfra kl. 19 i Blocs & Walls. Så kom frisk og høre om det britiske trad climbing mekka i Cornwall. Du kan læse detaljerne om arrangementet her: BMC i Cornwall




 

Klubture

10. – 11. juni. Introduktion til Utby/ Fjellbo - Göteborg 
                     
Klatring på egne sikringer. Turleder Sally Westergaard


Lær at finde rundt i Utby/Fjellbo området og få udpeget de bedste ruter at begynde med. Du skal have nogen erfaring med egne sikringer.

Tilmelding og yderligere info: https://www.facebook.com/events/427563580976864/?acontext=%7B%22ref%22%3A%224%22%2C%22action_history%22%3A%22null%22%7D


15. – 22. juli. Sommertræf i Chiavenna - Italien
                     Sportsklatring og alpin klatring. Turleder Anders Strange

Chiavenna har det hele: Boltede sportsklatreruter i alle sværhedsgrader på solbeskinnet klippe, lange multipitch ruter, kold granit på nordvendte klippesider og på egne sikringer og de flotteste alpine ruter. Læg dertil en fantastisk by og god italiensk mad og godt selskab med andre af klubbens klatrere.

Vi bor på campingpladsen Aquafraggia.  

Tilmelding og yderligere info: https://www.facebook.com/events/266128360511413/?acontext=%7B%22ref%22%3A%224%22%2C%22feed_story_type%22%3A%22308%22%2C%22action_history%22%3A%22null%22%7D


25. – 27. August. Introduktion til sportsklatring - Göteborg området.
                            Klatring på boltede ruter. Turleder Sally Westergaard


Sally har boet i Göteborg og har indgående kendskab til klatring i området. Hun vil give en god introduktion til 2-3 klatresteder, så man på et senere tidspunkt vil kunne tage dertil på egen hånd.
Turen er for klatrere som indendørs fører 5c-6a og derover.

Tilmelding og yderligere info: til Sally Westergaard, sw3530@gmail.com


Du kan se kalenderen for årets øvrige klubture her: http://www.dbkk.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=42&Itemid=66

Copyright © 2017 DBKK, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp